52001PC0277

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

De længe ventede politiske forandringer i Forbundsrepublikken Jugoslavien fandt endelig sted i oktober 2000. Efter ti år med konfrontationer med nabolande og det internationale samfund, der sendte landet ud i komplet isolation og førte til en konflikt med NATO i 1999, brød det totalitære Milosevi-styre sammen den 5. oktober 2000 i kølvandet på forbundspræsident- og forbundsparlamentsvalget den 24. september. I Serbien blev den forlængede overgangs periode med et regeringssamarbejde mellem det tidligere styre og den nye demokratiske koalition afsluttet efter det serbiske parlamentsvalg den 23. december og med indsættelsen af den nye serbiske regering i januar 2001.

Det gamle regimes afgang og indsættelsen af en demokratisk og reformvenlig regering var med al tydelighed et afgørende skridt i bestræbelserne på at tilvejebringe en bæredygtig politisk og økonomisk udvikling i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Det internationale samfund har ydet omfattende støtte til den nye regering i Forbundsrepublikken Jugoslavien, navnlig i form af massiv nødhjælp, for at give den mulighed for straks fra starten at konsolidere sin position. Det Europæiske Råd besluttede på sit møde i Biarritz i oktober 2000, at Det Europæiske Fællesskab skulle levere nødhjælp til en værdi af omkring 200 mio. EUR. Nødhjælpen bestod af såvel fødevarer som medicin og energi for at hjælpe befolkningen gennem vinteren 2000/2001.

De seneste måneder er det lykkedes de nye myndigheder i Forbundsrepublikken Jugoslavien at etablere forbindelser til internationale organisationer og finansielle institutioner. I december 2000 blev Forbundsrepublikken Jugoslavien optaget som medlem af IMF, og en måned senere blev landet medlem af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Kontakterne til Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er også blevet genoptaget, således at disse institutioner vil kunne begynde at operere i Forbunds republikken Jugoslavien snarest muligt. Forbundsrepublikken Jugoslavien blev optaget som medlem af Verdensbanken den 8. maj 2001. Dette vil bane vejen for strukturtilpasningslån fra Banken til støtte for et økonomisk stabiliserings- og reformprogram. Det er en forudsætning for nye lån fra EF og EIB, at Forbundsrepublikken Jugoslavien accepterer og får afviklet alle restancer (der beløb sig til omkring 218 mio. EUR i begyndelsen af april) på gamle lån ydet til denne del af den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien. Myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien har tilkendegivet, at de er indstillet på at opfylde disse forpligtelser og således følge andre tidligere jugoslaviske republikkers eksempel.

Forbundsrepublikken Jugoslavien står over for store økonomiske og finansielle udfordringer, der for hovedpartens vedkommende er af den slags, der typisk rammer enhver klassisk overgangsøkonomi, men i Forbundsrepublikken Jugoslaviens tilfælde er de blevet forstærket af krigsskader og sanktioner. De sidste ti års fejlslagne økonomiske og finansielle styring har skadet Forbundsrepublikken Jugoslaviens økonomi, som har gennemgået en proces med uafbrudt afindustrialisering og international isolation. Økonomien blev i stigende grad fanget i en ond cirkel med negativ opsparing, desinvestering og faldende produktivitet. Som følge heraf registrerede Forbundsrepublikken Jugoslaviens økonomi (ekskl. Kosovo) i årene 1990-99 en negativ årlig gennemsnitsvækst på 7 %, hvilket reducerede det anslåede BNP i 1999 til halvdelen af, hvad der blev registreret i 1990.

2. De seneste økonomiske resultater

I forlængelse af IMF-medlemskabet i december 2000 modtog Forbundsrepublikken Jugoslavien et lån som led i IMF's politik for nødbistand efter en konflikt. I denne forbindelse nåede myndighederne til enighed med IMF om et stabiliseringsprogram med henblik på at dække de umiddelbare behov i perioden december 2000 til marts 2001.

Siden vedtagelsen af programmet har de makroøkonomiske politikker været på linje med det aftalte program, og vilkårene er i det store og hele blevet overholdt. Især gælder det, at den jugoslaviske centralbanks indenlandske nettoaktiver har ligget på et konstant niveau, og pengebasen er kun vokset i takt med stigningen i nettovalutareserverne. Den månedlige inflation er faldet betydeligt og blev holdt under 3,2 % fra december 2000 til marts 2001. Valutakursen har været stabil, og de udenlandske valutareserver er vokset siden oktober fra 380 mio. USD til de nuværende ca. 580 mio. USD. På den anden side levede væksten i det reale BNP i 2000 og i første kvartal af 2001 ikke op til forventningerne.

Trods visse forbedringer i inddrivelsen af skatter og toldafgifter i sidste kvartal af 2000 blev forbundsbudgettet i 2000 ramt af faldende indtægter, hvilket førte til udgiftsbegrænsninger og en akkumulering af restancer. I Serbien er skatteinddrivelsen også blevet væsentligt forbedret siden sidste kvartal af 2000, og de i ovennævnte program fastsatte indtægtsmål er blevet nået. For 2000 som helhed udviste det serbiske budget dog et samlet underskud på omkring 10 %, inkl. et kasseunderskud på 1 % af BNP, akkumulerede restancer i løbet af 2000 på 4 % af BNP og kvasifiskale underskud på 5 % af BNP. De samlede restancer ved udgangen af 2000 udgjorde 12 % af BNP.

3. Rammerne for den økonomiske politik på mellemlang sigt

3.1. Skitsering af de vigtigste policy-mål i 2001

Myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien indgik for nylig en ad referendum-aftale med IMF om de fleste økonomisk-politiske aspekter af et omfattende stabiliserings- og reformprogram for 2001, som IMF kunne understøtte med et standby-arrangement, der dækker perioden frem til slutningen af marts 2002. IMF's bestyrelse forventes at godkende programmet i juni, om end det præcise tidspunkt afhænger af nogle andre uafklarede spørgsmål, herunder spørgsmålet om finansieringstilsagn fra andre donorer og især Paris-klubbens medlemmer.

Programmets hovedkomponenter kan sammenfattes således:

* Nedbringelse af den årlige inflationsrate ved udgangen af 2001 til 30-35 % i Serbien (fra 115 % ultimo 2000) og til 6½ % i Montenegro (fra ca. 25 % ultimo 2000).

* En vækst i det reale BNP på omkring 5 %.

* Begrænsning af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster til omkring 16½ % af BNP i 2001 sammenholdt med en forøgelse af valutareserven med 0,2 mia. USD til 0,7 mia. USD (svarende til 1,3 måneders import).

3.2. Finanspolitikken

I Serbien forventes det offentlige kasseunderskud at blive fastholdt på omkring 3,2 % af BNP i 2001. Det vil blive finansieret via indenlandsk bankfinansiering på op til 0,6 % af BNP, privatiseringsindtægter (1,4 % af BNP) og udenlandske bidrag og lån (omkring 1,2 % af BNP). Programmet kræver, at der i den offentlige sektor og store statsejede virksomheder føres en lønpolitik, der kan sikre, at den årlige lønsum holder sig stort set konstant i faste priser på basis af et bestemt inflationsmål. Det indebærer også store stigninger i elpriserne (med 60 % den 1. april, 40 % den 1. juni og 40 % den 1. oktober 2001) for at begrænse behovet for subventionering over budgettet. Ifølge programmet skal der endvidere gennemføres en omfattende skattereform i Serbien, der bl.a. skal medføre en reduktion i antallet af skatter, en sænkning af skattesatserne og en udvidelse af skatteberegnings grundlaget gennem afskaffelse af visse skattefritagelser. Programmet taler også om afskaffelse af et stort antal programmer, der finansieres uden for statsbudgettet med øremærkede indtægter, om mindskelse af militærudgifterne i forhold til BNP og om indførelse af et civilt tilsyn med disse udgifter.

I Montenegro skulle budgetunderskuddet, alt afhængigt af omfanget af udenlandske bidrag, blive begrænset til et niveau svarende til 0,4 % af Forbundsrepublikken Jugoslaviens BNP, takket være nedskæringer i udgifterne til subsidier, investeringer og andre diskretionære omkostninger samt fastholdelse af lønniveauet inden for den offentlige sektor. Der er blevet truffet forskellige reformforanstaltninger i tilknytning til de offentlige finanser (bedre regnskabsstandarder, vedtagelse af en mere sammenhængende budgetlov og forbedring af skatteinddrivelsen). Disse foranstaltninger har for en stor dels vedkommende baggrund i betingelserne knyttet til den ekstraordinære finansielle bistand fra Fællesskabet i 2000. Det næste punkt på reformdagsordenen bliver den gradvise indførelse af en finansiel forvaltning, der kan forbedre udgiftskontrollen.

3.3. Penge- og valutakurspolitikken

Frem til udgangen af 2001 agter myndigheder stort set at fastholde den penge- og valutakurspolitik, de lagde sig fast på i slutningen af 2000 som led i IMF's kortsigtede stabiliseringsprogram.

I Serbien vil denne politik tage udgangspunkt i, at den jugoslaviske centralbank ikke agter at udvide sin långivning. Det vil med andre ord sige, at der ikke vil ske ændring i centralbankens indenlandske nettoaktiver, og at pengebasen kun vil blive forøget med opkøb af udenlandsk valuta. Myndighedernes hovedmålsætning er at stabilisere kursen på dinaren på det aktuelle niveau på omkring 30 YuD/DEM, at reducere inflationen til 30 % (på årsbasis) ved udgangen af 2001 (fra 120 % ultimo 2000) og at fastholde den nuværende valutareserve (ca. 580 mio. USD) inden for rammerne af IMF's standby-arrangement. Der vil blive taget andre skridt til at liberalisere rentedannelsen og valutatransaktioner.

I slutningen af 2000 besluttede myndighederne i Montenegro at vælge D-mark/EUR som eneste lovlige betalingsmiddel. De mener, at dette har bidraget til at stabilisere økonomien, og de har ingen planer om at ændre politik foreløbig.

3.4. Strukturpolitikken

Myndighederne har allerede gennemført de første strukturelle reformforanstaltninger, navnlig inden for handel og told, privatisering samt bank- og finanssektoren.

Hvad handelen angår, er der på forbundsplan blevet udarbejdet et udkast til en lov om handelsliberalisering, som forventes vedtaget snart. Ifølge den nye lov vil virksomheder, der handler med udlandet, ikke længere være forpligtet til at lade sig optage i udenrigshandelsregistret eller til at indberette oplysninger til forbundsmyndighederne om import- og eksportaftaler med udenlandske partnere. Visse kvantitative restriktioner vil blive ophævet og erstattet af toldsatser. Mindstepriserne ved eksport af visse varer vil blive afskaffet, og det samlede antal toldsatser vil blive reduceret fra 40 til 6. Den gennemsnitlige beskyttelsessats vil falde fra 14,4 % til 9,3 %. Begrænsningerne på forudbetalinger ved import, der i sin tid blev indført for at hindre kapitalflugt, blev ophævet for nylig for så vidt angår kapitalgoder og råmaterialer, men de gælder stadig ved import af forbrugsvarer. I Montenegro er der sket fremskridt i takt med, at antallet af varer omfattet af en eller anden form for handelsrestriktion er faldet, således at der nu kan handles frit med 95 % af alle varekategorier. Toldsatserne varierer mellem 0 % og 15 %. Den gennemsnitlige toldsats ligger på 2,5 % og er således lavere end i Forbundsrepublikken Jugoslavien/Serbien.

Privatiseringsprocessen forventes at accelerere i både Serbien og Montenegro i 2001. I Serbien er man langt fremme med udformningen af en ny privatiseringslov, som forventes vedtaget i maj 2001. Ifølge den nye lov bør privatiseringerne først og fremmest foregå gennem offentlige udbud rettet mod strategiske investorer, der vil overtage aktiemajoriteten i de privatiserede virksomheder (op til 70 %). Der vil meget snart blive lanceret udbud om to cementfabrikker, som vil blive efterfulgt af udbud om en tredje cementfabrik, en levnedsmiddelfabrik og en gummi- og kemifabrik.

I Montenegro er myndighederne indstillet på, at alle statsejede virksomheder skal overgå til privat ejerskab. Myndighederne skønner, at 25 % af den samlede kapital allerede er blevet privatiseret, og at yderligere 35-40 % vil blive privatiseret i år som led i landets privatiseringsprogram, der bygger på borgeraktiemodellen. Desuden vil udbud med henblik på privatisering af 20 virksomheder være i gang eller offentliggjort ved udgangen af marts 2001.

Omstruktureringen af banksektoren er et andet område, hvor der er behov for en hurtig og omfattende indsats. Myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien/Serbien er i færd med at se nærmere på banksektoren for at finde frem til banker med finansielle problemer og for at undersøge mulighederne for at omstrukturere, sanere eller lukke insolvente banker. Ifølge myndighedernes foreløbige skøn vil omstruktureringen og saneringen af banksektoren koste omkring 150-200 mio. USD i 2001. Montenegro vedtog i slutningen af 2000 en ny centralbanklov og en lov om banksystemet, der begge er i overensstemmelse med de internationale standarder. Disse love skal danne udgangspunkt for en transformering af den nuværende kontantøkonomi til et markedsorienteret system med finansiel formidling. Det er imidlertid usikkert, i hvilket omfang de 14 indenlandske banker, der i dag opererer i Montenegro, kan gøres til rentable finansielle institutioner. En ny udenlandsk bank er begyndt at operere i Montenegro, og myndighederne er i færd med at behandle ansøgninger fra endnu tre andre udenlandske institutter.

4. Forbundsrepublikken Jugoslaviens eksterne finansieringsbehov i 2001

Ifølge IMF's beregninger står Forbundsrepublikken Jugoslavien over for et enormt finansieringsgab i 2001 som følge af både et stort importbehov og landets gældsbetjening. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster (ekskl. officielle overførsler) forventes at vokse til omkring 1,7 mia. USD eller 16,5 % af BNP i 2001 som følge af en kraftig stigning i den udenlandsk finansierede import og genoptagelsen af gældsbetjeningen sammenholdt med en forholdsvis beskeden eksportvækst. Efter indregning af den officielle bistand og kapitaltilstrømning i overensstemmelse med eksisterende tilsagn skønnes den samlede betalingsbalance at udvise et underskud på omkring 0,8 mia. USD. Tages der endvidere hensyn til den tilstræbte stigning i valutareserverne på 0,2 mia. USD og restancerne over for udenlandske kreditorer (opgjort til 10,1 mia. USD pr. medio 2001) skønnes det samlede eksterne finansieringsgab at andrage omkring 11,1 mia. USD.

IMF's fremskrivninger viser, at en del af finansieringsbehovet vil kunne dækkes gennem program- og projektbistand fra de internationale finansielle institutioner til en værdi af 287 mio. USD, der vil blive udbetalt i 2001, inkl. køb hos IMF (192 mio. USD), et programlån fra Verdensbanken (85 mio. USD) og projektrelaterede lån fra EBRD (10 mio. USD). Det resterende finansieringsgab på omkring 10,8 mia. USD forventes at blive mindsket med omkring 10,3 mia. USD gennem gældsomlægning, omlægning af forfaldstidspunkter samt kapitalisering af moratorierenter. Der vil blive afholdt møder med kreditorerne i Paris-klubben, og det forventes, at Forbundsrepublikken Jugoslaviens udlandsgæld vil blive drøftet på Paris-klubbens møde i midten af maj.

IMF skønner, at det resterende finansieringsgab andrager 530 mio. USD, hvoraf 300 mio. USD antages at tage form af betalingsbalancestøtte. IMF's fremskrivninger for 2002 foreligger endnu ikke, men Fonden forventer, at der vil være behov for fortsat betalingsbalancestøtte, da det eksterne finansieringsbehov vil forblive stort, bl.a. på grund af stigende udgifter til gældsbetjening.

5. Mulig makrofinansiel bistand fra fællesskabet og denne bistands hovedtræk

Kommissionen foreslår, at Fællesskabet stiller makrofinansiel bistand på op til 300 mio. EUR til rådighed for Forbundsrepublikken Jugoslavien. Det foreslåede beløb synes at harmonere med IMF's fremskrivninger af finansieringsgabet og finansieringsbehovet.

Fællesskabets makrofinansielle bistand vil bidrage til at understøtte landets økonomiske, sociale og politiske stabilitet og styrke dets vigtige rolle som stabilitetsfaktor i regionen efter de politiske og demokratiske forandringer, der fandt sted i Forbundsrepublikken Jugoslavien i sidste kvartal af 2000. Bistanden anses at være en passende foranstaltning til at lette landets finansielle bindinger over for udlandet, til at støtte landets betalingsbalance og til at styrke dets reserver. Fællesskabets makrofinansielle bistand vil supplere de midler, der stilles til rådighed af internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer. Der forventes at blive afgivet tilsagn om international finansiel bistand på donorkonferencen for Forbunds republikken Jugoslavien, der foreløbig er berammet til den 1. juni 2001. Hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelig finansiering fra officielle kilder, kan det få negative konsekvenser for landets samlede vækstudsigter, beskæftigelsen og befolkningens levestandard. Det kan medføre en betydelig forøgelse af risikoen for et politisk omsving med hensyn til de økonomiske og strukturelle reformer.

Den foreslåede bistand vil dække hele perioden for IMF's etårige standby-arrangement (foreløbig 1. april 2001 til 31. marts 2002). Udbetalingen af bistanden vil blive gjort betinget af, at Forbundsrepublikken Jugoslavien og IMF når til enighed om et makroøkonomisk program, der understøttes af et mere omfattende lånearrangement (et "upper credit tranche standby-arrangement"), og at Forbundsrepublikken Jugoslavien forinden afvikler alle udestående restancer over for Fællesskabet og EIB. Bistanden vil blive frigivet i mindst to rater og være ledsaget af passende makroøkonomiske og strukturelle betingelser på linje med hovedkomponenterne i IMF's standby-arrangement.

I betragtning af Forbundsrepublikken Jugoslaviens samlede gæld og landets begrænsede lånemuligheder indeholder den foreslåede makrofinansielle bistand fra Fællesskabet et betydeligt element af gavebistand på op til 120 mio. EUR. Eftersom den makrofinansielle bistand vil blive ydet i en periode frem til slutningen af marts 2002, vil gavebistandselementet skulle finansieres over dels 2001-budgettet, dels 2002-budgettet.

Bistandens låneelement på op til 180 mio. EUR vil få en løbetid på op til femten år svarende til vilkårene knyttet til de seneste pakker af makrofinansiel bistand til andre lande i det vestlige Balkan. Fællesskabet vil fremskaffe midlerne ved låntagning på kapitalmarkederne med en garanti over det almindelige budget. Forbundsrepublikken Jugoslavien vil derefter låne af Fællesskabet. Låntagnings- og långivningstransaktionerne vil blive fuldt matchet og være uden kommercielle risici for Fællesskabet. I overensstemmelse med garantifonds mekanismen vil budgetvirkningerne af en afgørelse om at stille et lån på op til 180 mio. EUR til rådighed for Forbundsrepublikken Jugoslavien indebære, at garantifonden tilføres 16,2 mio. EUR.

På baggrund af ovenstående anmodes Rådet om at vedtage vedlagte forslag til afgørelse om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien.

2001/0112 (CNS)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2], og

[2] EFT

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen har konsulteret Det Økonomiske og Finansielle Udvalg forud for fremsættelsen af sit forslag.

(2) Der har fundet politiske forandringer sted i Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Serbiske Republik, som har ført til indsættelse af nye demokratiske regeringer, og Forbundsrepublikken Jugoslavien gør bestræbelser på at etablere en velfungerende markedsøkonomi.

