20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1601/1999 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 42,9 % for individuelle eksportører og på 44,4 % for ikke-samarbejdsvillige eksportører.

(2)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1601/1999 i medfør af artikel 20 i grundforordningen fra en indisk producent, VSL Wires Limited (i det følgende benævnt »ansøgeren«). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør af den pågældende vare i Indien. Ansøgeren hævdede endvidere, at selskabet ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998), men først var begyndt at eksportere varen til Fællesskabet efter denne periode. På grundlag af ovenstående anmodede ansøgeren om, at der for selskabets vedkommende fastsættes en individuel toldsats.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 20 i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1601/1999 for så vidt angår det pågældende selskab.

(4)

Den vare, der er omfattet af den foreliggende fornyede undersøgelse, er den samme som den, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1601/1999, dvs. tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent.

(5)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og Indiens regering om indledningen af proceduren. Den gav endvidere andre direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog imidlertid ikke nogen synspunkter og heller ikke nogen anmodninger om at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig besvarelse inden for den anførte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og den aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Da ansøgeren ikke fremsatte nogen anmodning om fornyet undersøgelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, blev den fornyede undersøgelse begrænset til at omfatte spørgsmålet om subsidiering.

(9)

Kommissionen undersøgte de samme subsidieordninger, som var blevet analyseret i den oprindelige undersøgelse. Den undersøgte også, om ansøgeren havde benyttet subsidieordninger, der blev hævdet at indebære en fordel i den oprindelige klage, men ikke benyttet under den oprindelige undersøgelse.

Endelig blev det undersøgt, om ansøgeren havde benyttet nogen subsidieordninger, der var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.

(10)

Ansøgeren kunne desuden godtgøre, at selskabet hverken var direkte eller indirekte forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare.

(11)

Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998.

(12)

Det blev konstateret, at ansøgeren kun havde foretaget ét salg til Fællesskabet, som rent faktisk fandt sted i august 2001, dvs. efter den oprindelige undersøgelsesperiode, men lang tid inden den nuværende undersøgelsesperiode.

(13)

I sin besvarelse af spørgeskemaet anførte ansøgeren kun én kontrakt, som var blevet undertegnet i undersøgelsesperioden, men det fremgik af kontrolbesøget på stedet, at salget aldrig var blevet gennemført. Ansøgeren havde således ikke indgået nogen uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere til Fællesskabet.

(14)

Det blev imidlertid konstateret, at selskabet havde haft et betydeligt eksportsalg til andre lande i undersøgelsesperioden, hvilket gjorde det muligt at beregne subsidieringens fordele for eksportsalget, da disse fordele opnås uanset bestemmelsesstedet for de pågældende salgstransaktioner.

Derfor besluttede Kommissionen at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for den fremskyndede fornyede undersøgelse, med henblik på at fastsætte det eventuelle udligningsberettigede subsidiebeløb ved at fordele dette beløb i forhold til ansøgerens samlede omsætning i undersøgelsesperioden.

(15)

Følgende ordninger blev undersøgt på grundlag af oplysningerne i ansøgerens besvarelse af Kommissionens spørgeskema:

(16)

Det blev konstateret, at ansøgeren havde opnået fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden. Ansøgeren benyttede sig af DEPB på efter-eksportbasis. Denne ordning beskrives nærmere i stk. 4.3 i »Export and Import Policy«-dokumentet (det indiske handels- og industriministeriums bekendtgørelse nr. 1/2002-07 af 31. marts 2002). I henhold til denne ordning kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de eksporterede færdigvarer. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPB-procentsatser for de fleste varer, herunder den pågældende vare, på grundlag af gældende Standard Input/Output-normer (SION-normer). En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk.

DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter i forbindelse med senere import af varer (f.eks. råmaterialer eller investeringsgoder), hvis import ikke er begrænset eller forbudt. Sådanne importvarer kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

DEPB-kreditter er frit omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdagen.

