This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62016CA0684
Case C-684/16: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 6 November 2018 (request for a preliminary ruling from the Bundesarbeitsgericht — Germany) — Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften e.V. v Tetsuji Shimizu (Reference for a preliminary ruling — Social policy — Organisation of working time — Directive 2003/88/EC — Article 7 — Right to paid annual leave — National legislation providing for the loss of annual leave not taken and of the allowance in lieu thereof where an application for leave has not been made by the worker prior to the termination of the employment relationship — Directive 2003/88/EC — Article 7 — Obligation to interpret national law in conformity with EU law — Charter of Fundamental Rights of the European Union — Article 31(2) — Whether it may be relied upon in a dispute between individuals)
Sag C-684/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. november 2018 — Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV mod Tetsuji Shimizu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — tilrettelæggelse af arbejdstiden — direktiv 2003/88/EF — artikel 7 — ret til årlig betalt ferie — national lovgivning, der foreskriver, at ikke afholdt betalt årlig ferie og finansiel godtgørelse for sådan ferie fortabes, når arbejdstageren ikke har fremsat en anmodning om ferie før arbejdsforholdets ophør — direktiv 2003/88/EF — artikel 7 — forpligtelse til at anlægge en overensstemmende fortolkning af national ret — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 31, stk. 2 — mulighed for påberåbelse under en sag mellem private parter)
Sag C-684/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. november 2018 — Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV mod Tetsuji Shimizu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — tilrettelæggelse af arbejdstiden — direktiv 2003/88/EF — artikel 7 — ret til årlig betalt ferie — national lovgivning, der foreskriver, at ikke afholdt betalt årlig ferie og finansiel godtgørelse for sådan ferie fortabes, når arbejdstageren ikke har fremsat en anmodning om ferie før arbejdsforholdets ophør — direktiv 2003/88/EF — artikel 7 — forpligtelse til at anlægge en overensstemmende fortolkning af national ret — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 31, stk. 2 — mulighed for påberåbelse under en sag mellem private parter)
EUT C 16 af 14.1.2019, p. 5–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
14.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 16/5 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. november 2018 — Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV mod Tetsuji Shimizu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)
(Sag C-684/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - artikel 7 - ret til årlig betalt ferie - national lovgivning, der foreskriver, at ikke afholdt betalt årlig ferie og finansiel godtgørelse for sådan ferie fortabes, når arbejdstageren ikke har fremsat en anmodning om ferie før arbejdsforholdets ophør - direktiv 2003/88/EF - artikel 7 - forpligtelse til at anlægge en overensstemmende fortolkning af national ret - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 31, stk. 2 - mulighed for påberåbelse under en sag mellem private parter))
(2019/C 16/05)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesarbeitsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV
Sagsøgt: Tetsuji Shimizu
Konklusion
|
1) |
Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken en arbejdstager, der ikke har anmodet om at kunne gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie i løbet af den omhandlede referenceperiode, ved udløbet af denne periode automatisk og uden forudgående undersøgelse af, om arbejdsgiveren faktisk har givet arbejdstageren mulighed for at gøre brug af denne ret, herunder ved at give denne tilstrækkelige oplysninger, fortaber den ret til årlige betalte feriedage, som han har optjent i henhold til disse bestemmelser for denne periode, samt som følge deraf hans ret til en finansiel godtgørelse for denne ikke afholdte årlige ferie i tilfælde af arbejdsforholdets ophør. Det tilkommer i denne forbindelse den forelæggende ret under hensyntagen til al national ret og ved hjælp af de fortolkningsmetoder, der anerkendes i denne ret, at undersøge, om den kan nå frem til en fortolkning af den nationale ret, der sikrer den fulde virkning af EU-retten. |
|
2) |
I tilfælde af, at det er umuligt at fortolke en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede således, at dens overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder sikres, følger det af sidstnævnte bestemmelse, at en national retsinstans, for hvilken en tvist mellem en arbejdstager og dennes tidligere arbejdsgiver, som er en privat part, verserer, skal undlade at anvende denne nationale lovgivning og sikre, at med mindre denne arbejdsgiver kan godtgøre at have udvist den fornødne omhu for, at arbejdstageren faktisk har kunnet tage den årlige betalte ferie, som vedkommende har ret til i henhold til EU-retten, kan denne arbejdstager hverken fratages sin optjente ret til sådan årlig betalt ferie, eller som følge deraf den ret til finansiel godtgørelse for ikke afholdt ferie, hvis betaling i tilfælde af arbejdsforholdets ophør direkte påhviler den berørte arbejdsgiver. |