Sag anlagt den 23. juli 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-312/04)

(2004/C 228/64)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. juli 2004 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Günter Wilms og Alexander Weimar, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved et kontrolbesøg i 1997 i Nederlandene har Kommissionen konstateret en forsinkelse ved fastlæggelsen af de egne indtægter fra told. Denne forsinkelse vedrørte ikke færdigbehandlede TIR-carnets, som blev registreret i perioden fra 1991-1993, og for hvilke de nederlandske myndigheder udsendte betalingspålæg for sent.

Skønt der før 1992 ikke var nogen konkret bestemmelse, som angiver, inden for hvilken frist efter den normale afslutning af transaktionen afgangstoldstedet skal reagere, kan det ikke konkluderes, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at handle, før tilsidesættelsen er konstateret, og det i givet fald er fastslået, hvor denne er sket. De nederlandske myndigheder har ikke handlet med den omhu, der kræves for at sikre Fællesskabets økonomiske interesser. I de her nævnte tilfælde er betalingspålægget sendt efter en periode, der varierer mellem 2 år og 4 måned og 2 år og 10 måneder efter registreringen af TIR-carnetet. Efter Kommissionens opfattelse kan en så lang periode ikke længere anses for at være i overensstemmelse med den krævede hurtighed.

Fra den 1. januar 1992 fastsatte de på dette område gældende fællesskabsbestemmelser, sammenholdt med TIR-konventionens artikel 11, bestemte frister, inden for hvilke medlemsstaterne skulle træffe de nødvendige forholdsregler. Kommissionen kan ikke tilslutte sig de nederlandske myndigheders udtalelse om, at de pågældende frister kun er fastlagt i administrative bestemmelser og ikke i lovbestemmelser, og at det retligt ikke er korrekt at foretage opkrævning, før efteropkrævningsproceduren er afsluttet.

Som den af Kommissionen foretagne kontrol har vist, har Nederlandene i gennemsnit først foretaget opkrævning et år efter udløbet af den samlede (seneste) frist på 15 måneder, og har derfor ligeledes stillet de egne indtægter til rådighed for Kommissionen for sent; derfor er Nederlandene forpligtet til at betale morarenter.

(1)  EFT L 155 af 7.6.1989, s. 1.