This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2012J0010
Judgment of the Court of 25 March 2013 in Case E-10/12 — Yngvi Harðarson v Askar Capital hf. (Directive 91/533/EEC — Obligation to inform employees — Amendments to a written contract of employment — Effect of non-notification of amendments)
Domstolens dom af 25. marts 2013 i sag E-10/12 — Yngvi Harðarson mod Askar Capital hf. (Direktiv 91/533/EØF — pligt til at underrette arbejdstageren — ændringer af en skriftlig arbejdskontrakt — virkningen af manglende underretning om ændringer)
Domstolens dom af 25. marts 2013 i sag E-10/12 — Yngvi Harðarson mod Askar Capital hf. (Direktiv 91/533/EØF — pligt til at underrette arbejdstageren — ændringer af en skriftlig arbejdskontrakt — virkningen af manglende underretning om ændringer)
EUT C 270 af 19.9.2013, p. 7–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
19.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 270/7 |
DOMSTOLENS DOM
af 25. marts 2013
i sag E-10/12
Yngvi Harðarson mod Askar Capital hf.
(Direktiv 91/533/EØF — pligt til at underrette arbejdstageren — ændringer af en skriftlig arbejdskontrakt — virkningen af manglende underretning om ændringer)
2013/C 270/05
I sag E-10/12, Yngvi Harðarson mod Askar Capital hf., hvori Héraðsdómur Reykjavíkur har (Reykjaviks herredsret) anmodet Domstolen om i henhold til artikel 34 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol at fortolke Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet, har Domstolen sammensat af præsidenten Carl Baudenbacher, refererende dommer Per Christiansen og dommer Páll Hreinsson afsagt dom den 25. marts 2013, hvori konklusionen er følgende:
Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet skal fortolkes således, at det ikke kræves, at erstatningen til en arbejdstager skal vurderes på grundlag af en skriftlig arbejdskontrakt, hvis arbejdstageren ikke har fået udleveret en skriftligt meddelelse om permanente eller midlertidige ændringer, som måtte være foretaget i væsentlige punkter i arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet mellem parterne, inden for de frister, som er fastsat i direktivets artikel 5. Dette gælder også i tilfælde af konkursbehandling eller en tilsvarende spaltning af et selskab med begrænset hæftelse.