18.5.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 155/16 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/660
af 15. maj 2020
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet af elektromekaniske kontaktorer og motorstartere, AQD-lysbueslukkere, fordelingstavler beregnet til at blive betjent af lægmand og industritrucks
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (2), formodes elektrisk udstyr, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. bilag I til nævnte direktiv. |
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telestandardisering (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet til støtte for direktiv 2014/30/EU. |
(3) |
På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec udarbejdet de harmoniserede standarder EN IEC 60947-4-1:2019 for elektromekaniske kontaktorer og motorstartere og EN IEC 60947-9-1:2019 for AQD-lysbueslukkere. |
(4) |
På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 reviderede CEN og Cenelec den harmoniserede standard EN 12895:2015, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (4). Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 12895:2015+A1:2019 for industritrucks. |
(5) |
Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, om de harmoniserede standarder EN IEC 60947-4-1:2019, EN IEC 60947-9-1:2019 og EN 12895:2015+A1:2019 er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641. |
(6) |
Standarderne EN IEC 60947-4-1:2019, EN IEC 60947-9-1:2019 og EN 12895:2015+A1:2019 opfylder de krav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/30/EU. Derfor bør referencerne for de nævnte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
(7) |
De tekniske specifikationer for elektromagnetisk immunitet af produkter, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 55103-2:2009, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (5) , er også omfattet af den nyere harmoniserestandard EN 55035:2017, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 (6). Den harmoniserede standard EN 55103-2:2009 bør derfor tilbagetrækkes. |
(8) |
CEN og Cenelec udarbejdede rettelsesbladet EN 61439-3:2012/AC:2019-04 til den harmoniserede standard EN 61439-3:2012, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (7). I lyset af at rettelsesbladet indfører væsentlige tekniske rettelser, og med henblik på at sikre en korrekt og konsekvent anvendelse af EN 61439-3:2012, er det hensigtsmæssigt at offentliggøre referencen for den harmoniserede standard sammen med referencen for rettelsesbladet i Den Europæiske Unions Tidende. |
(9) |
Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder N 55103-2:2009, EN 12895:2015 og EN 61439-3:2012 fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 55035:2017, EN 12895:2015+A1:2019 og EN 61439-3:2012 som korrigeret ved EN 61439-3:2012/AC:2019-04, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for de harmoniserede standarder EN 55103-2:2009, EN 12895:2015 og EN 61439-3:2012. |
(10) |
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/30/EU. Referencerne for de harmoniserede standarder EN IEC 60947-4-1:2019, EN IEC 60947-9-1:2019, EN 61439-3:2012 som korrigeret ved EN 61439-3:2012/AC:2019-04 og EN 12895:2015+A1:2019 bør opføres i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326. |
(11) |
I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/24/EU, der trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende. Referencerne for de harmoniserede standarder EN 55103-2:2009, EN 12895:2015 og EN 61439-3:2012 bør opføres i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326. |
(12) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 bør derfor ændres. |
(13) |
Overensstemmelse med en harmoniseret standard medfører en forventning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Nærværende afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 af 30. november 2016 om en standardiseringsanmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Institut for Telestandardisering om harmoniserede standarder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet.
(4) EUT C 246 af 13.7.2018, s. 1.
(5) EUT C 246 af 13.7.2018, s. 1.
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 af 5. august 2019 om harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (EUT L 206 af 6.8.2019, s. 27).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 tilføjes følgende numre:
Nr. |
Reference for standarden |
»6. |
EN IEC 60947-4-1:2019 Lavspændingskoblingsudstyr — Del 4-1: Kontaktorer og motorstartere — Elektromekaniske kontaktorer og motorstartere |
7. |
EN IEC 60947-9-1:2019 Lavspændingskoblingsudstyr — Del 9-1: Aktive systemer til afhjælpning af lysbuefejl — AQD-lysbueslukker |
8. |
EN 61439-3:2012 Lavspændingstavler — Del 3: Fordelingstavler beregnet til at blive betjent af lægmand (DBO-tavler) EN 61439-3:2012/AC:2019-04 |
9. |
EN 12895:2015+A1:2019 Industritrucks — Elektromagnetisk kompatibilitet« |
BILAG II
I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 tilføjes følgende numre:
Nr. |
Reference for standarden |
Dato for tilbagetrækning |
»4. |
EN 55103-2:2009 Elektromagnetisk kompatibilitet - Produktfamiliestandard for audioudstyr, videoudstyr og audio-visuelt udstyr samt lyskontroludstyr til underholdningsformål til professionel brug — Del 2: Immunitet |
18. november 2021 |
5. |
EN 61439-3:2012 Lavspændingstavler — Del 3: Fordelingstavler beregnet til at blive betjent af lægmand (DBO-tavler) |
18. november 2020 |
6. |
EN 12895:2015 Industritrucks — Elektromagnetisk kompatibilitet |
18. november 2021« |