(3) Som led i den stabiliserings- og associeringsproces, der danner ramme for EU's forbindelser med regionen, er det ønskeligt at støtte bestræbelserne på at tilvejebringe et stabilt politisk og økonomisk klima i Forbundsrepublikken Jugoslavien med henblik på udvikling af fuldt udbyggede samarbejdsforbindelser med Fællesskabet.

(4) Finansiel bistand fra Fællesskabet kan bidrage til at bringe Forbundsrepublikken Jugoslavien tættere på Fællesskabet.

(5) Forbundsrepublikken Jugoslavien har med Den Internationale Valutafond (IMF) aftalt en omfattende pakke af økonomiske stabiliseringsforanstaltninger og reform foranstaltninger, der vil blive understøttet af et mere omfattende lånearrangement af en varighed på tolv måneder (et "upper credit tranche standby- arrangement").

(6) Forbundsrepublikken Jugoslavien har med Verdensbanken aftalt et sæt strukturelle tilpasningsforanstaltninger, der vil blive understøttet af "Structural Adjustment Loans and Credits", med henblik på at gennemføre en reform af de offentlige finanser, privatisere statsejede virksomheder og omstrukturere banksektoren.

(7) Myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien har anmodet om finansiel bistand fra de internationale finansielle institutioner, Fællesskabet og andre bilaterale donorer.

(8) Ud over det beløb, der skønnes at kunne tilvejebringes via IMF og Verdensbanken, vil der i de kommende måneder fortsat være et stort finansieringsbehov, der skal dækkes for at styrke landets reservestilling og understøtte de policy-målsætninger, der er knyttet til myndighedernes reformbestræbelser.

(9) Myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien har givet tilsagn om, at de i fuldt omfang vil honorere alle udestående finansielle forpligtelser, som landets offentlige enheder har over for Fællesskabet og Den Europæiske Investeringsbank, og at de i form af en garanti vil påtage sig ansvaret for de forpligtelser, der endnu ikke er forfaldne.

(10) Fællesskabets makrofinansielle bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien er en passende foranstaltning til at lette landets finansielle bindinger over for udlandet, til at støtte dets betalingsbalance og til at styrke dets reservestilling.

(11) Forbundsrepublikken Jugoslavien er midlertidigt berettiget til lån og andre faciliteter fra Verdensbanken på meget favorable vilkår.

(12) Finansiel bistand fra Fællesskabet i form af en kombination af et langfristet lån og direkte gavebistand er en passende foranstaltning til at støtte landets betalingsbalance og til at lette dets finansielle bindinger over for udlandet under de nuværende exceptionelt vanskelige forhold.

(13) Inkluderingen af et gaveelement i denne bistand foregriber ikke budgetmyndighedens afgørelse.

(14) Fællesskabets bistand bør forvaltes af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

(15) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne afgørelse end artikel 308 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Fællesskabet stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Forbundsrepublikken Jugoslavien i form af et langfristet lån og direkte gavebistand med henblik på at sikre en holdbar betalingsbalancesituation og styrke landets reservestilling.

2. Bistandens lånekomponent udgør højst 180 mio. EUR i hovedstol med en maksimal løbetid på femten år. Til dette formål bemyndiges Kommissionen til, på Fællesskabets vegne, at låne de nødvendige midler, som stilles til rådighed for Forbundsrepublikken Jugoslavien i form af et lån.

3. Bistandens gaveelement beløber sig til højst 120 mio. EUR.

4. Fællesskabets finansielle bistand forvaltes af Kommissionen i tæt samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og på en måde, der er i overensstemmelse med enhver aftale mellem IMF og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

5. Tilrådighedsstillelsen af denne bistand er betinget af, at Forbundsrepublikken Jugoslavien i fuldt omfang honorerer alle udestående finansielle forpligtelser, som landets offentlige enheder har over for Fællesskabet og Den Europæiske Investeringsbank, og at Forbundsrepublikken Jugoslavien i form af en garanti påtager sig ansvaret for de forpligtelser, der endnu ikke er forfaldne.

Artikel 2

1. Kommissionen bemyndiges til, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at aftale de økonomisk-politiske betingelser knyttet til Fællesskabets finansielle bistand med myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i artikel 1, stk. 4.

2. Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum i samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i koordination med IMF, at den økonomiske politik i Forbundsrepublikken Jugoslavien er i overensstemmelse med formålene med denne makrofinansielle bistand, og at betingelserne knyttet hertil overholdes.

Artikel 3

1. Denne bistands låne- og gaveelement stilles til rådighed for Forbundsrepublikken Jugoslavien i mindst to rater. Den første rate frigives, når Forbundsrepublikken Jugoslavien til fulde har honoreret alle udestående finansielle forpligtelser over for Fællesskabet og Den Europæiske Investeringsbank, og under forudsætning af, at der er indgået en aftale mellem Forbundsrepublikken Jugoslavien og IMF om et makroøkonomisk program understøttet af et upper credit tranche-arrangement, jf. dog artikel 2.

2. Den anden og eventuelle andre rater frigives under forudsætning af tilfredsstillende resultater med Forbundsrepublikken Jugoslaviens tilpasnings- og reformprogram og tidligst tre måneder efter frigivelsen af den første rate, jf. dog artikel 2.

3. Midlerne udbetales til Forbundsrepublikken Jugoslaviens centralbank.

Artikel 4

1. De låntagnings- og långivningstransaktioner, der er nævnt i artikel 1, gennemføres med samme valørdato og må for Fællesskabet ikke medføre omlægning af forfaldstider, valutakurs- og renterisici eller andre kommercielle risici.

2. Kommissionen træffer, hvis Forbundsrepublikken Jugoslavien ønsker det, de nødvendige foranstalt ninger til at indføje en klausul om førtidig tilbagebetaling i lånebetingelserne og til at sikre, at en sådan klausul kan anvendes.

3. Giver omstændighederne mulighed for en forbedring af renten på lånet, kan Kommissionen på Forbundsrepublikken Jugoslaviens anmodning helt eller delvist refinansiere sin oprindelige låntagning eller omlægge de hertil svarende finansielle betingelser. En sådan refinansiering eller omlægning gennemføres på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, og må ikke resultere i en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid for den berørte låntagning eller i en forhøjelse af restgælden, udtrykt i løbende valutakurs, på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4. Forbundsrepublikken Jugoslavien bærer alle de omkostninger, som Fællesskabet måtte afholde i forbindelse med indgåelse og gennemførelse af transaktioner i henhold til denne afgørelse.

5. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg underrettes mindst én gang om året om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 5

Kommissionen sender mindst én gang om året Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder en vurdering af gennemførelsen af denne afgørelse.

Artikel 6

Denne afgørelse udløber den 30. juni 2003.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

>TABELPOSITION>

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien.

2. Budgetpost

a) Bistandens gaveelement

>TABELPOSITION>

(1) Denne interne overførsel i BB er betinget af budgetmyndighedens vedtagelse af TÆB 4/2001, hvori anmodes om supplerende betalingsbevillinger til kapitel 54 (Vestbalkan).

b) Bistandens låneelement

B0-215, der afspejler Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for programmer for lån, som Fællesskabet har optaget med henblik på finansiel bistand til lande i det vestlige Balkan. Der kan trækkes op til 16,2 mio. EUR på reserven.

3. Retsgrundlag

Traktatens artikel 308.

4. Beskrivelse af og begrundelse for foranstaltningen

a) Beskrivelse af foranstaltningen

Et fællesskabslån (finansieret ved hjælp af lån optaget af Fællesskabet på de inter nationale kapitalmarkeder) på op til 180 mio. EUR og gavebistand på op til 120 mio. EUR (finansieret over det almindelige budget) til Forbundsrepublikken Jugoslavien med henblik på at støtte regeringens reformbestræbelser og sikre en holdbar betalingsbalancesituation.

b) Begrundelse for foranstaltningen

Bæredygtigheden af den økonomiske stabilisering og reformerne i Forbunds republikken Jugoslavien afhænger i høj grad af ekstern finansiel bistand fra officielle kilder på gunstige vilkår.

5. Klassifikation af udgifterne

a) Gaveelementet: ikke-obligatoriske, opdelte.

b) Låneelementet: obligatoriske.

6. Udgifternes art

a) Direkte gavebistand (100 % støtte), der frigives i mindst to rater.

b) Potentiel anvendelse af budgetgarantien for Fællesskabets låntagning med henblik på finansiering af lånet.

7. Finansielle virkninger

a) Beregningsmetode

Beregningen af den bistand, der er nødvendig, bygger på de aktuelle skøn over Forbundsrepublikken Jugoslaviens restbehov for ekstern finansiering.

For låneelementets vedkommende forventes det ikke, at budgetgarantien vil blive anvendt.

b) Foranstaltningens virkninger på aktionsbevillingerne

Der vil kun blive trukket på den budgetpost, der svarer til gaveelementet, hvis Forbundsrepublikken Jugoslavien overholder en række policy-betingelser, som vil blive aftalt med landets myndigheder.

Der vil kun blive trukket på den budgetpost, der svarer til budgetgarantien for lånet, hvis garantien faktisk anvendes.

c) Finansiering af interventionen

(i) Gavebistand

Der foreslås følgende forfaldsplan for bevillinger, der finansieres inden for rammerne af udgiftsområde 4 i de nugældende finansielle overslag (i mio. EUR):

>TABELPOSITION>

(ii) Ved træk på budgetgarantien:

- Benyttelse af garantifonden oprettet ved Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2728 af 31. oktober 1994, senest ændret ved forordning nr. 1149 af 25. maj 1999.

- Hvis garantifonden ikke indeholder tilstrækkelige midler, frem skaffes der supplerende midler fra budgettet ved overførsel af enhver overskudsmargen i garantireserven af forsinkede indbetalinger til budgettet, for hvilke budgetgarantien er blevet bragt i anvendelse (under artikel 27, stk. 3, i finans forordningen) af en eventuel disponibel margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 4 i de finansielle overslag eller af midler tilvejebragt ved en omfordeling.

- Kommissionen kan midlertidigt, for at opfylde sine forpligtelser, sikre gælds betjeningen ved hjælp af midler fra sin likvide beholdning. I så fald anvendes artikel 12 i Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1552/89 af 29. maj 1989.

8. Forholdsregler mod svig

Midlerne vil blive udbetalt direkte til Forbundsrepublikken Jugoslaviens centralbank, men først når Kommissionens tjenestegrene, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i samråd med IMF, har kontrolleret, at landets makroøkonomiske politik er tilfredsstillende, og at de specifikke betingelser knyttet til denne bistand er opfyldt.

Bistandstransaktionerne vil blive verificeret, kontrolleret og revideret af Revisionsretten og Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

9. Oplysninger om cost/effectiveness

a) Begrundelse for transaktionen og specifikke mål

Ved at støtte Forbundsrepublikken Jugoslaviens makroøkonomiske reform bestræbelser og supplere det internationale samfunds långivning til dette land inden for rammerne af IMF-programmet vil denne bistand lette overgangen til en markedsøkonomi.

Den her omhandlede bistand vil kun blive mobiliseret, såfremt Forbundsrepublikken Jugoslavien honorerer sine udestående finansielle forpligtelser over for Fællesskabet og Den Europæiske Investeringsbank.

b) Overvågning og evaluering

Denne bistand er af makroøkonomisk karakter, og overvågningen og vurderingen af den gennemføres inden for rammerne af det IMF-støttede tilpasnings- og reformprogram, som Forbundsrepublikken Jugoslavien er i færd med at implementere.

Kommissionens tjenestegrene vil overvåge foranstaltningen på grundlag af ægte makroøkonomiske og strukturpolitiske indikatorer, som aftales med myndig hederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien. De vil også forblive i tæt kontakt med IMF og Verdensbanken og trække på deres vurdering af landets stabiliserings- og reformresultater.

Ifølge forslaget til Rådets afgørelse skal der udarbejdes en årlig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om foranstaltningens gen nemførelse.

10. Udgifter til administration

Denne foranstaltning er af ekstraordinær karakter og vil ikke medføre en forøgelse af Kommissionens personale.