RAADETS ANDET DIREKTIV af 15 . december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut og om aendring af direktiv 77/780/EOEF ( 89/646/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Trataten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk . 2, foerste og tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ( 3 )

ud fra foelgende betragtninger :

Dette direktiv skal udgoere hovedhjoernestenen i gennemfoerelsen af det indre marked som fastsat i Den Europaeiske Faelles Akt og planlagt i Kommissionens Hvidbog, baade med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren;

dette direktiv indgaar som en integrerende del af den allerede vedtagne faellesskabslovgivning, saerlig Raadets direktiv 77/780/EOEF af 12 . december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut ( 4 ), senest aendret ved direktiv 86/524/EOEF ( 5 ), Raadets direktiv 83/350/EOEF af 13 . juni 1983 om tilsyn med kreditinstitutter paa et konsolideret grundlag ( 6 ), Raadets direktiv 86/635/EOEF af 8 . december 1986 om

bankers og andre penge - og finansieringsinstitutters aarsregn -

skaber og konsoliderede regnskaber ( 7 ) og Raadets direktiv 89/299/EOEF af 17 . april 1989 om kreditinstitutters egenkapital ( 8 );

Kommissionen har vedtaget henstilling 87/62/EOEF vedroerende overvaagning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer ( 9 ) og henstilling 87/63/EOEF om indfoerelse af indskudsgarantiordninger i Faellesskabet (10 );

formaalet er at opnaa det mindste maal af harmonisering, som er noedvendigt og tilstraekkeligt for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og ordninger med forsigtighedstilsyn, der aabner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gaeldende i hele Faellesskabet og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn;

i denne sammenhaeng kan dette direktiv foerst gennemfoeres samtidig med, at der gennemfoeres yderligere harmonisering af visse tekniske forhold ved hjaelp af saerskilte faellesskabsretsakter vedroerende egenkapital og solvensnoegletal;

harmoniseringen af betingelserne for sanering og likvidation af kreditinstitutter viderefoeres;

der boer desuden gennemfoeres en harmonisering af de regler, der er noedvendige for tilsyn med kreditinstitutter likviditets -, markeds -, rente - og valutarisici;

principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsaetter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat undlader at meddele eller tilbagekalder tilladelsen i de

¹

¹

¹

tilfaelde, hvor det af saadanne forhold som aktivitetsprogrammet, den geografiske placering eller de faktiske transaktioner klart fremgaar, at det paagaeldende kreditinstitut udelukkende har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gaelder i den medlemsstat, hvor den agter at drive eller allerede driver stoerstedelen af sin virksomhed; ved anvendelsen af dette direktiv betragtes et kreditinstitut som beliggende i den medlemsstat, hvor det har sit vedtaegtsmaessige hjemsted; medlemsstaterne skal kraeve, at hovedadministrationen er beliggende i samme medlemsstat som det vedtaegtsmaessige hjemsted;

hjemlandet kan i oevrigt indfoere strengere krav end de i artikel 4, 5, 11, 12 og 16 fastsatte for kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse af dets egne kompetente myndigheder;

ansvaret for tilsyn med et kreditinstituts finansielle sundhed og isaer dets solvens paahviler herefter de kompetente myndigheder i instituttets hjemland; vaertslandets myndigheder har fortsat ansvar for spoergsmaal i relation til likviditeten og den pengepolitiske styring; tilsyn med markedsrisikoen skal foeres i naert samarbejde mellem hjem - og vaertslandets kompetente myndigheder;

harmoniseringen af visse finansielle tjenesteydelser og visse ydelser i forbindelse med investeringer viderefoeres i det fornoedne omfang ved saerskilte faellesskabsretsakter, navnlig med henblik paa at beskytte forbrugere og investorer; Kommissionen har fremsat forslag om foranstaltninger til harmonisering af realkreditten med henblik paa bl.a . at muliggoere gensidig anerkendelse af saerlige finansielle teknikker paa dette omraade;

den valgte fremgangsmaade aabner mulighed for, at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i deres hjemland, takket vaere princippet om gensidig anerkendelse kan udoeve de aktiviteter, der er opfoert paa listen i bilaget, helt eller delvis i hele Faellesskabet, enten ved at etablere en filial eller ved direkte at praestere tjenesteydelser;

udoevelsen af aktiviteter, som ikke er opfoert paa naevnte liste, er omfattet af Traktatens generelle bestemmelser om fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser;

princippet om gensidig anerkendelse boer udvides til ogsaa at gaelde for de aktiviteter, der er opfoert paa listen i bilaget, naar de udoeves af finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af kreditinstitutter, paa betingelse af at saadanne datterselskaber indgaar i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet og opfylder visse strenge betingelser;

vaertslandet kan for institutter, der ikke er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i deres hjemland, eller for aktiviteter, der ikke er opfoert paa naevnte liste, goere udoevelse af retten til

fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser betinget af,

at de saerlige regler i dets lovgivning er overholdt, for saa vidt disse bestemmelser paa den ene side er forenelige med faellesskabsretten og er begrundet i hensynet til samfundsmaessige interesser, og saafremt disse institutter eller deres aktiviteter paa den anden side ikke er undergivet tilsvarende lovgivning eller bestemmelser i hjemlandet;

medlemsstaterne skal paase, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udoeves paa samme maade, som de udoeves i hjemlandet, saa laenge disse ikke er i strid med vaertslandets retsforskrifter til beskyttelse af samfundsmaessige interesser;

naar den igangvaerende harmonisering er tilendebragt, vil ophaevelsen af kravet om saerskilt tilladelse for filialer af EF-kreditinstitutter goere det noedvendigt ogsaa at ophaeve kravet om indskudskapital, og artikel 6, stk . 2, udgoer det foerste overgangstrin i denne retning, som imidlertid ikke beroerer Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i deres respektive akter om tiltraedelse af EOEF-Traktaten;

der er en noedvendig sammenhaeng mellem dette direktivs maal og den liberalisering af kapitalbevaegelser, der er ved at blive gennemfoert ved anden faellesskabslovgivning; under alle omstaendigheder maa der vaere harmoni mellem foranstaltningerne til liberalisering af bankernes aktiviteter og foranstaltningerne til liberalisering af kapitalbevaegelser; naar medlemsstaterne i medfoer af Raadets direktiv 88/361/EOEF af 24 . juni 1988 om gennemfoerelse af Traktatens artikel 67 ( 11 ) kan paaberaabe sig beskyttelsesklausuler, hvad kapitalbevaegelser angaar, kan de suspendere bankernes adgang til at praestere tjenesteydelser i det omfang, det er noedvendigt af hensyn til de paagaeldende beskyttelsesklausuler;

de regler, der er fastsat i direktiv 77/780/EOEF, navnlig med hensyn til meddelelse af tilladelse til filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, finder fortsat anvendelse paa saadanne institutter; disse filialer er ikke omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser efter Traktatens artikel 59, stk . 2, og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede; ansoegninger fra et foretagende, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, om tilladelse til at oprette et datterselskab eller erhverve kapitalinteresser underlaegges en procedure, der tager sigte paa at sikre, at Faellesskabets kreditinstitutter paa basis af gensidighed nyder tilsvarende behandling i det paagaeldende tredjeland;

meddelelse af tilladelser til kreditinstitutter fra de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser vil faa virkning i hele Faellesskabet og ikke blot i den enkelte medlemsstat, og de eksisterende klausuler om gensidighed vil vaere uden virkning fremover; der er derfor behov for en smidig procedure, der goer det muligt at vurdere gensidighed paa et faellesskabsgrundlag;

formaalet med en saadan procedure er ikke at lukke Faellesskabets finansielle markeder, men, eftersom Faellesskabet oensker at holde de finansielle markeder aabne for resten af verden, at foroege liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande; med henblik herpaa fastlaegger dette direktiv procedurer for forhandling med tredjelande eller, som en sidste udvej, mulighed for at traeffe foranstaltninger, der bestaar i at suspendere nye ansoegninger om tilladelse eller begraense antallet af nye tilladelser;

for at det indre marked paa bankomraadet kan fungere harmonisk, kraeves der ud over faelles retsnormer et naert og regelmaessigt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder; individuelle problemer i forbindelse med kreditinstitutter vil fortsat bedst kunne behandles i det kontaktudvalg, der er nedsat mellem banktilsynsmyndighederne, og som er omhandlet i sidste betragtning i direktiv 77/780/EOEF; dette udvalg er ogsaa det bedst egnede forum for den informationsudveksling, som er naevnt i det paagaeldende direktivs artikel 7;

denne informationsudveksling erstatter under ingen omstaendigheder det bilaterale samarbejde, der blev indfoert ved artikel 7 i direktiv 77/780/EOEF; de kompetente myndigheder i vaertslandet kan, uden at dette indskraenker deres egne tilsynsbefoejelser, i hastende tilfaelde paa eget initiativ eller paa initiativ af den kompetente myndighed i hjemlandet fortsat foere tilsyn med, at et institut udoever sin virksomhed paa dets omraade i overensstemmelse med gaeldende love og med principperne om administrativ og regnskabsmaessig praksis og om tilstraekkelig intern kontrol;

tekniske aendringer af detaljerede bestemmelser i dette direktiv kan fra tid til anden blive noedvendige for at tage hensyn til udviklingen inden for banksektoren; Kommissionen vil derfor efter samraad med Det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning foretage de aendringer, der er noedvendige inden for rammerne af den gennemfoerelsesbefoejelser, der tillaegges den i henhold til Traktatens bestemmelser; udvalget er i saa fald et forskriftsudvalg i henhold til de procedureregler, der er fastsat i artikel 2, procedure III, variant b ), i Raadets afgoerelse 87/373 /EOEF af 13 . juli 1987 om fastsaettelse af de naermere vilkaar for udoevelsen af de gennemfoerelsesbefoejelser, der tillaegges Kommissionen ( 12 ) -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

AFSNIT I

Definitioner og anvendelsesomraade

Artikel 1 I dette direktiv forstaas ved:

1 ) kreditinstitut : et kreditinstitut som defineret i artikel 1, foerste led, i direktiv 77/780/EOEF

2 ) tilladelse : en tilladelse som defineret i artikel 1, andet led, i direktiv 77/780/EOEF

3 ) filial : en afdeling, som retligt udgoer en ikke-selvstaendig del af et kreditinstitut, og som helt eller delvis foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut; flere afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, anses som én filial

4 ) egenkapital : egenkapital som defineret i direktiv 89/299/EOEF

5 ) kompetente myndigheder : kompetente myndigheder som defineret i artikel 1 i direktiv 83/350/EOEF

6 ) finansieringsinstitut : et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed bestaar i at erhverve kapitalinteresser eller i at udoeve en eller flere af aktiviteterne i nr . 2 til 12 paa listen i bilaget

7 ) hjemland : den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 77/780/EOEF

8 ) vaertsland : den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut har en filial eller praesterer tjenesteydelser

9 ) kontrol : den forbindelse, der findes mellem et moderselskab og et datterselskab, som fastsat i artikel 1 i direktiv 83/349/EOEF ( 13 ), eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et foretagende

10 ) kvalificeret deltagelse : direkte eller indirekte besiddelse af mindst ti procent af kapitalen eller stemmerettighederne eller en besiddelse, som giver mulighed for at udoeve en betydelig indflydelse paa forvaltningen af det foretagende, hvori der besiddes en kapitalinteresse;

ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 5 og 11 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 11, tages de stemmerettigheder, der er naevnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EOEF ( 14 ), i betragtning

11 ) startkapital : kapital som defineret i artikel 2, stk . 1, nr . 1 og 2, i direktiv 89/299/EOEF

12 ) moderselskab : en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF

13 ) datterselskab : en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF; ethvert datter -

selskab af et datterselskab anses ogsaa for at vaere et datterselskab af det moderselskab, som staar i spidsen for disse foretagender

14 ) solvensnoegletal : kreditinstituttets solvenskoefficient beregnet i henhold til direktiv 89/647/EOEF ( 15 ).

Artikel 2 1 . Dette direktiv finder anvendelse paa alle kreditinstitutter .

2 . Det finder ikke anvendelse paa de institutter, der er undtaget fra direktiv 77/780/EOEF, jf . naevnte direktivs artikel 2, stk . 2 .

