Sag anlagt den 4. oktober 2004 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-410/04)

(2005/C 19/63)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 4. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Italienske Republik ved Avvocato dello Stato Danilo Del Gaizo.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den anfægtede beslutning i denne sag er Kommissionens beslutning 2004/592/EF af 23. juli 2004 [K(2004) 2837, endelig], om ændring af beslutning 1999/659/EF om den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne af bevillinger fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i perioden 2000-2006 (1).

Efter sagsøgerens opfattelse indebærer den ændring, der er foretaget ved den anfægtede beslutning, ikke blot en tilpasning af tildelingen af fællesskabsmidler til Den Italienske Republik for 2004 på grundlag af de overslag over udgifter, som Den Italienske Republik har forelagt; den indebærer en ændret fastsættelse af den samlede bevilling af de midler, der er afsat til Italien, idet det beløb, der fremkommer på grundlag af den såkaldte Berlin-profil (svarende til 4 473,2 millioner EUR), nedsættes med ca. 40 millioner EUR, ved at fastsætte en samlet bevilling på EUR 4 512,30 mio.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at princippet om, at en afgørelse ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, er blevet tilsidesat. I denne forbindelse anføres det, at forordning nr. 817/2004 (2) blev vedtaget den 20. april 2004, og at den trådte i kraft den 7. maj 2004, uanset at den frist, der er fastsat i artikel 47, stk. 1, i forordning nr. 445/2002 (den 30. september) for medlemsstaternes fremlæggelse af de faktiske udgifter, som de har afholdt i 2003, og som de forventer at afholde resten af året samt for fremlæggelse af overslag over udgifter for 2004 og efterfølgende år, var udløbet for længst. Kommissionen burde således have fastsat de bevillinger, der indgår i regnskabet for 2004, med hjemmel i forordningens artikel 49, der endnu var retskraftig den 30. september 2003, og ikke allerede med hjemmel i artikel 57 i forordning nr. 817/2004. Kommissionen har følgelig ikke kunnet vedtage den anfægtede beslutning i 2004, der har hjemmel i de nye regler i forordning nr. 1257/1999 (3), og den kunne heller ikke i henhold til artikel 57 foretage den efterfølgende tilpasning af de foreløbige bevillinger til medlemsstaterne, der er fastsat i beslutning 659/1999, som ændret ved beslutning 426/2000, jf. artikel 57.

For det tilfælde at det lægges til grund, at det var korrekt at anvende forordning 817/2004 og navnlig dennes artikel 57 i sin helhed også for så vidt angår de overslag over udgifter, som medlemsstaterne havde fremlagt inden den 30. september 2003 under anvendelse af forordning 445/2002, gøres det subsidiært gældende, at Kommissionen ikke havde beføjelse til at ændre de bevillinger, der er fastsat i beslutning 1999/659 som ændret ved beslutning 2000/426, ved at nedsætte de samlede bevillinger i henhold til den såkaldte Berlin-profil, og at disse nedsættelser under alle omstændigheder ikke omfatter Den Italienske Republik. I denne forbindelse gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 46 i forordning nr. 1257/1999 samt artikel 57 i forordning nr. 817/2004. Sagsøgeren har hertil anført, at den fuldstændige mangel på et gyldigt juridisk grundlag, der kan hjemle den nedsættelse, der er foretaget i den anfægtede beslutning, viser, at Kommissionen ved at vedtage denne beslutning fuldstændigt har set bort fra formålet med den bestemmelse i forordningen, der er angivet som hjemmel for beslutningen, hvorved Kommissionen også har gjort sig skyldig i magtfordrejning.

Mere subsidiært gør sagsøger gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om den berettigede forventning, samt forpligtelsen til at begrunde retsakter.

(1)  EFT L 263, s. 24.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 af 29.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), (EFT L 153, s. 31).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17.5.1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80).