This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0392
Case C-392/12 P: Appeal brought on 22 August 2012 by Fruit of the Loom, Inc. against the judgment of the General Court (Fifth Chamber) delivered on 21 June 2012 in Case T-514/10: Fruit of the Loom, Inc. v Office for Harmonisation in the Internal Market (Trade Marks and Designs)
Sag C-392/12 P: Appel iværksat den 22. august 2012 af Fruit of the Loom, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. juni 2012 i sag T-514/10 — Fruit of the Loom, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sag C-392/12 P: Appel iværksat den 22. august 2012 af Fruit of the Loom, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. juni 2012 i sag T-514/10 — Fruit of the Loom, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
EUT C 355 af 17.11.2012, p. 9–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
17.11.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 355/9 |
Appel iværksat den 22. august 2012 af Fruit of the Loom, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. juni 2012 i sag T-514/10 — Fruit of the Loom, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-392/12 P)
2012/C 355/14
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Fruit of the Loom, Inc. (ved barrister S. Malynicz og solicitor V. Marsland)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom af 21. juni 2012 i sag T-514/10 ophæves. |
— |
Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale appellantens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten har underkendt, at der i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen (1), faktisk er tre faser i undersøgelsen. For det første skal særpræget ved varemærket, som det er registreret, undersøges. For det andet skal særpræget ved varemærket, som det er brugt, undersøges. For det tredje skal det undersøges, om varemærkets særpræg, som det er registreret, forandres. Hvis Retten havde anvendt denne fremgangsmåde korrekt på bevismaterialet, ville den have indset, at beviset for brugen opfyldte betingelserne i EF-varemærkeforordningens artikel 15, stk. 1, litra a).
Retten har indført en fejlagtig fortolkningsregel for EF-varemærker, hvorefter en ordbestanddel i et varemærke — hvis forbrugerne i en medlemsstat ikke forstår den (enten fordi den er et uklart ord på et andet fællesskabssprog, eller fordi den ikke ligner et ord på deres eget sprog) — ikke desto mindre skal anses for at have det samme særpræg som en ordbestanddel, som forbrugerne forstår, og som i sig selv har særpræg.
Retten har undladt at tage hensyn til eller analogt at anvende Domstolens praksis vedrørende brug i forbindelse med opnået fornødent særpræg i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 7, hvorefter et varemærke i overensstemmelse med sag C-353/03, Société des Produits Nestlé S.A. mod Mars UK Limited, Sml. I, s. 6135, kan få fornødent særpræg som følge af brugen af dette varemærke som en del af eller sammen med et registreret varemærke.
Retten har fordrejet de faktiske omstændigheder vedrørende appellantens brug af ordet FRUIT ved dennes uformelle forbindelser til kunder. I modsætning til Rettens konstatering var denne brug ikke rent intern og den udgjorde en reel brug af varemærket.
Retten har fordrejet de faktiske omstændigheder vedrørende appellantens brug af varemærket FRUIT på appellantens netsted www.fruit.com. I modsætning til Rettens konstatering, havde denne brug til formål at reklamere for varer og den var reel.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).