This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0611
Case C-611/14: Request for a preliminary ruling from the Retten i Glostrup (Denmark) lodged on 23 December 2014 — Anklagemyndigheden v Canal Digital Danmark A/S
Sag C-611/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Retten i Glostrup (Danmark) den 23. december 2014, Anklagemyndigheden mod Canal Digital Danmark A/S
Sag C-611/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Retten i Glostrup (Danmark) den 23. december 2014, Anklagemyndigheden mod Canal Digital Danmark A/S
EUT C 73 af 2.3.2015, p. 18–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
2.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 73/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Retten i Glostrup (Danmark) den 23. december 2014, Anklagemyndigheden mod Canal Digital Danmark A/S
(Sag C-611/14)
(2015/C 073/25)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Retten i Glostrup
Parter
Sagsøger: Anklagemyndigheden
Sagsøgte: Canal Digital Danmark A/S
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked mv. (direktivet om urimelig handelspraksis), fortolkes således, at det er til hinder for en national ordning som den i § 3 i den danske markedsføringslov, der forbyder vildledende handelspraksis, herunder i forbindelse med købsopfordringer, men som hverken i dens § 3 eller andetsteds i loven nævner de begrænsninger, der følger af direktivets artikel 7, stk. 1, hvorefter der skal tages hensyn til, om en handelspraksis udelader væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren har behov for i den pågældende situation for at træffe en informeret transaktionsbeslutning, og følger af artikel 7, stk. 3, hvorefter der skal tages hensyn til, at det anvendte kommunikationsmedie indebærer begrænsninger i tid og rum? |
2) |
Skal artikel 6 i direktivet om urimelig handelspraksis fortolkes således, at det — i situationer hvor en erhvervsdrivende har valgt at sammensætte prisen på et løbende abonnement således, at forbrugeren både skal betale en løbende månedlig udgift og en løbende halvårlig udgift — vil kunne anses for en vildledende handling, hvis den månedlige pris er særligt fremhævet i markedsføringen, mens den halvårlige udgift helt udelades eller alene præsenteres på en mindre i øjenfaldende måde? |
3) |
Skal artikel 7 i direktivet fortolkes således, at det — i situationer hvor en erhvervsdrivende har valgt at sammensætte prisen på et løbende abonnement således, at der både skal betales en løbende månedlig udgift og en løbende halvårlig udgift — vil kunne anses for en vildledende udeladelse efter direktivets artikel 7, hvis den månedlige pris er særligt fremhævet i markedsføringen, mens den halvårlige udgift helt udelades eller alene præsenteres på en mindre i øjenfaldende måde? |
4) |
Skal der ved vurderingen af, om en handelspraksis er vildledende i en situation, som den, der er beskrevet i spørgsmål 2 og 3, tages hensyn til, om den beskrevne markedsføring
|
5) |
Vil det have nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, hvis markedsføringen sker i en tv-reklame? |
6) |
Indeholder direktivets artikel 7, stk. 4, en udtømmende opregning af, hvilke oplysninger der er væsentlige ved en opfordring til køb? |
7) |
Hvis spørgsmål 6 besvares bekræftende, udelukker direktivets artikel 7, stk. 4, så, at en købsopfordring — der angiver den pris, som en forbruger samlet kommer til at betale for et abonnement det første år af dettes løbetid (bindingsperiode) — vil kunne anses for at være en vildledende handelspraksis efter direktivets artikel 7, stk. 1 og 2, eller artikel 6 — f.eks. hvis der gives yderligere oplysninger om enkelte — men ikke alle — delelementer af produktets pris? |