28.5.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 141/3 |
AFTALE
mellem Den Europæiske Union, Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og Kongeriget Norge om en EØS-finansieringsmekanisme (2014-2021)
DEN EUROPÆISKE UNION,
ISLAND,
FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN OG
KONGERIGET NORGE,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«) blev enige om behovet for at mindske de økonomiske og sociale uligheder mellem regionerne med henblik på at fremme den fortsatte og harmoniske styrkelse af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem parterne,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at EØS-staterne for at bidrage til dette formål har oprettet en EØS-finansieringsmekanisme,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne om EØS-finansieringsmekanismen for perioden 2004-2009 er fastlagt i protokol 38a og addendummet til protokol 38a til EØS-aftalen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne om EØS-finansieringsmekanismen for perioden 2009-2014 er fastlagt i protokol 38b og addendummet til protokol 38b til EØS-aftalen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at der fortsat er behov for at mindske de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvorfor der bør oprettes en ny mekanisme for finansielle bidrag fra EØS-/EFTA-staterne for perioden 2014-2021,
HAR BESLUTTET AT INDGÅ DENNE AFTALE:
Artikel 1
Teksten til artikel 117 i EØS-aftalen affattes således:
»Bestemmelserne om finansieringsmekanismer er fastsat i protokol 38, protokol 38a, addendummet til protokol 38a, protokol 38b samt addendummet til protokol 38b og protokol 38c.«.
Artikel 2
En ny protokol 38c indsættes efter protokol 38b til EØS-aftalen. Teksten til protokol 38c fremgår af bilaget til nærværende aftale.
Artikel 3
Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter deponeringen af det sidste ratifikations- eller godkendelsesinstrument.
Denne aftale anvendes midlertidigt fra den første dag i den første måned efter, at den sidste meddelelse herom er blevet deponeret, indtil afslutningen af de i stk. 1 og 2 omhandlede procedurer.
Artikel 4
Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk, islandsk og norsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som fremsender en bekræftet genpart til hver af parterne i denne aftale.
Съставено в Брюксел на трети май две хиляди и шестнадесета година.
Hecho en Bruselas, el tres de mayo de dos mil dieciséis.
V Bruselu dne třetího května dva tisíce šestnáct.
Udfærdiget i Bruxelles den tredje maj to tusind og seksten.
Geschehen zu Brüssel am dritten Mai zweitausendsechzehn.
Kahe tuhande kuueteistkümnenda aasta maikuu kolmandal päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τρεις Μαΐου δύο χιλιάδες δεκαέξι.
Done at Brussels on the third day of May in the year two thousand and sixteen.
Fait à Bruxelles, le trois mai deux mille seize.
Sastavljeno u Bruxellesu trećeg svibnja godine dvije tisuće šesnaeste.
Fatto a Bruxelles, addì tre maggio duemilasedici.
Briselē, divi tūkstoši sešpadsmitā gada trešajā maijā.
Priimta du tūkstančiai šešioliktų metų gegužės trečią dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenhatodik év május havának harmadik napján.
Magħmul fi Brussell, fit-tielet jum ta' Mejju fis-sena elfejn u sittax.
Gedaan te Brussel, drie mei tweeduizend zestien.
Sporządzono w Brukseli dnia trzeciego maja roku dwa tysiące szesnastego.
Feito em Bruxelas, em três de maio de dois mil e dezasseis.
Întocmit la Bruxelles la trei mai două mii șaisprezece.
V Bruseli tretieho mája dvetisícšestnásť.
V Bruslju, dne tretjega maja leta dva tisoč šestnajst.
Tehty Brysselissä kolmantena päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattakuusitoista.
Som skedde i Bryssel den tredje maj år tjugohundrasexton.
Gjört í Brussel þriðja dag maímánaðar árið tvö þúsund og sextán.
Utferdiget i Brussel den tredje mai to tusen og seksten.
За Европейския съюз
Рог la Unión Europea
Za Evropskou unii
For Den Europæiske Union
Für die Europäische Union
Euroopa Liidu nimel
Για την Ευρωπαϊκή Ένωση
For the European Union
Pour l'Union européenne
Za Europsku uniju
Per l'Unione europea
Eiropas Savienības vārdā –
Europos Sąjungos vardu
Az Európai Unió részéről
Għall-Unjoni Ewropea
Voor de Europese Unie
W imieniu Unii Europejskiej
Pela União Europeia
Pentru Uniunea Europeană
Za Európsku úniu
Za Evropsko unijo
Euroopan unionin puolesta
För Europeiska unionen
Fyrir Ísland
Für das Fürstentum Liechtenstein
For Kongeriket Norge
BILAG
PROTOKOL 38C
om EØS-finansieringsmekanismen (2014-2021)
Artikel 1
1. Island, Liechtenstein og Norge (»EFTA-staterne«) bidrager til mindskelsen af de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og til styrkelsen af deres forbindelser til modtagerlandene gennem finansielle bidrag på de områder, der er angivet i artikel 3.
2. Alle de programmer og aktiviteter, der finansieres af EØS-finansieringsmekanismen (2014-2021) skal baseres på de fælles værdier respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne, herunder rettighederne for de personer, der tilhører mindretal.
Artikel 2
1. Det samlede finansielle bidrag som fastsat i artikel 1 andrager 1 548,1 mio. EUR, som stilles til rådighed i form af forpligtelsesbevillinger i årlige trancher på 221,16 mio. EUR i perioden fra den 1. maj 2014 til og med den 30. april 2021.
2. Det samlede finansielle bidrag er summen af de landespecifikke bevillinger, jf. artikel 6, og den samlede bevilling til regionalt samarbejde, jf. artikel 7.
Artikel 3
1. De landespecifikke bevillinger stilles til rådighed på følgende prioriterede områder:
a) |
innovation, forskning, uddannelse og konkurrenceevne |
b) |
social inklusion, ungdomsbeskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse |
c) |
miljø, energi, klimaændringer og lavemissionsøkonomi |
d) |
kultur, civilsamfund, god forvaltningsskik, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder |
e) |
retlige og indre anliggender. |
Bilaget til denne protokol indeholder en oversigt over programområderne inden for de prioriterede områder, og heraf fremgår det, hvad formålet er med dem, og til hvilke områder der ydes støtte.
2. |
|
Artikel 4
1. Med henblik på at koncentrere sig om de prioriterede områder og sikre effektiv gennemførelse i overensstemmelse med de overordnede mål i artikel 1, og under hensyntagen til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder fokus på beskæftigelse, nationale prioriteter, landespecifikke henstillinger og de partnerskabsaftaler under EU's samhørighedspolitik, der er indgået med Europa-Kommissionen, indgår EFTA-staterne et aftalememorandum med hvert modtagerland, jf. artikel 10, stk. 3.
2. Der skal føres drøftelser med Europa-Kommissionen på strategisk plan under forhandlingerne om aftalememoranda, jf. artikel 10, stk. 3, med henblik på at fremme komplementaritet og synergi med EU's samhørighedspolitik og afsøge mulighederne for at anvende finansielle instrumenter til at øge virkningen af de finansielle bidrag.
Artikel 5
1. EFTA-bidraget må ikke overstige 85 % af programomkostningerne, for så vidt angår programmerne under de landespecifikke bevillinger, som modtagerlandene har ansvaret for at gennemføre, medmindre EFTA-staterne bestemmer andet.
2. Gældende regler om statsstøtte skal overholdes.
3. EFTA-staternes ansvar for projekterne er begrænset til at stille midler til rådighed i overensstemmelse med den aftale plan. Der påtages intet ansvar over for tredjemand.
Artikel 6
De landespecifikke bevillinger stilles til rådighed for følgende modtagerlande: Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn og fordeles som følger:
Modtagerland |
Midler (i mio. EUR) |
Bulgarien |
115,0 |
Kroatien |
56,8 |
Cypern |
6,4 |
Tjekkiet |
95,5 |
Estland |
32,3 |
Grækenland |
116,7 |
Ungarn |
108,9 |
Letland |
50,2 |
Litauen |
56,2 |
Malta |
4,4 |
Polen |
397,8 |
Portugal |
102,7 |
Rumænien |
275,2 |
Slovakiet |
54,9 |
Slovenien |
19,9 |
Artikel 7
1. Der afsættes en samlet bevilling på 55,25 mio. EUR til regionalt samarbejde. Den bidrager til at nå EØS-finansieringsmekanismens mål, jf. artikel 1.
2. 70 % af midlerne skal stilles til rådighed for fremme af bæredygtig ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet med særligt fokus på følgende områder:
a) |
programmer vedrørende unges jobmobilitet og uddannelsesmobilitet med særligt fokus på dem, som ikke er i arbejde eller under uddannelse |
b) |
vekseluddannelsesprogrammer, lærlingeuddannelse, inklusion af unge |
c) |
videndeling, udveksling af politikker vedrørende god praksis og gensidig læring mellem organisationer og institutioner inden for formidling af arbejde til unge. |
Denne andel af midlerne skal stilles til rådighed for projekter med deltagelse af modtagerlande og andre EU-medlemsstater med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % (Eurostat-referenceår 2013), og mindst to lande skal deltage, herunder mindst et modtagerland. EFTA-staterne kan deltage som partnere.
3. 30 % af midlerne skal stilles til rådighed for regionalt samarbejde inden for de prioriterede områder, der opregnes i artikel 3, særlig videndeling, udveksling af politikker vedrørende god praksis og institutionsopbygning.
Denne andel af midlerne skal stilles til rådighed for projekter med deltagelse af modtagerlande og tilgrænsende tredjelande. Mindst tre lande skal deltage i projekterne, herunder mindst to modtagerlande. EFTA-staterne kan deltage som partnere.
Artikel 8
EFTA-staterne fortager en midtvejsevaluering senest i 2020 med henblik på at omfordele eventuelle ikkebevilgede midler fra bevillingerne til det enkelte modtagerland.
Artikel 9
1. Det finansielle bidrag, der er fastsat i denne protokol, koordineres tæt med det bilaterale bidrag fra Norge, som er fastsat i den norske finansieringsmekanisme.
2. Især skal EFTA-staterne sikre, at ansøgningsprocedurerne og gennemførelsesbestemmelserne i det væsentlige er identiske for begge de finansieringsmekanismer, der er omhandlet i det foregående stykke.
3. Der skal efter omstændighederne tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i Den Europæiske Unions samhørighedspolitik.
Artikel 10
Følgende skal gælde for gennemførelsen af EØS-finansieringsmekanismen:
1. |
Der skal udvises den højeste grad af åbenhed, ansvarlighed og omkostningseffektivitet i alle faser af gennemførelsen og ske iagttagelse af principperne om god forvaltningsskik, partnerskab, flerniveaustyring, bæredygtig udvikling, ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkediskrimination. Målsætningerne i EØS-finansieringsmekanismen skal forfølges i et tæt samarbejde mellem modtagerlandene og EFTA-staterne. |
2. |
|
3. |
EFTA-staterne udarbejder sammen med det enkelte modtagerland et aftalememorandum vedrørende den landespecifikke bevilling, eksklusive de i stk. 2, litra a), omhandlede midler, hvori den flerårige ramme for programmering og strukturerne for forvaltning og kontrol fastlægges.
|
4. |
EFTA-staternes administrationsomkostninger afholdes ud af det samlede beløb, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, og skal specificeres i gennemførelsesbestemmelserne, der er nævnt i nærværende artikels stk. 5. |
5. |
EFTA-staterne nedsætter et udvalg til at varetage den samlede forvaltning af EØS-finansieringsmekanismen. Yderligere bestemmelser om gennemførelse af EØS-finansieringsmekanismen fastsættes af EFTA-staterne efter samråd med modtagerlandene, der kan bistås af Europa-Kommissionen. EFTA-staterne bestræber sig på at fastsætte disse bestemmelser inden undertegnelsen af aftalememorandummet. |
6. |
EFTA-staterne aflægger rapport om deres bidrag til at nå EØS-finansieringsmekanismens mål og, i relevant omfang, de europæiske struktur- og investeringsfondes 11 tematiske mål (2014-2020) (1). |
Artikel 11
Ved udløbet af den periode, der er fastsat i artikel 2, og med forbehold af de rettigheder og forpligtelser, der følger af aftalen, undersøger de kontraherende parter i henhold til aftalens artikel 115, om der fortsat er behov for at mindske økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
BILAG TIL PROTOKOL 38C
Innovation, forskning, uddannelse og konkurrenceevne
1. |
Virksomhedsudvikling, innovation og SMV'er |
2. |
Forskning |
3. |
Uddannelse, stipendier, lærlingeuddannelse og unges iværksætteri |
4. |
Balance mellem arbejdsliv og privatliv |
Social inklusion, ungdomsbeskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse
5. |
Folkesundhedsudfordringer i Europa |
6. |
Inklusion og myndiggørelse af romaer |
7. |
Udsatte børn og unge |
8. |
Unges arbejdsmarkedsdeltagelse |
9. |
Lokal udvikling og fattigdomsbekæmpelse |
Miljø, energi, klimaændringer og lavemissionsøkonomi
10. |
Miljø og økosystemer |
11. |
Vedvarende energi, energieffektivitet og energisikkerhed |
12. |
Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer |
Kultur, civilsamfund, god forvaltningsskik, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
13. |
Kulturelt iværksætteri, kulturarv og kulturelt samarbejde |
14. |
Civilsamfundet |
15. |
God forvaltningsskik, ansvarlige institutioner og gennemsigtighed |
16. |
Menneskerettigheder — national gennemførelse |
Retlige og indre anliggender
17. |
Asyl og migration |
18. |
Kriminalforsorg og varetægtsfængsling |
19. |
Internationalt politisamarbejde og kriminalitetsbekæmpelse |
20. |
Retssystemets effektivitet og styrkelse af retsstaten |
21. |
Vold i hjemmet og kønsrelateret vold |
22. |
Katastrofeforebyggelse og -beredskab |
(1) 1) Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, 2) bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi, 3) fremme af små og mellemstore virksomheders (»SMV'er«), landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne, 4) støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer, 5) fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring, 6) bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet, 7) fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer, 8) fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet, 9) fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling, 10) investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring, 11) styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning.