1.

Manglende begrundelse for så vist angår den anfægtede afgørelse.

2.

Hvad angår annullation af de dokumenter, der under alle omstændigheder er konnekse, og de af undersøgelseskomitéen anvendte dokumenter, anfægtes afgørelsen om at afvise sagen, henset til at påstanden præcist vedrørte alle de unødvendige akter, som undersøgelseskomitéen har anvendt.

3.

Hvad angår påstanden om, at det fastslås, at der foreligger psykisk chikane, anfægter appellanten Personalerettens afgørelse, henset til, at der er tale om en kunstig begrundelse, eftersom konstateringen af den overtrædelse, der er begået mod appellanten, hverken udgør et påbud til banken eller en principerklæring.

4.

Hvad angår påstanden om, at den psykiske chikane bringes til ophør, gør appellanten gældende, at det påståede forbud mod påbud ikke kan være absolut, eftersom det nødvendigvis bør hæves i forbindelse med handlinger, som har til hensigt at krænke en persons værdighed eller grundlæggende rettigheder.

5.

Hvad angår påstanden om erstatning for den skade, der er lidt som følge af den psykiske chikane, understreges det dels, at Personaleretten tilbagekaldte sin anmodning til undersøgelsesudvalget, dels at EIB ikke skal foretage sig noget, eftersom der ikke er afsagt nogen dom i denne retning, og fordi undersøgelsesudvalgets afgørelse ikke er forpligtende, ikke er bindende og heller ikke udgør et processuelt krav.

6.

Hvad angår påstanden om erstatning af den skade, som er sket, gør appellanten gældende, at Personaleretten fejlagtigt har kritiseret ham for ikke at have præciseret, hvilke retlige fejl der er tale om, og anfægter betalingen af og begrundelsen for erstatningen på 3 000 EUR.