3 . De i artikel 2, stk . 4, litra a ), i direktiv 77/780/EOEF naevnte kreditinstitutter, som er tilsluttet et centralorgan beliggende i samme medlemsstat, kan undtages fra bestemmelserne i naervaerende direktivs artikel 4, 10 og 12, jf . dog anvendelsen af samme bestemmelser paa centralorganet, for saa vidt helheden - bestaaende af centralorganet og dets tilsluttede institutter - er genstand for tilsyn paa et konsolideret grundlag med hensyn til naevnte bestemmelser .

I undtagelsestilfaelde anvendes artikel 6 og artikel 18 til 21 paa helheden, som udgoeres af centralorganet og dets tilsluttede institutter .

Artikel 3 Medlemsstaterne forbyder personer eller foretagender, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmaessigt at tage imod indlaan eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden . Dette forbud gaelder ikke, naar en medlemsstat eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som én eller flere medlemsstater er medlem af, modtager indlaan eller andre tilbagebetalingspligtige midler, det gaelder heller ikke i tilfaelde, der udtrykkelig er omfattet af national lovgivning eller faellesskabslovgivning, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler og tilsyn med henblik paa beskyttelse af indlaanere eller investorer og finder anvendelse paa disse .

AFSNIT II

Harmonisering af betingelserne for meddelelse af tilladelse

Artikel 4 1 . De kompetente myndigheder maa ikke meddele tilladelse, naar startkapitalen er mindre end 5 mio ECU .

2 . Medlemsstaterne kan dog meddele tilladelse til saerlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk . 1 kraevede . I saa fald :

a ) maa startkapitalen ikke vaere mindre end 1 mio ECU

b ) skal de interesserede medlemsstater give Kommissionen en begrundelse for, hvorfor de bringer den i dette stykke omhandlede mulighed i anvendelse

c ) skal navnet paa kreditinstituttet, naar det offentliggoeres i den fortegnelse, der er naevnt i artikel 3, stk . 7, i direktiv 77/780/EOEF, efterfoelges af en bemaerkning om, at instituttet ikke har den i stk . 1 kraevede minimumskapital

d ) skal Kommissionen inden for fem aar fra den i artikel 24, stk . 1, naevnte dato udarbejde en rapport om anvendelsen af dette stykke i medlemsstaterne til det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 77/780/EOEF .

Artikel 5 De kompetente myndigheder meddeler ikke et kreditinstitut tilladelse til at optage virksomhed som kreditinstitut, foer de har faaet meddelelse om alle aktionaerer eller selskabsdeltagere, det vaere sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte er kvalificerede deltagere, og om stoerrelsen af deres kapitalandel .

Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til noedvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om de paagaeldende aktionaerers eller selskabsdeltageres haederlighed og egnethed, afslaar myndighederne at give tilladelse .

Artikel 6 1 . Vaertslandet kan ikke laengere kraeve den i artikel 4 i direktiv 77/780/EOEF naevnte tilladelse og indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i andre medlemsstater . Etablering af og tilsyn med saadanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 13, 19 og 21 .

2 . Indtil ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne til stk . 1 kan vaertslandet ikke goere meddelelse af tilladelse til filialer af kreditinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater betinget af, at saadanne filialer raader over en startkapital, der overstiger 50 % af den startkapital, som i henhold til den nationale lovgivning kraeves for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut af samme art .

3 . Kreditinstitutterne kan frit raade over de midler, der i henhold til stk . 1 og 2 ikke laengere kan kraeves stillet som startkapital .

Artikel 7 Der skal finde forudgaaende konsultation sted med de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut,

- der enten er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat

- eller der er datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat

- eller der kontrolleres af samme juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat .

AFSNIT III

Forbindelserne med tredjelande

Artikel 8 Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om :

a ) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhoerer under et tredjelands ret . Kommissionen giver Det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning underretning herom

b ) et saadant selskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et kreditinstitut i Faellesskabet, som bevirker, at dette kreditinstitut bliver dets datterselskab . Kommissionen giver Det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning underretning herom .

Naar der er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som hoerer under et tredjelands ret, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen, jf . artikel 3, stk . 7, i direktiv 77/780/EOEF .

Artikel 9 1 . Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres kreditinstitutter har moedt i forbindelse med etablering eller udoevelse af bankvirksomhed i et tredjeland .

2 . Kommissionen udarbejder, foerste gang senest seks maaneder foer direktivets gennemfoerelse og derefter med jaevne mellemrum, en rapport, hvori den ud fra de i stk . 3 og 4 omhandlede kriterier gennemgaar behandlingen af EF-kreditinstitutter i tredjelande med hensyn til disses adgang til

etablering og udoevelse af bankvirksomhed samt erhvervelse

af kapitalinteresser i kreditinstitutter i tredjelande . Kommissionen forelaegger Raadet disse rapporter, om noedvendigt ledsaget af passende forslag .

3 . Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk . 2 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indroemmer EF-kreditinstitutter en faktisk adgang til markedet svarende til den, Faellesskabet indroemmer kreditinstitutter fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelaegge Raadet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik paa at opnaa tilsvarende konkurrencevilkaar for EF-kreditinstitutter . Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal .

4 . Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk . 2 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-kreditinstitutter i et tredjeland ikke nyder national behandling, der giver dem samme konkurrencevilkaar som indenlandske kreditinstitutter, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik paa at rette op paa situationen .

Under de i foerste afsnit naevnte omstaendigheder kan det ogsaa paa et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 22, stk . 2, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskraenke eller suspendere deres afgoerelser om ansoegninger, som er indgivet paa tidspunktet for afgoerelsen eller senere, om tilladelse til, at direkte eller indirekte moderselskaber, som hoerer under det paagaeldende tredjelands ret, kan oprette datterselskaber eller erhverve kapitalinteresser . Varigheden af disse foranstaltninger maa ikke overstige tre maaneder .

Inden udloebet af denne frist paa tre maaneder kan Raadet paa baggrund af forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen beslutte, om foranstaltningerne skal opretholdes .

En saadan indskraenkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, naar kreditinstitutter eller deres datterselskaber, som behoerigt er meddelt tilladelse i Faellesskabet, opretter datterselskaber, eller naar saadanne institutter eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i et kreditinstitut i Faellesskabet .

5 . Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk . 3 og 4 naevnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om:

a ) enhver ansoegning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhoerer under det paagaeldende tredjelands ret

b ) enhver plan, som de faar forelagt i henhold til artikel 11, om et saadant selskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et kreditinstitut i Faellesskabet, som bevirker, at dette kreditinstitut bliver dets datterselskab .

Disse oplysninger vil ikke laengere blive meddelt, naar der indgaas en aftale med et tredjeland jf . stk . 3 eller 4, eller naar de i stk . 4, andet eller tredje afsnit, naevnte foranstaltninger ikke laengere gaelder .

6 . Foranstaltninger, der traeffes i medfoer af denne artikel, skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets forpligtelser i henhold til internationale - saavel bilaterale som multilaterale - aftaler om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut .

AFSNIT IV

Harmonisering af betingelserne for udoevelse af virksomhed som kreditinstitut

Artikel 10 1 . Et kreditinstituts egenkapital maa ikke falde til et mindre beloeb end den startkapital, der kraevedes i henhold til artikel 4, da det fik meddelt tilladelse .

2 . Medlemsstaterne kan beslutte, at kreditinstitutter, som eksisterer paa tidspunktet for direktivets gennemfoerelse, og hvis egenkapital er mindre end de niveauer, som er fastsat for startkapitalen i artikel 4, fortsat kan drive virksomhed . I saa fald maa egenkapitalen ikke falde til under det maksimumsbeloeb, der er naaet efter datoen for meddelelsen af dette direktiv .

3 . Hvis kontrollen med et kreditinstitut, som falder ind under kategorien i stk . 2, overtages af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal instituttets egenkapital vaere paa mindst det niveau, som er fastsat for startkapitalen i artikel 4 .

4 . Under visse saerlige omstaendigheder og med de kompetente myndigheders billigelse maa den samlede egenkapital i det institut, der opstaar i forbindelse med en sammenslutning af to eller flere kreditinstitutter, som falder ind under kategorien i stk . 2, dog ikke vaere mindre end de sammensluttede institutters samlede egenkapital paa tidspunktet for sammenslutningen, saa laenge de relevante niveauer, som er omhandlet i artikel 4, ikke er naaet .

5 . Hvis egenkapitalen i de i stk . 1, 2 og 4 naevnte tilfaelde falder, kan de kompetente myndigheder, naar omstaendighederne berettiger dertil, give kreditinstituttet en begraenset frist til at bringe sin egenkapital op paa det kraevede minimum eller ophoere med at drive virksomhed.

Artikel 11 1 . Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der paataenker direkte eller indirekte at

komme i besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditin -

stitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af stoerrelsen af den paataenkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de paataenker at foroege deres kvalificerede deltagelse saa meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele naar op paa eller overstiger en taerskel paa 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet bliver deres datterselskab .

De kompetente myndigheder afslaar inden for en frist paa hoejst tre maaneder fra datoen for den i foerste afsnit naevnte underretning at give tilladelse til naevnte paataenkte foroegelse, hvis de under hensyn til noedvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om den i foerste afsnit naevnte persons haederlighed og egnethed, jf . dog stk . 2 . Hvis myndighederne ikke giver afslag, kan de fastsaette en frist for gennemfoerelsen af den i foerste afsnit omhandlede kapitalforoegelse .

2 . Hvis erhververen af de i stk . 1 omhandlede kapitalandele er et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller et moderselskab til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et institut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis det kreditinstitut, hvori erhververen overvejer at deltage, som en foelge af denne erhvervelse bliver et datterselskab af erhververen eller bliver omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i artikel 7 naevnte forudgaaende konsultation .

3 . Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der paataenker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af stoerrelsen af den paataenkte kapitalandel . De paagaeldende personer skal ligeledes meddele de kompetente myndigheder, at de har til hensigt at formindske deres kvalificerede deltagelse saa meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele naar ned under en taerskel paa 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophoerer med at vaere deres datterselskab .

4 . Kreditinstitutterne meddeler, saa snart de har faaet kendskab hertil, de kompetente myndigheder de erhvervelser eller afhaendelser af kapitalandele, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder under en af de taerskler, som er omhandlet i stk . 1 og 3 .

Endvidere meddeler de mindst en gang om aaret navnene paa de aktionaerer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt stoerrelsen af denne, saaledes som de bl.a . fremgaar af de registrerede data paa den aarlige generalforsamling af aktionaerer og selskabsdeltagere eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gaelder for boersnoterede selskaber .

5 . Medlemsstaterne soerger for, at de kompetente myndigheder i tilfaelde af, at de i stk . 1 omhandlede personer goer

deres indflydelse gaeldende paa en maade, der vil kunne skade en forsigtig og sund ledelse af instituttet, traeffer de fornoedne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophoer . Saadanne foranstaltninger kan bl.a . bestaa i paabud, sanktioner over for ledelsen eller ophaevelse af den stemmeret, der er knyttet til de paagaeldende aktionaerers eller selskabsdeltageres aktier eller andele .

Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelserne til forudgaaende underretning som fastsat i stk . 1 . Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal medlemsstaterne, uafhaengigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklaere de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem .

Artikel 12 1 . Et kreditinstitut maa ikke besidde en kvalificeret deltagelse, der overstiger 15 % af dets egenkapital, i et foretagende, der hverken er et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller et foretagende, der udoever en virksomhed som naevnt i artikel 43, stk . 2, litra f ), i direktiv 86/635/EOEF .

2 . Et kreditinstituts samlede kvalificerede deltagelse i andre foretagender end kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og foretagender, der udoever en virksomhed som naevnt i artikel 43, stk . 2, litra f ), i direktiv 86/635/EOEF, maa ikke overstige 60 % af kreditinstituttets egenkapital .

3 . Medlemsstaterne kan undlade at lade begraensningerne i stk. 1 og 2 finde anvendelse paa forsikringsselskaber som defineret i direktiv 73/239/EOEF ( 16 ), senest aendret ved direktiv 88/357 /EOEF ( 17 ), og i direktiv 79/267/EOEF ( 18 ), senest aendret ved tiltraedelsesakten af 1985 .

4 . Aktier eller andele, som midlertidigt erhverves som led i en finansiel aktion med henblik paa at redde eller sanere et foretagende eller som led i en normal procedure vedroerende stillede tegningsgarantier eller i eget navn for andres regning, medregnes ikke til den kvalificerede deltagelse ved beregningen af de i stk . 1 og 2 fastsatte graenser . Aktier og andele, der ikke har karakter af finansielle anlaegsaktiver som naevnte i artikel 35, stk . 2, i direktiv 86/635/EOEF, skal heller ikke medtages .

5 . De i stk . 1 og 2 fastsatte graenser maa kun overskrides under saerlige omstaendigheder . I saadanne tilfaelde skal de kompetente myndigheder dog kraeve, at kreditinstituttet

enten forhoejer sin egenkapital eller traeffer andre foranstaltninger med tilsvarende virkning .

6 . Kontrollen med overholdelsen af de i stk . 1 og 2 fastsatte graenser gennemfoeres inden for rammerne af tilsynet med kreditinstitutter paa et konsolideret grundlag i henhold til direktiv 83/350/EOEF .

7 . De kreditinstitutter, som paa datoen for ikrafttraedelsen af dette direktivs gennemfoerelsesbestemmelser overskrider de i stk . 1 og 2 fastsatte graenser, har fra naevnte dato 10 aar til at efterkomme dem .

8 . Medlemsstaterne kan foreskrive, at de kompetente myndigheder ikke skal anvende de i stk . 1 og 2 fastsatte graenser, hvis de har foreskrevet, at de beloeb, hvormed den kvalificerede deltagelse overskrider de naevnte graenser, skal vaere 100 % daekket af egenkapitalen, og at denne ikke indgaar i beregningen af solvensnoegletallet . Er der tale om overskridelser af de i stk . 1 og 2 fastsatte graenser, er det den stoerste overskridelse, der skal vaere daekket af egenkapitalen .

Artikel 13 1 . Ansvaret for forsigtighedstilsyn med et kreditinstitut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 18 udoevede aktiviteter, paahviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette beroerer ikke de bestemmelser i dette direktiv, der giver vaertslandets myndighed en befoejelse .

2 . Hjemlandets kompetente myndigheder kraever, at

der i alle kreditinstitutter findes en god administrativ og regnskabsmaessig praksis og fyldestgoerende interne kontrolprocedurer .

3 . Ovenstaaende bestemmelser er ikke til hinder for, at der foeres tilsyn paa et konsolideret grundlag i henhold til direktiv 83/350/EOEF .

Artikel 14 1 . I artikel 7, stk . 1, i direktiv 77/780/EOEF affattes slutningen af andet punktum saaledes : »samt alle oplysninger, der vil kunne lette tilsynet med disse institutter, i saerdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, sikkerhed for indlaan, stoerre engagementer, administrativ og regnskabsmaessig praksis og intern kontrol .«

2 . Vaertslandet har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndighed ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted . Med forbehold af de foranstaltninger, der maatte vaere noedvendige for at styrke Det Europaeiske Monetaere System, bevarer vaertslandet det fulde ansvar for de foran -

staltninger, der ivaerksaettes som led i dets pengepolitik . Saadanne foranstaltninger maa ikke foere til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat .

3 . Med forbehold af yderligere koordinering med henblik paa tilsyn med risici i forbindelse med aabne positioner paa markeder, naar disse risici skyldes transaktioner, der er foretaget paa andre medlemsstaters kapitalmarkeder, samarbejder de kompetente myndigheder i sidstnaevnte medlemsstater med hjemlandets kompetente myndigheder med henblik paa, at de beroerte institutter traeffer foranstaltninger til at daekke de omhandlede risici .

Artikel 15 1 . Naar et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udoever virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, skal de kompetente myndigheder i vaertslandet sikre, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgaaende meddelelse herom til vaertslandets kompetente myndigheder selv eller gennem personer, som de bemyndiger hertil, paa stedet kan kontrollere de oplysninger, der er naevnt i artikel 7, stk . 1, i Raadets direktiv 77/780/EOEF .

2 . Ud over den i stk . 1 fastsatte procedure skal hjemlandets kompetente myndigheder ligeledes have adgang til at foere tilsyn med filialer efter en af de andre procedurer, der er naevnt i artikel 5, stk . 4, i direktiv 83/350/EOEF .

3 . Denne artikel er ikke til hinder for, at vaertslandets kompetente myndighed paa stedet kontrollerer filialer etableret paa deres omraade med henblik paa varetagelsen af de opgaver, som paahviler dem i henhold til dette direktiv .

Artikel 16 Artikel 12 i direktiv 77/780/EOEF affattes saaledes :

»Artikel 12

1 . Medlemsstaterne soerger for, at alle, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, saavel som revisorer og eksperter, der har handlet paa de kompetente myndigheders vegne, undergives tjenstlig tavshedspligt . Denne tavshedspligt indebaerer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke maa videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller samlet form, saaledes at de enkelte institutter ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfaelde, der er omfattet af straffelovgivningen .

Saafremt der er tale om et kreditinstitut, der er erklaeret konkurs eller traadt i likvidation som foelge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedroerer tredjemand, der er involveret i forsoeg paa at redde kreditinstituttet, dog videregives under en civil retssag .

2 . Stk . 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gaelder for kreditinstitutter . Disse oplysninger er undergivet den i stk . 1 omhandlede tavshedspligt .

3 . Medlemsstaterne kan med de kompetente myndigheder i tredjelande kun indgaa samarbejdsaftaler, der indebaerer udveksling af oplysninger, hvis de oplysninger, der saaledes meddeles, mindst er underlagt tilsvarende tavshedspligt som fastsat i denne artikel .

4 . De kompetente myndigheder, der i henhold til stk . 1 og 2 modtager fortrolige oplysninger, maa kun anvendes disse i forbindelse med udoevelsen af deres hverv :

- enten til undersoegelse af, om betingelserne for, at kreditinstitutterne kan optage virksomhed som saadanne, er opfyldt, og til at lette det individuelle og det konsoliderede tilsyn med institutternes virksomhed, saerlig med hensyn til likviditet, solvens, store engagementer, administrativ og regnskabsmaessig praksis samt intern kontrol

- eller til paalaeggelse af sanktioner

- eller hvis den kompetente myndigheds afgoerelser paaklages til hoejere administrativ myndighed, eller

- indbringes for domstolene efter artikel 15 eller saerbestemmelser i de direktiver, der er vedtaget vedroerende kreditinstitutter .

5 . Stk . 1 og 4 er ikke til hinder for, at der, hvis der findes flere kompetente myndigheder i samme medlemsstat, udveksles oplysninger mellem saadanne myndigheder inden for denne medlemsstat, eller at der udveksles oplysninger medlemsstaterne imellem mellem de kompetente myndigheder .

- og de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med forsikringsselskaber, samt de myndigheder, der foerer tilsyn med kapitalmarkederne

- og de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer

- og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kreditinstituttets og andre finansieringsinstitutters regnskaber

der har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver, og stk . 1 og 4 er heller ikke til hinder for, at der til de organer, der forvalter indlaansgarantiordningerne, gives oplysninger, som er noedvendige for, at de kan udfoere deres arbejde . De oplysninger, som de paagaeldende myndigheder, organer og personer modtager, er underlagt den i stk . 1 omhandlede tavshedspligt .

6 . Bestemmelserne i denne artikel er heller ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver de central -

banker, der ikke foerer individuelt tilsyn med kreditinstitutterne, oplysninger, som er noedvendige for dem i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder . De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er underlagt den i stk . 1 omhandlede tavshedspligt .

7 . Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk . 1 og 4 ved lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedroerende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringstjenesteydelser og forsikringsselskaber samt personer, som handler efter fuldmagt fra de paagaeldende afdelinger .

Oplysningerne maa imidlertid kun gives, saafremt det er noedvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet .

Imidlertid fastsaetter medlemsstaterne, at oplysninger, der modtages efter stk . 2 og 5, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrol paa stedet, jf . artikel 15, stk . 1 og 2, i direktiv 89/646/EOEF ( 19 ), aldrig maa videregives som naevnt i dette stykke, medmindre den kompetente myndighed, der giver oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen paa stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke .

( 20 ) EFT nr . L 386 af 30 . 12 . 1989, s . 1 .

Artikel 17 Med forbehold af reglerne for tilbagekaldelse af tilladelser og tilfaelde omfattet af straffelovgivningen skal medlemsstaterne soerge for, at deres respektive kompetente myndigheder i tilfaelde af, at et kreditinstitut eller dets ansvarlige ledelse har overtraadt love eller administrative bestemmelser om tilsyn med kreditinstitutter eller om disses virksomhed, kan paalaegge disse sanktioner eller paabyde foranstaltninger med det formaal at bringe de konstaterede overtraedelser eller aarsagerne hertil til ophoer .

AFSNIT V

Bestemmelser vedroerende fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 18 1 . Medlemsstaterne skal sikre, at de aktiviteter, der er opfoert paa listen i bilaget, kan udoeves paa deres omraade efter bestemmelserne i artikel 19-21, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, under forudsaetning af at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen .

2 . Medlemsstaterne skal ogsaa sikre, at de aktiviteter, der er opfoert paa listen i bilaget, kan udoeves paa deres omraade efter bestemmelserne i artikel 19-21, enten ved oprettelse af en

filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller faellesejet datterselskab af flere kreditinstitutter, hvis vedtaegter giver mulighed for udoevelse af saadanne aktiviteter, og som opfylder samtlige nedenstaaende betingelser :

- moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning datterselskabet er underlagt

- de paagaeldende aktiviteter udoeves faktisk i samme medlemsstat

- moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af aktier eller kapitalandele i datterselskabet

- moderselskabet eller moderselskaberne maa over for de kompetente myndigheder godtgoere, at datterselskabet forvaltes paa forsvarlig vis, og maa have afgivet erklaering om, at de med samtykke fra hjemlandets kompetente myndigheder har stillet selvskyldnergaranti for de engagementer, som datterselskabet indgaar

- datterselskabet indgaar, navnlig for de paagaeldende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af dets moderselskaber efter direktiv 83/350/EOEF, navnlig hvad angaar beregningen af solvensnoegletallet, tilsynet med store engagementer og begraensningerne for kapitalinteresser i naervaerende direktivs artikel 12 .

Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt, og udsteder til datterselskabet en bekraeftende erklaering herom, der vedlaegges den i artikel 19 og 20 omhandlede meddelelse .

Hjemlandets kompetente myndigheder skal sikre, at der foeres tilsyn med datterselskabet efter dette direktivs artikel 10, stk . 1, artikel 11 og 13, artikel 14, stk . 1, samt artikel 15 og 17 saavel som artikel 7, stk . 1, og artikel 12 i direktiv 77/780/EOEF .

De bestemmelser, der henvises til i dette stykke, finder tilsvarende anvendelse paa datterselskaber . Saerligt laeses »kreditinstitut« som »finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 18, stk . 2«, og »tilladelse« laeses som »vedtaegter «.

Artikel 19, stk . 3, andet led, affattes saaledes :

»Hjemlandets kompetente myndigheder sender ligeledes oplysning om stoerrelsen af egenkapitalen for det finansieringsinstitut, som er datterselskab, og af det konsoliderede solvensnoegletal for det kreditinstitut, som er dets moderselskab .«

Hvis et finansieringsinstitut, som er omfattet af bestemmelserne i dette stykke, ikke laengere opfylder en af betingelser -

ne, underretter hjemlandet vaertslandets kompetente myndighed herom, og de aktiviteter, som finansieringsinstituttet udoever i vaertslandet, underlaegges derefter den lovgivning, der gaelder i vaertslandet .

Artikel 19 1 . Et kreditinstitut, der oensker at etablere en filial paa en anden medlemsstats omraade, meddeler dette til den kompetente myndighed i hjemlandet .

2 . Medlemsstaterne kraever, at det kreditinstitut, som oensker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver foelgende oplysninger sammen med den i stk . 1 naevnte meddelelse :

a ) i hvilken medlemsstat instituttet har til hensigt at etablere en filial

b ) et program for filialens virksomhed, hvori bl.a . angives, hvilken art aktiviteter der paataenkes, og hvorledes filialen skal organiseres

c ) en adresse i vaertslandet, hvorfra dokumenter kan faas

d ) navnene paa de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse .

3 . Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det paagaeldende kreditinstituts administrative strukturer og finansielle situation er sunde under hensyn til den paataenkte etablering, videresender de de i stk . 2 naevnte oplysninger senest 3 maaneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til de kompetente myndigheder i vaertslandet og underretter det beroerte kreditinstitut

herom .

Hjemlandets kompetente myndighed sender ligeledes oplysning om stoerrelsen af kreditinstituttets egenkapital og solvensnoegletal samt, indtil yderligere samordning finder sted, oplysninger om enhver indlaansgarantiordning, der skal sikre beskyttelsen af filialens indlaanere .

Naegter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk . 2 naevnte oplysninger til de kompetente myndigheder i vaertslandet, skal de begrunde dette afslag over for det beroerte institut inden 3 maaneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger . Et saadant afslag eller manglende svar kan goeres til genstand for retsproevelse i hjemlandet .

4 . Foer en filial af et kreditinstitut paabegynder sin virksomhed, har de kompetente myndigheder i vaertslandet en frist paa to maaneder fra modtagelsen af oplysninger efter stk . 3 til at forberede det i artikel 21 foreskrevne tilsyn med instituttet og til i givet fald at meddele de vilkaar, som under hensyn til samfundsmaessige interesser gaelder for udoevelse af denne virksomhed i vaertslandet .

5 . Saa snart meddelelsen fra de kompetente myndigheder i vaertslandet foreligger, eller saa snart den i stk. 4 naevnte frist

udloeber, hvis der ikke modtages nogen udtalelse herfra, kan filialen etableres og paabegynde sin virksomhed .

6 . I tilfaelde af aendring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk . 2, litra b ), c ) og d ), eller af de i stk . 3 omhandlede indlaansgarantiordninger, skal kreditinstituttet skriftligt meddele den paagaeldende aendring til de kompetente myndigheder i hjemlandet og i vaertslandet mindst 1 maaned, foer den foretages, saaledes at de kompetente myndigheder i hjemlandet kan naa at udtale sig om denne aendring i henhold til stk . 3, og de kompetente myndigheder i vaertslandet i henhold til stk . 4 .

Artikel 20 1 . Et kreditinstitut, der for foerste gang oesnker at udoeve virksomhed paa en anden medlemsstats omraade inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder, hvilke af aktiviteterne paa listen i bilaget det har til hensigt at udoeve .

2 . Hjemlandets kompetente myndigheder fremsender senest 1 maaned efter modtagelsen den i stk . 1 omhandlede naevnte meddelelse til de kompetente myndigheder i vaertslandet .

Artikel 21 1 . Vaertslandet kan - til statistisk brug - kraeve, at alle kreditinstitutter, der har en filial paa dets omraade, regelmaessigt indsender en rapport til vaertslandets kompetente myndigheder om den virksomhed, de udoever paa dets omraade .

Til varetagelse af de opgaver, der paahviler vaertslandet efter dette direktivs artikel 14, stk . 2 og 3, kan det kraeve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kraever af indenlandske kreditinstitutter .

2 . Naar de kompetente myndigheder i vaertslandet konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller praesterer tjenesteydelser paa dets omraade, ikke overholder de lovbestemmelser, som vaertslandet har vedtaget i medfoer af dette direktivs bestemmelser, og som giver vaertslandets myndigheder kompetence, skal den anmode det paagaeldende institut om at bringe det ulovlige forhold til ophoer .

3 . Tager det paagaeldende institut ikke de noedvendige skridt, skal vaertslandets kompetente myndigheder underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom . Disse skal da saa hurtigt som muligt traeffe de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at sikre, at instituttet bringer det ulovlige forhold til ophoer . Karakteren af disse foranstaltninger meddeles vaertslandets kompetente myndigheder .

4 . Hvis det paagaeldende kreditinstitut til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet - eller hvis disse foranstaltninger viser sig at vaere uhensigtsmaessige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger - fortsat overtraeder de i vaertslandet gaeldende lovbestemmelser som naevnt i stk . 2, kan vaertslandet efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om noedvendigt forbyde, at kreditinstituttet indleder nye aktiviteter paa dets omraade . Medlemsstaterne sikrer, at de for disse foranstaltninger noedvendige dokumenter kan forkyndes for kreditinstitutterne paa deres omraade .

5 . Ovenstaaende bestemmelser beroerer ikke vaertsmedlemsstaternes ret til at traeffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmaessigheder paa deres omraade, som strider imod de lovbestemmelser, de har vedtaget af hensyn til samfundsmaessige interesser . Dette indebaerer, at kreditinstituttet kan forhindres i at indlede nye aktiviteter paa deres omraade .

6 . Enhver foranstaltning, der traeffes efter stk . 4 og 5, og hvorved der paalaegges sanktioner og begraensninger i udfoerelsen af tjenesteydelser, skal vaere behoerigt begrundet og meddeles det paagaeldende institut . Enhver saadan foranstaltning skal kunne proeves ved domstolene i den medlemsstat, hvis myndigheder har truffet den .

7 . Inden den i stk . 3-5 fastsatte procedure ivaerksaettes, kan vaertslandets kompetente myndigheder i saerligt hastende tilfaelde ivaerksaette noedvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indlaaneres, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser . Kommissionen og de oevrige beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om saadanne foranstaltninger . Kommissionen kan, efter at have konsulteret de beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder bestemme, at den paagaeldende medlemsstat skal aendre eller ophaeve disse foranstaltninger .

8 . Vaertsmedlemsstaterne kan traeffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmaessigheder paa deres omraade under udoevelse af de befoejelser, der er tillagt dem i henhold til dette direktiv . Dette indebaerer, at instituttet kan forhindres i at indlede nye aktiviteter paa deres omraade .

9 . Saafremt tilladelsen tilbagekaldes, meddeles dette

vaertslandets myndigheder, der da tager passende skridt til at hindre, at det paagaeldende institut indleder nye aktiviteter paa vaertslandets omraade, og til at beskytte indlaanernes interesser . Hvert andet aar forelaegger Kommissionen Det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning, der er nedsat i henhold til artikel 11 i direktiv 77/780/EOEF, en beretning om saadanne tilfaelde .

10 . Medlemsstaterne meddeler Kommissionen antallet og arten af de tilfaelde, hvor der i henhold til artikel 19 er

blevet givet afslag, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk . 4 . Hvert andet aar forelaegger Kommissionen Det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning, der er nedsat i henhold til artikel 11 i direktiv 77/780/EOEF en beretning om saadanne tilfaelde .

11 . Denne artikel er ikke til hinder for, at kreditinstitutter med hjemsted i en anden medlemsstat kan reklamere for deres ydelser ved anvendelse af ethvert kommunikationsmedium i vaertslandet, naar de ikke tilsidesaetter eventuelle regler om saadanne reklamers form og indhold, der er begrundet i hensynet til samfundsmaessige interesser .

AFSNIT VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22 1 . De tekniske tilpasninger, der skal foretages i dette direktiv vedroerende foelgende punkter, vedtages efter proceduren i stk . 2 :

- udvidelse af indholdet af den i artikel 18 omhandlede liste, som findes i bilaget, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen paa finansmarkederne

- aendring af stoerrelsen af startkapitalen, jf . artikel 4, under hensyn til den oekonomiske og monetaere udvikling

- de omraader, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, jf . artikel 7, stk . 1, i direktiv 77/780/EOEF

- uddybning af definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af direktivet i Faellesskabet

- uddybning af definitionerne for at tage hensyn til udviklingen paa finansmarkederne ved anvendelsen af direktivet

- samordning af terminologien og definitionernes affattelse med senere retsakter vedroerende kreditinstitutter og dermed beslaegtede omraader .

2 . Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand .

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes . Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til det paagaeldende spoergsmaals hastende karakter . Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk . 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen . Under afstemningen i udvalget tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel . Formanden deltager ikke i afstemningen .

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar der er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse .

Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes . Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal .

Har Raadet efter udloebet af en frist paa 3 maaneder regnet fra forslaget forelaeggelse for Raadet, ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaende foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger .

Artikel 23 1 . Filialer, der inden ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne til dette direktiv har paabegyndt deres virksomhed efter de i vaertslandet gaeldende bestemmelser, betragtes som filialer, der har vaeret underlagt proceduren i artikel 19, stk . 1 til 5 . Fra samme ikrafttraedelsesdato vil de vaere underlagt bestemmelserne i artikel 15 og 18, artikel 19, stk . 6, samt artikel 21 . De er endvidere omfattet af bestemmelsen i artikel 6, stk . 3 .

2 . Artikel 20 beroerer ikke de rettigheder, som et kreditinstitut inden ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne til dette direktiv har erhvervet i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser .

Artikel 24 1 . Med forbehold af stk . 2 saetter medlemsstaterne de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv paa den seneste af de to datoer, der fastsaettes for gennemfoerelse af foranstaltninger for at efterkomme Raadets direktiv 89/299/EOEF og 89/647/EOEF, dog senest den 1 . januar 1993 . De underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for senest den 1 . januar 1990 at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk . 2 .

3 . Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 25 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15 . december 1989 .

Paa Raadets vegne

P . BÉRÉGOVOY

Formand

( 1 ) EFT nr . C 84 af 31 . 3 . 1988, s . 1 .

( 2 ) EFT nr . C 96 af 17 . 4 . 1989, s. 33, og afgoerelse af 22 . oktober 1989 ( endnu ikke offentliggjort i EFT ).

( 3 ) EFT nr . C 318 af 17 . 12 . 1988, s . 42 .

( 4 ) EFT nr . L 322 af 17 . 12 . 1977, s . 30 .

( 5 ) EFT nr . L 309 af 4 . 11 . 1986, s . 15 .

( 6 ) EFT nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 18.(7 ) EFT nr . L 372 af 31 . 12 . 1986, s . 1.(8 ) EFT nr . L 124 af 5 . 5 . 1989, s . 16.(9 ) EFT nr . L 33 af 4 . 2 . 1987, s . 10 .

( 10 ) EFT nr . L 33 af 4 . 2 . 1987, s . 16.(11 ) EFT nr . L 178 af 8 . 7 . 1988, s . 5 .(12 ) EFT nr . L 197 af 18 . 7 . 1987, s . 33.(13 ) EFT nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 1 .

( 14 ) EFT nr . L 348 af 17 . 12 . 1988, s . 62.(15 ) Se side 14 i denne Tidende.(16 ) EFT nr . L 228 af 16 . 8 . 1973, s . 3 .

( 17 ) EFT nr . L 172 af 4 . 7 . 1988, s . 1 .

( 18 ) EFT nr . L 63 af 13 . 3 . 1979, s . 1 . BILAG LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER UNDERGIVET GENSIDIG ANERKENDELSE 1 . Modtagelse af indlaan og andre tilbagebetalingspligtige midler

2 . Udlaansvirksomhed (+)

3 . Finansiel leasing

4 . Betalingsformidling

5. Udstedelse og administration af betalingsmidler ( kreditkort, rejsechecks, bankveksler )

6 . Sikkerhedsstillelse og garantier

7 . Transaktioner for egen eller kunders regning vedroerende :

a ) Pengemarkedsinstrumenter ( checks, veksler, indskudsbeviser mv .)

b ) Valutamarkedet

c ) Finansielle futures og options

d ) Valuta - og renteinstrumenter

e ) Vaerdipapirer

8 . Medvirken ved emission af vaerdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed

9 . Raadgivning til virksomheder vedroerende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslaegtede spoergsmaal og raadgivning samt tjenesteydelser vedroerende sammenslutning og opkoeb af virksomheder

10 . »Money broking«

11 . Portefoeljeadministration og -raadgiving

12 . Opbevaring og forvaltning af vaerdipapirer

13 . Kreditoplysninger

14 . Boksudlejning

(+) herunder bl.a .:

- forbrugerkreditter

- realkreditlaan

- factoring og diskontering

- handelskreditter ( inkl . forfaitering ).