—

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 15. marts 2018, hvorved det af Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. anlagte søgsmål i sag T-130/17 blev afvist, ophæves.

—

Der træffes afgørelse om sagens antagelse til realitetsbehandling, og det fastslås, at det af Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. anlagte søgsmål i sag T-130/17, hvorved selskabet i henhold til artikel 263 TEUF nedlagde påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 6950 final af 28. oktober 2016 om ændring af betingelserne for OPAL-gasrørledningens fravigelse af reglerne vedrørende tredjepartsadgang og af de takstbestemmelser, der er fastsat i direktiv 2003/55/EF ( 1 ).

—

Sagen hjemvises til Retten, således at denne kan træffe afgørelse om realiteten.

1.

Retten har foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 263 TEUF som følge af antagelsen om, at appellanten ikke er umiddelbart berørt af Kommissionens afgørelse.

I forbindelse med dette anbringende har appellanten gjort gældende, at Rettens antagelse om, at appellanten ikke er umiddelbart berørt af Kommissionens afgørelse er forkert. Rettens opfattelse er ikke i overensstemmelse med hidtidig retspraksis, som indebærer, at også andre økonomiske aktører end de nationale tilsynsmyndigheder, som er adressater for Kommissionens afgørelse, kan være umiddelbart berørt af denne afgørelse. Appellanten har navnlig gjort gældende, at den tyske tilsynsmyndighed tydeligvis ønskede at fravige allerede fastlagte lovbestemmelser.

2.

Retten har foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 263 TEUF som følge af antagelsen om, at appellanten ikke er individuelt berørt af Kommissionens afgørelse.

I forbindelse med dette appelanbringende har appellanten gjort gældende, at selskabets situation kan individualiseres i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i retspraksis vedrørende antagelse til realitetsbehandling. Appellanten er som følge af selskabets markedsposition individuelt berørt af den omtvistede afgørelse. Afgørelsen berører også appellanten i kraft af selskabets situation som indehaver af Yamał-gasrørledningen, der konkurrerer med OPAL-gasrørledningen (der udgør en forlængelse af NordStream-gasrørledningen), og i kraft af selskabets situation som økonomisk aktør, der er forpligtet til at opretholde gasforsyningssikkerheden.

3.

Retten har foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 263, stk. 4, in fine, TEUF som følge af antagelsen om, at den omtvistede afgørelse ikke er en regelfastsættende retsakt.

I forbindelse med dette anbringende har appellanten gjort gældende, at Kommissionens afgørelse udgør en regelfastsættende retsakt, og at Rettens vurdering i denne henseende er fejlagtig.