Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0841

Sag T-841/14: Sag anlagt den 30. december 2014 — Spanien mod Kommissionen

EUT C 73 af 2.3.2015, p. 43–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/43


Sag anlagt den 30. december 2014 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-841/14)

(2015/C 073/55)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved Abogado del Estado A. Gavela Llopis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den beregning af renter, som Kommissionens tjenestegrene har foretaget ved skrivelse af 21. oktober 2014, annulleres.

Subsidiært fastslås det, at den forhøjede sats, som er fastsat i artikel 11, andet og tredje punktum, ikke skal anvendes.

Mere subsidiært i forhold til første påstand og uafhængigt af, om der gives medhold i ovenstående, fastsættes 20. januar 2004 som det tidspunkt, hvorfra der pålægges renter for forsinket betaling, dvs. næstkommende hverdag i den anden måned efter skylden i givet fald blev fastlagt den 27. november 2003, svarende til alle forsendelser i forbindelse med denne sag, eller, såfremt dette ikke er tilfældet, i det mindste hvad angår renterne af toldskylden svarende til de tre seneste forsendelser.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod afgørelsen i Kommissionens skrivelse Ares (2014) 3486706 (BUDG/B/02/MTC/IB) af 21. oktober 2014, hvorved Kommissionen anvendte artikel 11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Dette søgsmål udspringer af en undersøgelse foretaget af de nederlandske myndigheder vedrørende 26 forsendelser, der blev afsendt fra det nederlandske toldvæsen mellem april og november 1994, og som blev erklæret udført af Fællesskabets toldområde af de spanske toldmyndigheder i Algeciras. De nederlandske toldmyndigheder var af den opfattelse, at de omhandlede varer var sluppet uden om toldkontrol, idet de ikke havde forladt Den Europæiske Unions område. De nederlandske toldmyndigheder udarbejdede dernæst en ny rapport vedrørende otte forsendelsesangivelser, hvorved de betvivlede ægtheden af stemplerne og underskrifterne på de dokumenter, der var blevet fremlagt som bevis på disse forsendelsers gennemførelse.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 11 i forordning nr. 1150/2000, sammenholdt med artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, andet afsnit, artikel 6, stk. 3, og artikel 2, idet Kommissionen har anvendt denne bestemmelse på en faktisk situation, der ikke er omfattet af forordningen.

Det er i denne forbindelse anført, at der ikke er tale om en toldskyld som omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), men snarere om en toldskyld som omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra b).

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet ved anvendelsen af artikel 11, andet og tredje punktum, i forordning nr. 1150/2000.

Det er i denne forbindelse anført, at disse bestemmelser fastsætter en forhøjet sats for renter ved forsinket betaling, som ikke har til formål at erstatte det tab, der er opstået som følge af den forsinkede betaling, men er af tvangsmæssig art, hvilket er til hinder for dens anvendelse, når medlemsstaten ikke har kendskab til selve eksistensen af den forpligtelse, som den skulle have opfyldt for sent.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1150/2000 om fastsættelse af den dato, hvor skylden blev fastlagt, og vedrører således den urimelige fastsættelse af tidspunktet for pålæggelsen af renter for forsinket betaling, idet sagerne var indbragt for domstolene, og skylden derfor under alle omstændigheder først ville kunne fastlægges efter en retsafgørelse.


Top
  翻译: