1)

Skal artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF (1) fortolkes således, at udbyderen af en onlinevideoplatform i sin egenskab af host service provider indtager en aktiv rolle, der medfører, at ansvarsfritagelsen fortabes, når den pågældende foruden at stille lagerplads til rådighed for fremmed indhold udfører eller tilbyder brugeren følgende sekundære ydelser:

2)

Er en national retstilstand, hvorefter en host service providers (formidlers) undladelsespligt i en aktiv rolle som medhjælper for brugernes rettighedskrænkelser kun består på betingelse af, at medhjælperen bevidst har fremmet brugerens lovovertrædelse, i overensstemmelse med artikel 11, første punktum, i direktiv 2004/48/EF (2), eller skal denne bestemmelse fortolkes således, at medlemsstaterne ikke må gøre rettighedshavernes søgsmål med påstand om nedlæggelse af forbud over for medhjælpere betinget af, at disse bevidst har fremmet brugerens rettighedskrænkelse?

3)

Skal bestemmelserne i artikel 12-14 i direktiv 2000/31/EF om formidleransvar bedømmes som horisontale ansvarsbegrænsninger, som kommer enhver formidler i en neutral rolle til gode, også i tilfælde, hvor den pågældendes aktivitet ophavsretligt skal kvalificeres som en overføring til almenheden, som den pågældende selv har begået?

4)

Skal artikel 14, stk. 3 (også artikel 12, stk. 3, og artikel 13, stk. 2) i direktiv 2000/31/EF, artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF (3) og artikel 11, tredje punktum, i direktiv 2004/48/EF fortolkes således, at en host service provider (formidler) i en neutral rolle nyder godt af ansvarsfritagelsen i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF også i forbindelse med et søgsmål med påstand om nedlæggelse af forbud, som er rejst mod den pågældende, og er et forbud nedlagt af en domstol over for en sådan formidler derfor kun tilladt, når han har faktisk kendskab til den ulovlige aktivitet eller information, eller er et sådant forbud nedlagt af en domstol allerede tilladt, når host service provideren efter en konkret opfordring ikke omgående fjerner eller hindrer adgangen til det indhold, som hævdes at være rettighedskrænkende, og rettighedskrænkelsen fastslås i retssagen?