This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62021TN0041
Case T-41/21: Action brought on 26 January 2021 — QD v Parliament
Sag T-41/21: Sag anlagt den 26. januar 2021 — QD mod Parlamentet
Sag T-41/21: Sag anlagt den 26. januar 2021 — QD mod Parlamentet
EUT C 88 af 15.3.2021, p. 38–39
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
15.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 88/38 |
Sag anlagt den 26. januar 2021 — QD mod Parlamentet
(Sag T-41/21)
(2021/C 88/51)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: QD (ved advokat M. Merola)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Parlamentets kvæstorers afgørelse af 11. november 2020, meddelt sagsøgeren den 16. november 2020, der endeligt bekræftede Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 18. maj 2020, som på sin side bekræftede meddelelsen af 11. juni 2019 vedtaget af kontorchefen for Europa-Parlamentets Enhed for Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder om fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder, annulleres i sin helhed. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren i denne sag har i henhold til artikel 263, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets kvæstorers afgørelse af 11. november 2020, meddelt sagsøgeren den 16. november 2020, der endeligt bekræftede Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 18. maj 2020, som på sin side bekræftede meddelelsen af 11. juni 2019 vedtaget af kontorchefen for Europa-Parlamentets Enhed for Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder om fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder efter vedtagelsen af afgørelse nr. 14/2018 fra Ufficio di presidenza della Camera dei deputati italiana (præsidiet for det italienske deputeretkammer).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. |
Første anbringende om åbenbar tilsidesættelse af de almindelige EU-retlige principper, herunder navnlig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, beskyttelse af ejendomsretten, proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den meddelelse, som blev endeligt bekræftet ved den anfægtede afgørelse, der uden nogen rimelig begrundelse tilsigter at gennemføre den nye afgørelse fra italienske deputeretkammer i EU-sammenhæng, er åbenbart urimelig. |
2. |
Andet anbringende om urigtig anvendelse af artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Denne bestemmelse hører i virkeligheden til gennemførelsesforanstaltningerne, som pr. definition er regler, der skal afslutte en afskaffet ordning, og som har til formål at beskytte de retlige situationer, som var reguleret af de tidligere gældende regler. |
3. |
Tredje anbringende om formelle mangler vedrørende navnlig angivelse af det korrekte retsgrundlag for den meddelelse, som blev endeligt bekræftet ved den anfægtede afgørelse, kompetencen for den kontorchef, som vedtog foranstaltningen, og manglende begrundelse. Meddelelsen var i virkeligheden baseret på en bestemmelse, som nu er ophævet, og den burde — eftersom den må kvalificeres som en ekstraordinær forvaltningsakt — have været vedtaget af Europa-Parlamentets præsidium. Desuden indeholder den meddelelse, som blev endeligt bekræftet ved den anfægtede afgørelse, ikke en begrundelse, og der henvises ikke i denne til noget dokument, som måtte indeholde en sådan begrundelse. |