23.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 53/42 |
AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG
Nr. 145/2005
af 2. december 2005
om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 79/2005 (1). |
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/20/EF af 9. marts 2005 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (2) bør indarbejdes i aftalen — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende led indsættes i punkt 7 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF) i kapitel XVII i bilag II til aftalen:
»— |
32005 L 0020: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/20/EF af 9. marts 2005 (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 17).« |
Artikel 2
Den islandske og norske udgave af direktiv 2005/20/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 3. december 2005, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2005.
På vegne af Det Blandede EØS-udvalg
SD Prinz Nikolaus von LIECHTENSTEIN
Formand
(1) EUT L 268 af 13.10.2005, s. 10.
(2) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 17.
(3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.