Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0328

Sag C-328/18 P: Appel iværksat den 17. maj 2018 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 7. marts 2018 i sag T-6/17 — Equivalenza Manufactory mod EUIPO — ITM Entreprises (Black Label by Equivalenza)

EUT C 341 af 24.9.2018, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.9.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/3


Appel iværksat den 17. maj 2018 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 7. marts 2018 i sag T-6/17 — Equivalenza Manufactory mod EUIPO — ITM Entreprises (Black Label by Equivalenza)

(Sag C-328/18 P)

(2018/C 341/04)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: Equivalenza Manufactory, S.L. og ITM Entreprises SAS

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Sagsøgeren i sagen for Retten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har tilsidesat EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), af følgende grunde:

1.

Retten modsagde sig selv, da den anerkendte, at der foreligger en visuel lighed og samtidig benægtede, at tegnene ligner hinanden på et visuelt plan.

2.

Retten begik en fejl, da den uden videre bekræftede, at der foreligger en begrebsmæssig forskel, således som appelkammeret havde vurderet.

3.

Retten begik en fejl, da den undersøgte købevanerne i forbindelse med undersøgelsen af ligheden mellem tegnene, i stedet for at gøre det i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling.

4.

Retten begik en fejl, da den fastslog, at de omtvistede tegn ikke ligner hinanden, selv om den havde anerkendt en gennemsnitlig grad af lighed på det fonetiske plan.


Top
  翻译: