Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union (»Rådet«) er en af EU’s primære beslutningstagende institutioner. På Rådets møder deltager ministre fra de 27 EU-medlemsstater. Det udformer politikker og har koordinerende funktioner.

Rådet har hjemsted i Bruxelles, men i overensstemmelse med protokol nr. 6 til traktaterne og Rådets forretningsorden afholdes møderne i Luxembourg i april, juni og oktober. Rådets samlinger (med undtagelse Rådet for Udenrigsanliggender) indkaldes og ledes af det halvårlige formandskab.

Rådet mødes i ti sammensætninger, hvor de relevante ministre fra medlemsstaterne mødes:

• Almindelige Anliggender
• Udenrigsanliggender
• Økonomi og Finans
• Retlige og Indre Anliggender
• Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
• Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet)
• Transport, Telekommunikation og Energi
• Landbrug og Fiskeri
• Miljø
• Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport.

Rådet for »Almindelige Anliggender« forbereder og følger sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen (artikel 16, stk. 6, første afsnit, i traktat om Den Europæiske Union) op på møder i Det Europæiske Råd. Rådet har ansvaret for den overordnede koordinering af politikker, institutionelle og administrative spørgsmål samt områder, der berører mere end én EU-politik, såsom den flerårige finansielle ramme og udvidelser. Det sikrer også sammenhæng og kontinuitet i de forskellige rådssammensætningers arbejde.

Rådets arbejde forberedes af De Faste Repræsentanters Komité (Coreper). Coreper kan som hjælp til forberedelsen af Rådets arbejde nedsætte arbejdsgrupper eller udvalg.

Coreper er opdelt i to dele:

• Coreper II, der består af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, behandler sager vedrørende Rådets Almindelige Anliggender, Udenrigsanliggender, Økonomiske og Finansielle Anliggender samt Retlige og Indre Anliggender.
• Coreper I, der består af stedfortrædende faste repræsentanter, tager sig af Rådets øvrige anliggender.

Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det er også den ledende institution i beslutningstagning inden for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikken (FUSP). Medlemsstaterne koordinerer deres økonomiske politikker med Rådet.

I de fleste tilfælde træffer Rådet sammen med Europa-Parlamentet afgørelse på grundlag af forslag fra Kommissionen efter den ordinære lovgivningsmæssige procedure. Afhængigt af emnet træffer Rådet afgørelser ved simpelt flertal, kvalificeret flertal eller enstemmighed. Udgangspunktet er afstemning ved kvalificeret flertal.

I henhold til traktaterne træffes nogle afgørelser ikke af Rådet men ved fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer, f.eks. udpegelsen af dommere og generaladvokater til Den Europæiske Unions Domstol eller sammensætningen af pladserne i institutionerne og agenturerne. Disse afgørelser træffes almindeligvis i tilknytning til møderne i Rådet eller Coreper. De er ikke EU-retsakter og kan derfor ikke prøves for Den Europæiske Unions Domstol.

SE DESUDEN

• Komitéer, udvalg og arbejdsgrupper
• Coreper
• Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
• Det Europæiske Råd
• Formand for Det Europæiske Råd
• Europa-Parlamentet
• Formandskab for Rådet for Den Europæiske Union
• EU’s institutioner
• Medlemsstaterne
• Almindelig lovgivningsprocedure (den fælles beslutningsprocedure)
• Kvalificeret flertal
• Traktater
• Enstemmighed
• Stemmevægtning i Rådet
• Rådet for Den Europæiske Union (resumé)
• Forretningsorden for Rådet for Den Europæiske Union (resumé)
• Rådet for Den Europæiske Union (websted).