This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2010/137/10
New national side of euro coins intended for circulation
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
EUT C 137 af 27.5.2010, p. 25–25
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
27.5.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 137/25 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
2010/C 137/10
National side af den nye 2-euro erindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Frankrig
Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at der kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.
Udstedende stat: Frankrig.
Anledningen til erindringsmønten: Den tale, som general de Gaulle holdt den 18. juni 1940 på BBC i London, og som reelt markerede grundlæggelsen af den franske modstandsbevægelse.
Beskrivelse af designet: Møntens indre del viser general de Gaulle i uniform og barhovedet foran en mikrofon, som er typisk for den periode, mens han læser talen op; på manuskriptet er indsat landeangivelsen »RF«. Øverst ses årstallet »2010« og derunder »70 ANS« og »APPEL 18 JUIN«.
På møntens yderring ses EU-flagets tolv stjerner.
Antal udstedte mønter: 20 millioner.
Udstedelsestidspunkt: juni 2010.
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).