Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0308

Sag T-308/18: Sag anlagt den 17. maj 2018 — Hamas mod Rådet

EUT C 259 af 23.7.2018, p. 43–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201807060611993552018/C 259/583082018TC25920180723DA01DAINFO_JUDICIAL20180517434421

Sag T-308/18: Sag anlagt den 17. maj 2018 — Hamas mod Rådet

Top

C2592018DA4310120180517DA0058431442

Sag anlagt den 17. maj 2018 — Hamas mod Rådet

(Sag T-308/18)

2018/C 259/58Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hamas (Doha, Qatar) (ved advokat L. Glock)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/475 af 21. marts 2018 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/1426 (EUT 2018, L 79, s. 26), og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 af 21. marts 2018 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420 (EUT 2018, L 79, s. 7) annulleres,

for så vidt som disse retsakter vedrører Hamas, herunder Hamas-Izz al-Din al-Qassem.

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931

2.

Andet anbringende om de fejl, Rådet har begået for så vidt angår realiteten af de faktiske omstændigheder, som lægges sagsøgeren til last

3.

Tredje anbringende om et urigtigt skøn foretaget af Rådet for så vidt angår organisationen Hamas’ karakter af terrorgruppe

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af princippet om ikke-indblanding

5.

Femte anbringende om en utilstrækkelig hensyntagen til udviklingen af situationen som følge af den tid, der er gået

6.

Sjette anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten

7.

Syvende anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Top
  翻译: