31992D0496

RAADETS AFGOERELSE af 13. juli 1992 om indgaaelse af en aftale mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Staters regering om anvendelsen af GATT-aftalen om handel med civile luftfartoejer paa samhandelen med store civile luftfartoejer (92/496/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtning:

Den aftale om anvendelsen af GATT-aftalen om handel med civile luftfartoejer paa samhandelen med store civile luftfartoejer, der er forhandlet mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Staters regering i Bruxelles den 31. marts 1992, boer godkendes -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Staters regering om anvendelsen af GATT-aftalen om handel med civile luftfartoejer paa samhandelen med store civile luftfartoejer godkendes paa Faellesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgoerelse.

Artikel 2

Formanden for Raadet bemyndiges til at udpege den person, der er befoejet til at undertegne den i artikel 1 naevnte aftale med bindende virkning for Faellesskabet. Udfaerdiget i Bruxelles, den 13. juli 1992. Paa Raadets vegne

N. LAMONT

Formand

BILAG I

FORTOLKNING AF ARTIKEL 4 I GATT-AFTALEN OM HANDEL MED CIVILE LUFTFARTOEJER VED DE PARTER, DER HAR UNDERTEGNET AFTALEN

Artikel 4

i GATT-aftalen om handel med civile luftfartoejer (i det foelgende benaevnt »aftalen«) omhandler tre konkrete spoergsmaal:

- statsdirigerede indkoeb (stk. 2)

- obligatoriske underleverandoerkontrakter (stk. 3)

- tilskyndelser (stk. 4).

Artikel 4.1.

I artikel 4.1. fastsaettes det generelle princip, som gaelder for hele artikel 4, nemlig at koebere af civile luftfartoejer (1) frit boer kunne vaelge deres leverandoerer ud fra handelsmaessige og teknologiske hensyn.

Artikel 4.2.

(Statsdirigerede indkoeb)

I artikel 4.2. fastsaettes, at »parterne ikke skal stille krav til eller udoeve urimeligt pres paa flyselskaber, flyproducenter eller andre enheder, der skal indkoebe civile luftfartoejer, for at faa dem til at indkoebe luftfartoejer med en bestemt oprindelse, hvilket ville medfoere diskrimination over for andre parters leverandoerer«.

Dette er ensbetydende med, at signatarer af aftalen skal afstaa fra at fastlaegge en praeferencepolitik til fordel for eller rettet imod en eller flere af de oevrige parters leverandoerer.

Det forbydes ogsaa de statslige myndigheder at udoeve urimeligt pres paa flyselskaber, flyproducenter eller andre enheder, der skal indkoebe civile luftfartoejer (»koebere«) i forbindelse med udvaelgelsen af leverandoerer. Ved »urimeligt pres« forstaas enhver handling, der begunstiger bestemte leverandoerers produkter, eller som oever indflydelse paa indkoebsbeslutningerne paa en saadan maade, at det medfoerer diskrimination over for andre parters leverandoerer.

Parterne er enige om, at nedenstaaende er eksempler paa former for praksis, som ikke anses for at indebaere et urimeligt pres:

- statslige myndigheders eller tidligere statslige repraesentanters medlemsskab af bestyrelserne i helt eller delvis statsejede koebere, men kun hvis de optraeder i bedst mulig overensstemmelse med den paagaeldende koebers forretningsmaessige interesser og ikke paavirker indkoebsbeslutningerne paa en saadan maade, at det medfoerer diskrimination over for andre parters leverandoerer

- regeringsbeslutninger vedroerende sikkerhed og miljoemaessige hensyn.

Artikel 4.3.

(Obligatoriske underleverandoerkontrakter)

I foerste punktum fastsaettes, at »parterne er enige om, at indkoeb af varer, der omhandles i denne aftale, kun boer ske paa et pris-, kvalitets- og leveringsmaessigt konkurrencegrundlag«. Dette er ensbetydende med, at parterne ikke griber ind for at sikre bestemte firmaer en saerlig gunstig behandling, og at de ikke blander sig i udvaelgelsen af leverandoerer i en situation, hvor forskellige parters leverandoerer konkurrerer indbyrdes.

Ved at understrege, at de eneste faktorer, der boer indgaa i indkoebsbeslutningerne, er pris, kvalitet og leveringsbetingelser, erkender parterne, at statspaabudte modydelser ikke er tilladt ifoelge artikel 4.3. Endvidere kraever de ikke, at andre faktorer, saasom underleverandoerkontrakter, stilles som betingelse for eller tages i betragtning ved salg. En part maa saaledes ikke stille krav om, at en leverandoer skal forpligte sig til modydelser, saerlige former for eller et saerligt omfang af forretningsmuligheder eller andre former for industriel kompensation.

Parterne paalaegger derfor ikke koeberne betingelser, ifoelge hvilke underleverandoerer eller leverandoerer skal have oprindelse i et bestemt land.

I andet punktum i dette stykke fastsaettes, at »i forbindelse med godkendelse eller tildeling af offentlige indkoebskontrakter vedroerende varer, der omhandles i denne aftale, kan en part . . . kraeve, at dens kvalificerede virksomheder faar adgang til forretningsmuligheder paa et konkurrencemaessigt grundlag og paa vilkaar, der ikke er mindre gunstige end dem, der gaelder for andre parters kvalificerede virksomheder«. Dette er ensbetydende med, at en part kan kraeve, at producenten ikke diskriminerer den paagaeldende parts kvalificerede virksomheder i henseende til udbudsmuligheder og til konkurrerende bud fra disse virksomheder.

Artikel 4.4.

(Tilskyndelser)

I dette stykke fastsaettes, at »parterne er enige om at undgaa anvendelse af tilskyndelser af enhver art i forbindelse med salg eller koeb af civile luftfartoejer med en bestemt oprindelse, hvilket ville medfoere diskrimination over for andre parters leverandoerer«.

Dette er ensbetydende med, at parterne afstaar fra at goere brug af negative eller positive sammenkaedninger mellem salg eller indkoeb af civile luftfartoejer og andre regeringsbeslutninger eller -politikker, som maatte kunne oeve indflydelse paa saadanne salg eller indkoeb, naar der er konkurrence mellem parternes leverandoerer. Der er enighed om foelgende, ikke-udtoemmende liste over eksempler paa saadanne forbudte tilskyndelser:

- rettigheder og restriktioner, der vedroerer luftfartsindustrien, saasom landingsrettigheder eller rettigheder til beflyvning af visse ruter

- generelle oekonomiske programmer og politikker, saasom importpolitik, foranstaltninger, der tilsigter aendringer i uligevaegten i den bilaterale samhandel, politik vedroerende udenlandske arbejdstagere eller gaeldsomlaegning

- udviklingsbistandsprogrammer og -politikker, saasom gavebistand, laan og infrastrukturfinansiering; det er underforstaaet, at anvendelsen af en saadan form for bistand til indkoeb af civile luftfartoejer ikke henhoerer under denne kategori, for saa vidt ydelsen af den paagaeldende bistand ikke er betinget af, at de paagaeldende koeb finder sted

- politik og programmer vedroerende forsvar og national sikkerhed.

Uden at dette beroerer artikel 4.3, er dette ogsaa ensbetydende med, at parterne ikke paa nogen maade griber ind i eller udoever nogen form for direkte eller indirekte pression over for andre regeringer eller nogen enhed, der er inddraget i indkoebsbeslutningerne, herunder skabelsen af nogen form for forbindelse, det vaere sig negativ eller positiv, mellem beslutningen om indkoeb af civile luftfartoejer og andre spoergsmaal eller foranstaltninger paa noget andet omraade, som maatte beroere importlandets interesser.

Artikel 4.2. og 4.4.

(Politiske forestillinger)

Alle deltagere i parternes indenlandske politiske beslutningsproces tager ikke initiativer, herunder, men ikke begraenset til, politiske forestillinger, pression eller tilskyndelser over for andre regeringer eller udenlandske luftfartsselskaber, som vil vaere i modstrid med artikel 4 som fortolket i dette bilag. Parterne henleder naevnte deltageres opmaerksomhed paa denne fortolkning af artikel 4 og goer deres bedste for at sikre, at deltagerne ikke tager saadanne initiativer.

(1) I dette bilag defineres »civilt luftfartoej« som i artikel 1 i GATT-aftalen om handel med civile luftfartoejer.

BILAG II

I denne aftale gaelder foelgende definitioner:

1. »Store civile luftfartoejer«: Alle luftfartoejer som defineret i artikel 1 i GATT-aftalen om handel med civile luftfartoejer, som fremstilles i USA af eksisterende producenter og i Det Europaeiske Faellesskab af Airbus Consortium eller disse enheders successorer, bortset fra motorer som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), der er bestemt for passager- eller godstransport og har mindst 100 passagersaeder eller den dertil svarende kapacitet konstrueret som transportfly.

2. »Afledning«: En luftfartoejsmodel, hvis vigtigste konstruktionsdele hidroerer fra en tidligere luftfartoejsmodel.

3. »Samlede udviklingsomkostninger« som omhandlet i artikel 4.2: Omkostningerne ved foelgende poster, som paaloeber forud for certificeringstidspunktet, kan tages i betragtning ved ansaettelsen af de »samlede udviklingsomkostninger« som omhandlet i artikel 4.2:

- skitseprojektering

- detailprojektering

- vindtunnel-, styrke-, system- og laboratorieforsoeg

- simulatorer

- udviklingsarbejde for udstyr, undtagen arbejde, der direkte finansieres af producenterne af udstyr og motorer

- proeveflyvning, herunder tilknyttede jordanlaeg og analyser, der er noedvendige for at opnaa certificering

- noedvendig dokumentation med henblik paa certificering

- omkostningerne ved fremstilling af prototyper og proevefly, herunder reservedele og saadanne aendringer, som maatte vaere noedvendige for at opnaa certificering, minus en anslaaet rimelig markedsvaerdi af saadanne fly, som saettes i drift efter overhaling

- skabeloner og vaerktoejer, undtagen vaerktoejsmaskiner, som anvendes til bestemte programmer.

4. »Produktion«: Alle former for produktion, markedsfoering og salgsaktiviteter ud over de i punkt 3 omhandlede bortset fra offentlig eksportkreditfinansiering, som er i overensstemmelse med den sektoraftale for store fly, der er en del af OECD-aftalen om offentlig eksportfinansiering.

5. »Indirekte statsstoette«: Finansiel stoette, som ydes af statslige eller andre offentlige myndigheder paa en parts omraade til luftfartsformaal, herunder forskning og udvikling, demonstrationsprojekter og udvikling af militaerfly, som indebaerer identificerbare fordele for et eller flere udviklings- eller produktionsprogrammer for store civile luftfartoejer.

6. »Direkte statsstoette«: Enhver finansiel stoette, som ydes af statslige eller andre offentlige myndigheder paa en parts omraade, og som gaar til:

1) saerlige programmer for store civile luftfartoejer eller afledninger heraf, eller

2) bestemte selskaber i den udstraekning, hvori programmer for store civile luftfartoejer eller afledninger heraf direkte begunstiges.

7. »Royalty-betaling«: Tilbagebetaling af et bestemt, forud fastsat beloeb af udviklingsstoetten pr. leveret luftfartoej.