(a)

virksomhed som privat sikkerhedsvagt alene kan udøves, såfremt der forinden er afgivet troskabsed til Den Italienske Republik,

(b)

privat vagtvirksomhed kun kan udøves af tjenesteydere, som er etableret i andre medlemsstater, såfremt der er meddelt tilladelse med territorial gyldighed af præfekten, uden at der tages hensyn til de forpligtelser, som disse tjenesteydere allerede skal opfylde i deres oprindelsesmedlemsstat,

(c)

tilladelsen har begrænset territorial gyldighed, og udstedelsen er betinget af, hvor mange og hvor store de allerede eksisterende vagtselskaber er på det omhandlede område,

(d)

de private vagtselskaber skal have driftssted i hver provins, hvor de udøver virksomhed,

(e)

selskabernes personale individuelt skal have tilladelse til at arbejde som vagt, uden at der tages hensyn til den kontrol eller de undersøgelser, der allerede er gennemført i oprindelsesmedlemsstaten,

(g)

vagtselskaberne skal anvende et minimums- og/eller maksimumsantal ansatte for at kunne blive autoriseret,

(h)

vagtselskaberne skal stille sikkerhed hos den lokale repræsentant for den statslige finansforvaltning,

(i)

prisen for de private vagttjenester fastsættes i tilladelsen fra præfekten i henhold til en forudbestemt variationsmargen.

Udelukker dette i sig selv, at den provinsielle myndighed for den offentlige sikkerhed (Questore) kan pålægge tjenesteforskrifter såsom de i hovedsagen omhandlede, hvorefter opgaverne vedrørende bestemte tjenesteydelser skal udføres ved anvendelse af et minimumsantal betjente (to)?