This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0019
Case C-19/18 P: Appeal brought on 5 January 2018 by Ms against the order of the General Court (First Chamber) delivered on 31 May 2017 in Case T-17/16 Ms v Commission
Sag C-19/18 P: Appel iværksat den 5. januar 2018 af MS til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 31. maj 2017 i sag T-17/16, MS mod Kommissionen
Sag C-19/18 P: Appel iværksat den 5. januar 2018 af MS til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 31. maj 2017 i sag T-17/16, MS mod Kommissionen
EUT C 83 af 5.3.2018, p. 16–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 83/16 |
Appel iværksat den 5. januar 2018 af MS til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 31. maj 2017 i sag T-17/16, MS mod Kommissionen
(Sag C-19/18 P)
(2018/C 083/23)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: MS (ved advokat L. Levi)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens kendelse af 31. maj 2017 i sag T-17/16 ophæves. |
— |
Følgelig: sagen henvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende realiteten af det søgsmål i første instans, som blev indbragt for den, eller, hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, appellanten gives medhold i hans påstande i første instans, og følgelig: |
— |
Det fastslås, at Kommissionen ifalder ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 268 og 340, andet afsnit, TEUF. |
— |
Kommissionen tilpligtes at fremlægge de dokumenter, som denne har erklæret fortrolige, og som udgør det nødvendige grundlag for afgørelsen om fjernelse. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det ikke-økonomiske tab, der følger af Kommissionens ansvarspådragende adfærd, og som efter ret og billighed er opgjort til 20 000 EUR. |
— |
Kommissionen tilpligtes at offentliggøre et brev med en undskyldning til appellanten og at genansætte ham i Team Europe. |
— |
Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i de to instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Den anfægtede kendelse er behæftet med en retlig fejl i forbindelse med den retlige kvalifikation af grundlaget for det erstatningssøgsmål, der blev anlagt ved retten i første instans, og førsteinstansretten tilsidesatte begrundelsespligten.
Den anfægtede kendelse er ligeledes behæftet med en retlig fejl i forbindelse med den retlige kvalifikation af samarbejdsaftalen og førsteinstansretten tilsidesatte begrundelsespligten. Sidstnævnte gengav sagsakterne forkert.