31995D0358

95/358/EF, Euratom: Rådets afgørelse af 29. juni 1995 om ydelse af dagpenge til medlemmerne af Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt til deres suppleanter og eksperter

EF-Tidende nr. L 205 af 31/08/1995 s. 0038 - 0038


RÅDETS AFGØRELSE af 29. juni 1995 om ydelse af dagpenge til medlemmerne af Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt til deres suppleanter og eksperter (95/358/EF, Euratom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission, særlig artikel 6,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 194,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 166, og

ud fra følgende betragtninger:

Dagpengene til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer, suppleanter og eksperter, som er fastsat ved Rådets afgørelse 81/121/EØF af 3. marts 1981 (1), og senest ændret ved Rådets afgørelse 92/243/EØF af 29. april 1992 (2), bør tilpasses;

denne ændring skal bl.a. tage hensyn til udviklingen i indekset for hotel- og restaurationssektoren for Belgien;

godtgørelserne bør dog ikke forhøjes, hvis den pågældende ikke har overnatningsudgifter på arbejdsstedet eller ikke godtgør afholdelsen af disse udgifter -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 2 i Rådets afgørelse 81/121/EØF af 3. marts 1981, senest ændret ved Rådets afgørelse 92/243/EØF af 29. april 1992, ophæves og erstattes af følgende tekst:

»Artikel 2

1. Dagpenge pr. rejsedag er på:

- 4 450 bfr. for medlemmer

- 3 000 bfr. for suppleanter og eksperter.

2. Dagpenge pr. mødedag er på:

- 5 700 bfr. for medlemmer

- 3 800 bfr. for suppleanter og eksperter.

3. Hvis den pågældende på tilfredsstillende vis godtgør at have afholdt udgifter til en overnatning på arbejdsstedet ydes supplerende dagpenge på:

- 1 000 bfr. for medlemmer

- 700 bfr. for suppleanter og eksperter.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning fra den 1. juli 1995.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 1995.

På Rådets vegne

J. BARROT

Formand

(1) EFT nr. L 67 af 12. 3. 1981, s. 29.

(2) EFT nr. L 124 af 9. 5. 1992, s. 39.

  翻译: