This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0786
Case C-786/18: Request for a preliminary ruling from the Bundesgerichtshof (Germany) lodged on 14 December 2018 — ratiopharm GmbH v Novartis Consumer Health GmbH
Sag C-786/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. december 2018 — ratiopharm GmbH mod Novartis Consumer Health GmbH
Sag C-786/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. december 2018 — ratiopharm GmbH mod Novartis Consumer Health GmbH
EUT C 112 af 25.3.2019, p. 23–23
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.3.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/23 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. december 2018 — ratiopharm GmbH mod Novartis Consumer Health GmbH
(Sag C-786/18)
(2019/C 112/28)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ratiopharm GmbH
Sagsøgt: Novartis Consumer Health GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 96, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF (1) fortolkes således, at lægemiddelvirksomheder også gratis må udlevere færdige lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager er forsynet med påskriften »zu Demonstrationszwecken« (»til demonstrationsbrug«), når lægemidlerne skal bruges til, at apotekeren kan afprøve lægemidlet, når der ikke foreligger nogen risiko for, at midlet udleveres til slutforbrugere i (uåbnet) stand, og når de yderligere betingelser, som er fastsat i dette direktivs artikel 96, stk. 1, litra a)-d) og f)-g) er opfyldt? |
2) |
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Giver artikel 96, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF mulighed for en national bestemmelse som § 47, stk. 3, i Arzneimittelgesetz (den tyske lægemiddellov), såfremt denne fortolkes således, at lægemiddelvirksomheder ikke gratis må udlevere færdige lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager er forsynet med påskriften »til demonstrationsbrug«, når lægemidlerne skal bruges til, at apotekeren kan afprøve lægemidlet, når der ikke foreligger nogen risiko for, at midlet udleveres til slutforbrugere i (uåbnet) stand, og når de yderligere betingelser, som er fastsat i dette direktivs artikel 96, stk. 1, litra a)-d) og f)-g) samt de yderligere betingelser for udlevering, som er fastsat i den tyske lægemiddellovs § 47, stk. 4, er opfyldt? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT 2001, L 311, s. 67) som senest ændret ved forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 (EUT 2017, L 117, s. 1).