Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0570

Sag C-570/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. september 2017 — X mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — anvendelse af de sociale sikringsordninger — vandrende arbejdstagere — fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse — forordning (EØF) nr. 1408/71 — artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i) — person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område — person, der er ansat i en medlemsstat og udøver en del af sin beskæftigelse i sin bopælsmedlemsstat)

EUT C 382 af 13.11.2017, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 382/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. september 2017 — X mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-570/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - anvendelse af de sociale sikringsordninger - vandrende arbejdstagere - fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i) - person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område - person, der er ansat i en medlemsstat og udøver en del af sin beskæftigelse i sin bopælsmedlemsstat))

(2017/C 382/08)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Konklusion

Artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 592/2008 af 17. juni 2008, skal fortolkes således, at en person som den i hovedsagen omhandlede, der udøver en lønnet beskæftigelse for en arbejdsgiver, der er etableret på én medlemsstats område, og som bor på en anden medlemsstats område, på hvis område denne person i det foregående år har udøvet en del — ca. 6,5 % af arbejdstiden — af denne lønnede beskæftigelse, uden at dette var aftalt på forhånd med arbejdsgiveren, ikke kan anses for normalt at udøve lønnet beskæftigelse på to medlemsstaters område i denne bestemmelses forstand.


(1)  EUT C 38 af 1.2.2016.


Top
  翻译: