Sag anlagt den 15. marts 2004 af OJSC Bratsk Aluminium Plant mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-111/04)

(2004/C 106/171)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. marts 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af OJSC Bratsk Aluminium Plant, Bratsk, Rusland, ved lawyer Dr. K. Adamantopoulos og Solicitor J. Branton.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede retsakt, Rådets forordning (EF) nr. 2229/2003 (1), blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Rusland og som led heri pålagt 22,7 % told på silicium med oprindelse i Rusland. Sagsøgeren, en russisk siliciumproducent, har nedlagt påstand om annullation af forordningen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at Rådet har tilsidesat artikel 2, stk. 8, og 9, i forordning nr. 384/996 (2), at Rådet har anlagt et åbenbart fejlskøn og tilsidesat et grundlæggende proceduremæssigt krav derved, at det ikke accepterede, at sagsøgeren og sagsøgerens forhandler på De Britiske Jomfruøer har ejerskabsforbindelse. Det sagsøgende selskab har endvidere anført, at dets ret til en rimelig sagsbehandling blev tilsidesat, idet Rådet undlod at foretage et yderligere kontrolbesøg i forbindelse med dette udsagn. Ifølge sagsøgeren tilsidesatte Rådet også artikel 18, stk. 4, i forordning nr. 384/96, da det undlod at tage hensyn til bevismateriale, som sagsøgeren havde fremlagt. Sagsøgeren har også anført, at der er sket tilsidesættelse af artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 384/96, idet Rådet ikke har givet en passende redegørelse for de afgørende faktiske og retlige omstændigheder, der var baggrund for forslaget om indførelse af endelige foranstaltninger. Sagsøgeren har endelig påpeget, at det i den anfægtede forordning med urette er anført, at sagsøgerens salg på hjemmemarkedet ikke var rentabelt, hvilket bestyrkede antagelsen om, at der var tale om dumping, men sagsøgerens udgifter til elektricitet ikke blev taget i betragtning, men justeret i opadgående retning på grundlag af irrelevante omstændigheder. Med henvisning hertil har sagsøgeren anført, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 5, og stk. 7, litra b) og c), i forordning nr. 384/96, og at Rådet har anlagt et åbenbart fejlskøn og ikke har givet en passende begrundelse.

(1)  EUT L 339 af 24.12.2003, s. 3.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56 af 6.3.1996, s. 1).