Rådets Forordning (Euratom, EKSF, EF) nr. 2485/96 af 20. december 1996 om tilpasning med virkning fra 1. juli 1996 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner
EF-Tidende nr. L 338 af 28/12/1996 s. 0001 - 0004
RÅDETS FORORDNING (EURATOM, EKSF, EF) Nr. 2485/96 af 20. december 1996 om tilpasning med virkning fra 1. juli 1996 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, under henvisning til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, særlig artikel 13, under henvisning til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved Fællesskaberne, fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1) og senest ændret ved forordning (Euratom, EKSF, EF) nr. 1354/96 (2), særlig artikel 63, 64, 65, 65a og 82 og vedtægtens bilag XI samt artikel 20, stk. 1, og artikel 64 i ansættelsesvilkårene, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: Der er på grundlag af den af Kommissionen udarbejdede rapport foretaget en gennemgang af vederlagene til tjenestemænd og øvrige ansatte, og det er fundet hensigtsmæssigt, at der på grundlag af den årlige undersøgelse i 1996 sker en tilpasning af vederlagene og pensionerne til tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber; i henhold til vedtægtens bilag XI skal der i forbindelse med den årlige tilpasning for 1997 fastsættes nye justeringskoefficienter inden den 31. december 1997 med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1997; disse nye justeringskoefficienter kan medføre tilpasninger (i opadgående eller nedadgående retning) af vederlag og pensioner med tilbagevirkende kraft for en del af regnskabsåret 1997, som der allerede er foretaget udbetalinger for på grundlag af denne forordning; derfor må der både tages højde for efterbetalinger, såfremt disse justeringskoefficienter medfører en forhøjelse, og tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb, såfremt de medfører en nedsættelse, for perioden mellem anvendelsesdatoen og ikrafttrædelsesdatoen for Rådets beslutning om den årlige tilpasning for 1997; der bør være mulighed for, at tilbagesøgningen kan foregå fordelt over en periode af højst tolv måneder efter ikrafttrædelsen af Rådets beslutning om årlig tilpasning af vederlag og pensioner for regnskabsåret 1997 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Med virkning fra 1. juli 1996 foretages følgende ændringer: a) I artikel 66 i vedtægten erstattes tabellen over den månedlige grundløn med følgende tabel: >TABELPOSITION> b) - I artikel 1, stk. 1, i bilag VII til vedtægten ændres 6 336 bfr. til 6 425 bfr. - I artikel 2, stk. 1, i bilag VII til vedtægten ændres 8 160 bfr. til 8 274 bfr. - I vedtægtens artikel 69, andet punktum, samt i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i bilag VII til vedtægten ændres 14 578 bfr. til 14 782 bfr. - I artikel 3, stk. 1, i bilag VII til vedtægten ændres 7 292 bfr. til 7 394 bfr. Artikel 2 Med virkning fra 1. juli 1996 erstattes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 63 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte med følgende tabel: >TABELPOSITION> Artikel 3 Med virkning fra 1. juli 1996 fastsættes den i artikel 4a i bilag VII til vedtægten omhandlede faste godtgørelse til: - 3 856 bfr. pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C 4 og C 5 - 5 912 bfr. pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C 1, C 2 og C 3. Artikel 4 Pensioner, der er erhvervet pr. 1. juli 1996, beregnes fra denne dato på grundlag af tabellen over den månedlige grundløn, der er fastsat i vedtægtens artikel 66, som ændret ved artikel 1, litra a), i denne forordning. Artikel 5 Med virkning fra 1. juli 1996 ændres datoen »1. juli 1995« i vedtægtens artikel 63, stk. 2, til »1. juli 1996«. Artikel 6 1. Med virkning fra den 16. maj 1996 fastsættes den justeringskoefficient, som anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, der gør tjeneste i nedennævnte land, således: >TABELPOSITION> 2. Med virkning fra 1. juli 1996 fastsættes de justeringskoefficienter, som anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, der gør tjeneste i nedennævnte lande og byer, således: >TABELPOSITION> 3. De justeringskoefficienter, der finder anvendelse på pensionen, fastsættes i henhold til vedtægtens artikel 82, stk. 1. Artikel 3-10 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2175/88 (3) finder fortsat anvendelse. 4. I overensstemmelse med bilag XI til vedtægten kan justeringskoefficienterne ændres inden den 31. december 1997 ved en rådsforordning, hvori der fastsættes nye justeringskoefficienter med virkning fra den 1. juli 1997. Derfor foretager institutionerne med tilbagevirkende kraft fra anvendelsesdatoen og indtil ikrafttrædelsesdatoen for beslutningen om tilpasningen for 1997 en tilpasning i opadgående eller nedadgående retning af de pågældende tjenestemænds vederlag og af pensionerne til forhenværende tjenestemænd og andre berettigede. Medfører denne tilpasning med tilbagevirkende kraft tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb, kan denne tilbagesøgning fordeles over en periode på højst tolv måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af beslutningen om den årlige tilpasning for 1997. Artikel 7 Med virkning fra 1. juli 1996 erstattes tabellen i artikel 10, stk. 1, i bilag VII til vedtægten med nedenstående tabel: >TABELPOSITION> Artikel 8 Med virkning fra 1. juli 1996 fastsættes de i artikel 1 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 (4) fastsatte tillæg for skifteholdsarbejde uden afbrydelse og for arbejde i døgndrift til 11 177, 16 870, 18 446 bfr. og 25 148 bfr. Artikel 9 Med virkning fra 1. juli 1996 korrigeres beløbene i artikel 4 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 (5) med en koefficient på 3,999750. Artikel 10 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1996. På Rådets vegne S. BARRETT Formand (1) EFT nr. L 56 af 4. 3. 1968, s. 1. (2) EFT nr. L 175 af 13. 7. 1996, s. 1. (3) EFT nr. L 191 af 22. 7. 1988, s. 1. (4) EFT. nr. L 38 af 13. 2. 1976, s. 1. Forordning ændret ved forordning (Euratom, EKSF, EF) nr. 1307/87 (EFT nr. L 124 af 13. 5. 1987, s. 6), senest ændret ved forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 2963/95 (EFT nr. L 310 af 22. 12. 1995, s. 1). (5) EFT nr. L 56 af 4. 3. 1968, s. 8. Forordning ændret ved forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 2963/95 (EFT nr. L 310 af 22. 12. 1995, s. 1.).