(17)

Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Ordningen er et subsidie, som retligt er betinget af eksportresultater, og det blev derfor afgjort i den oprindelige undersøgelse, at ordningen var specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(18)

Det blev konstateret, at ansøgeren overførte alle DEPB-kreditterne til sit forretningsmæssigt forbundne selskab Viraj Alloys Ltd. Tre andre indiske selskaber, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, fulgte den samme praksis. Det fremgik af undersøgelsen, at Viraj Alloys Ltd leverer råmaterialer til alle de førnævnte selskaber, og at det benyttede de overførte DEPB-kreditter til at foretage toldfri import.

Det blev desuden konstateret, at den pågældende vare blev eksporteret gennem adskillige forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da ejerne af ansøgerens selskab kontrollerer alle disse forretningsmæssigt forbundne selskaber gennem et omfattende system med aktieandele, og de forretningsmæssigt forbundne selskaber deltager i visse aspekter af produktionen og distributionen af den pågældende vare, blev alle disse selskaber anset for én og samme modtager af fordelen.

Subsidiebeløbet under DEPB-ordningen blev derfor baseret på det samlede kreditbeløb i de licenser, der blev indrømmet til både ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen.

Det kan konkluderes, at VSL Wires Limited opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på 12,7 %.

(19)

Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede fordele under denne ordning og navnlig under afsnit 80HHC i den indiske indkomstskattelov.

I den indiske indkomstskattelov fra 1961 fastlægges grundlaget for de skattefritagelser, som firmaer kan gøre krav på. Blandt de fritagelser, der kan gøres krav på, kan nævnes dem, der er fastsat i lovens afsnit 10A (for selskaber, der er beliggende i frihandelszoner), 10B (for eksportorienterede virksomheder) og 80HHC (for selskaber, der eksporterer varer). For at nyde godt af ITES skal et selskab anmode herom, når det indsender selvangivelse til skattemyndighederne. Skatteåret løber fra den 1. april til den 31. marts, og selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30. november det efterfølgende år. I dette tilfælde faldt undersøgelsesperioden sammen med skatte- og finansåret fra 1. april 2002 til 31. marts 2003.

(20)

Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Det blev fastlagt under den oprindelige undersøgelse, at ITES er et udligningsberettiget subsidie da den indiske regering yder det pågældende selskab et finansielt bidrag ved at give afkald på statsindtægter i form af direkte skatter, der skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede fritagelse for betaling af indkomstskat. Det blev imidlertid konstateret, at ITES i henhold til afsnit 80HHC gradvis er under afvikling fra finansåret 2000-2001 til finansåret 2004-2005, hvor fortjeneste på eksportsalg ikke vil kunne fritages for indkomstskat. I undersøgelsesperioden blev kun 50 % af fortjenesten fra eksportsalg fritaget for indkomstskat.

(21)

Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom der indrømmes fritagelse for fortjeneste på eksportsalg, og den anses derfor for specifik.

(22)

Ansøgerens fordel blev beregnet på grundlag af forskellen mellem de skatter, der normalt skulle betales henholdsvis med og uden nævnte fritagelse i undersøgelsesperioden. Indkomstskatteprocenten, herunder selskabsskatteprocenten plus tillægsskat, var i den pågældende periode 36,75 %. For at fastlægge den fulde fordel for ansøgeren, og da tre selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, også har eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden (jf. betragtning 18), blev subsidiebeløbet fastlagt på grundlag af de indkomstskattefritagelser, der under afsnit 80HHC blev indrømmet ansøgeren, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. På dette grundlag blev det konstateret, at VSL Wires Limited under denne ordning modtog subsidier på 1,4 %.

(23)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde benyttet sig af EPCGS.

(24)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke var beliggende i en EPZ og ikke var en EOU, og at denne derfor ikke havde benyttet sig af ordningen.

(25)

Det blev konstateret, at ansøgeren hverken havde benyttet nye subsidieordninger, der var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.

(26)

Under hensyntagen til de ovenfor anførte endelige undersøgelsesresultater vedrørende de forskellige ordninger udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren følgende:

(27)

På grundlag af resultaterne af undersøgelsen finder Kommissionen, at importen til Fællesskabet af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm, som fremstilles og eksporteres af VSL Wires Limited, bør være genstand for en udligningstold svarende til de individuelle subsidiebeløb, der er konstateret for dette selskab i undersøgelsesperioden.

