This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018TN0591
Case T-591/18: Action brought on 2 October 2018 — ZD v Parliament
Sag T-591/18: Sag anlagt den 2. oktober 2018 — ZD mod Parlamentet
Sag T-591/18: Sag anlagt den 2. oktober 2018 — ZD mod Parlamentet
EUT C 427 af 26.11.2018, p. 97–98
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 427/97 |
Sag anlagt den 2. oktober 2018 — ZD mod Parlamentet
(Sag T-591/18)
(2018/C 427/128)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZD (ved advokat S. Pappas)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen om at suspendere sagsøgeren. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.
1. |
Første anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om god administration, for så vidt som administrationen ikke har hørt hende inden afgørelsen blev truffet, selv om det havde været muligt at foretage en afhøring uden at skade undersøgelsen eller tjenestens interesser. |
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som den beskyldning om grov misligholdelse, som den anfægtede afgørelse hviler på, er lakonisk, vag og hverken begrundet eller understøttet af præcise elementer, som viser, at der foreligger en tilstrækkelig mistanke, som ville kunne føre til den konklusion, at sagsøgeren har tilsidesat hendes vedtægtsmæssige forpligtelser. |
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet administrationen kunne have vedtaget mindre strenge foranstaltninger og samtidig sikret undersøgelsens behov. |
4. |
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten, dels fordi administrationen ikke har foretaget en afvejning af sagsøgerens interesser og tjenestens interesser, og navnlig den omstændighed, at sagsøgeren har arbejdet i mere end femten år i Parlamentet, har et udmærket forhold til sine overordnede og har meget fine bedømmelsesrapporter, dels fordi denne afgørelse, som hurtigt blev omtalt i medierne, krænker hendes person og omdømme. |