Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - Tredje del - Fællesskabets politikker - AFSNIT III - Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital - Kapitel 4 - Kapital og betalinger - Artikel 60
EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0065 - 0065
EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0057 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0200 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0025 - konsolideret udgave
Artikel 60 1. Hvis en handling fra Fællesskabets side i de i artikel 301 omhandlede tilfælde skønnes nødvendig, kan Rådet efter fremgangsmåden i artikel 301 træffe de nødvendige hasteforanstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser og betalinger over for de berørte tredjelande. 2. Med forbehold af artikel 297, og så længe Rådet ikke har truffet foranstaltninger i medfør af stk. 1, kan en medlemsstat af alvorlige politiske grunde af hastende karakter træffe ensidige foranstaltninger over for et tredjeland med hensyn til kapitalbevægelser og betalinger. Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om sådanne foranstaltninger senest på dagen for deres ikrafttrædelse. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om en sådan afgørelse truffet af Rådet. --------------------------------------------------