(28)

Forordning (EF) nr. 1601/1999 bør derfor ændres tilsvarende.

(29)

Kommissionen underrettede ansøgeren og den indiske regering om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at foreslå, at Rådets forordning (EF) nr. 1601/1999 ændres. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger.

(30)

Som svar på meddelelsen fremførte ansøgeren, at DEPB på efter-eksportbasis er en substitutionseftergivelses-/godtgørelsesordning, som Kommissionen havde fejlvurderet med hensyn til subsidiets omfang og størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Ansøgeren hævdede, at Kommissionens vurdering af fordelene ved denne ordning var ukorrekt, da kun godtgørelsen af den overskydende told kunne anses for at være et subsidie, og da Kommissionen ikke havde undersøgt systemets anvendelse i praksis.

Kommissionen har gentagne gange konkluderet (jf. f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 (4) og navnlig betragtning 14 til 20), at DEPB på efter-eksportbasis ikke er en godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, da den ikke opfylder nogen af bestemmelserne i bilag I til III i grundforordningen sammenholdt med dens artikel 2, stk. 1, nr. ii). Ordningen indeholder ikke en forpligtelse til kun at importere varer, der forbruges ved fremstilling af de eksporterede varer (bilag II til grundforordningen), hvilket kan sikre, at kravene i bilag I, punkt i), er imødekommet. Der foreligger desuden ingen kontrolordning, der gør det muligt at påvise, om de importerede varer rent faktisk forbruges i produktionsprocessen. Der er heller ikke tale om en substitutionsgodtgørelsesordning, da de importerede varer ikke behøver være af samme mængde og karakteristika som de materialer fra hjemmemarkedet, der blev benyttet ved produktion til eksport (bilag III til grundforordningen). Endelig er eksporterende producenter berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer materialer.

I ansøgerens tilfælde bekræftede undersøgelsen, at et af ansøgerens forretningsmæssigt forbundne selskaber importerede råmaterialerne toldfrit ved hjælp af alle de forretningsmæssigt forbundne selskabers overførte DEPB-kreditter, som var opnået fra eksport af forskellige varer. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen sammenhæng mellem hvert enkelt selskabs kreditter og de varer, der rent faktisk blev importeret af det ene forretningsmæssigt forbundne selskab, som stod for importen af råmaterialer. Den indiske regering havde desuden ikke nogen kontrolordning til at kontrollere, hvilke importerede varer der rent faktisk blev forbrugt i produktionsprocessen for hvilken vare og af hvilket selskab. Da denne undtagelse fra definitionen på subsidier derfor ikke finder anvendelse, svarer den udligningsberettigede fordel til det samlede kreditbeløb, der blev bevilget under ordningen. Af disse årsager kan påstanden ikke godtages.

Ansøgeren hævdede endvidere, at Kommissionen havde undladt at modregne importtolden i omkostningerne, og at subsidieberegningerne derfor var ukorrekte og overdrevne. I den forbindelse skal det bemærkes, at ansøgeren på baggrund af den situation, der er beskrevet i betragtning 18, på forhånd var blevet anmodet om at indgive opgørelser over DEPB-kreditter på efter-eksportbasis for alle de eksporttransaktioner, ansøgeren havde foretaget i undersøgelsesperioden. Ansøgeren var også blevet anmodet om at indgive de samme oplysninger for alle de eksporttransaktioner, som dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber havde foretaget i den samme periode, samt nærmere oplysninger om ethvert ansøgningsgebyr eller andre omkostninger, der var påløbet i forbindelse med kreditterne. Ansøgeren har imidlertid ikke indgivet disse oplysninger og kunne heller ikke fremlægge dem ved kontrolbesøget på stedet. Af mangel på relevante oplysninger kunne der derfor ikke foretages nogen justering for sådanne omkostninger ved beregningen af det subsidiebeløb, der er fastsat i betragtning 18.

(31)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor Rådets forordning (EF) nr. 1601/1999 udløber, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen —