98/660/EF: Kommissionens beslutning af 12. november 1998 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at tillade handel med forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF (meddelt under nummer K(1998) 3489)
EF-Tidende nr. L 314 af 24/11/1998 s. 0011 - 0017
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. november 1998 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at tillade handel med forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF (meddelt under nummer K(1998) 3489) (98/660/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 66/404/EØF af 14. juni 1966 om handel med forstligt formeringsmateriale (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 15, under henvisning til Rådets direktiv 71/161/EØF af 30. marts 1971 om normerne for den ydre beskaffenhed af forstligt formeringsmateriale, som forhandles inden for Fællesskabet (2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 15, under henvisning til anmodning fra flere medlemsstater, og ud fra følgende betragtninger: Produktionen af formeringsmateriale af de i bilagene anførte arter er for øjeblikket utilstrækkelig i alle medlemslandene, og det resulterer i, at deres behov for formeringsmateriale, der opfylder kravene i direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF, ikke kan dækkes; tredjelande kan ikke levere tilstrækkelige mængder formeringsmateriale af de relevante arter, der kan give de samme garantier som formeringsmateriale fra Fællesskabet, og som opfylder kravene i ovennævnte direktiver; medlemsstaterne bør derfor bemyndiges til i en begrænset periode at tillade handel med formeringsmateriale af de relevante arter, som opfylder mindre strenge krav, for at dække manglen på formeringsmateriale, der opfylder kravene i direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF; af genetiske årsager skal formeringsmaterialet være indsamlet på herkomststeder inden for de relevante arters naturlige vækstområde, og der bør gives de strengest mulige garantier til sikring af materialets identitet; desuden bør formeringsmaterialet kun bringes i handelen, hvis det er ledsaget af et dokument, som indeholder visse oplysninger om det pågældende formeringsmateriale; de enkelte medlemsstater bør endvidere bemyndiges til at tillade handel på deres område med frø og frøbedsplanter, der opfylder mindre strenge krav til herkomst som fastsat i direktiv 66/404/EØF, eller frø, der opfylder mindre strenge krav til specifik renhed som fastsat i direktiv 71/161/EØF, hvis handel med sådant materiale er godkendt i de øvrige medlemsstater i henhold til denne beslutning; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Medlemsstaterne bemyndiges til at tillade handel på deres område med frø, der ikke opfylder kravene med hensyn til herkomst i direktiv 66/404/EØF, på de i bilag I fastsatte betingelser og under forudsætning af, at den i artikel 2 omhandlede dokumentation for frøets oprindelsessted og den højde, det er blevet indsamlet i, fremlægges. 2. Medlemsstaterne bemyndiges til på deres område at tillade handel med frøbedsplanter af ovennævnte frø, der er produceret i Fællesskabet. Artikel 2 1. Den i artikel 1, stk. 1, omhandlede dokumentation betragtes som fremlagt, hvis formeringsmaterialet er af kategorien »lokalitetsbestemt formeringsmateriale« som defineret i OECD-ordningen for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel eller af en anden kategori, som er defineret i nævnte ordning. 2. Hvis den i stk. 1 nævnte OECD-ordning ikke anvendes på formeringsmaterialets oprindelsessted, kan der fremlægges officielt bevis af anden art. 3. Hvis der ikke kan fremlægges officielt bevis, kan medlemsstaterne acceptere uofficielt bevis. Artikel 3 Medlemsstaterne bemyndiges til på de i bilag II fastsatte betingelser at tillade handel på deres område med frø, som hverken opfylder kravene til herkomst i direktiv 66/404/EØF eller kravene om specifik renhed i bilag I til direktiv 71/161/EØF, forudsat at: - den i artikel 2 nævnte dokumentation for frøets oprindelsessted og den højde, det er blevet indsamlet i, fremlægges - det i artikel 9 i direktiv 66/404/EØF nævnte dokument indeholder følgende angivelse: »Frø, der ikke opfylder kravene med hensyn til specifik renhed«. Artikel 4 1. Andre medlemsstater end ansøgermedlemsstaterne bemyndiges også til på de i henholdsvis bilag I og II fastsatte betingelser og til de af ansøgermedlemsstaterne påtænkte formål at tillade handel på deres område med de frø og frøbedsplanter, der er omfattet af bemyndigelsen i denne beslutning. 2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 yder de pågældende medlemsstater hinanden administrativ bistand. Ansøgermedlemsstaterne underrettes af de andre medlemsstater om, hvorvidt de har til hensigt at tillade handel med sådant formeringsmateriale, inden der kan gives tilladelse. Ansøgermedlemsstaterne kan kun gøre indsigelse, hvis hele den mængde, der er anført i denne beslutning, allerede er blevet tildelt. Artikel 5 De i artikel 1, stk. 1, artikel 3 og artikel 4, stk. 1, omhandlede bemyndigelser udløber den 30. november 1999, for så vidt de vedrører efterfølgende markedsføring i Fællesskabet. Bemyndigelsen udløber den 31. december 2000, for så vidt de vedrører efterfølgende markedsføring i Fællesskabet. Artikel 6 For så vidt angår den i artikel 5 omhandlede første markedsføring af forstligt formeringsmateriale, giver medlemsstaterne senest den 1. januar 2000 Kommissionen og de andre medlemsstater meddelelse om de mængder formeringsmateriale, der opfylder mindre strenge krav, og som er godkendt til handel på deres område i henhold til denne beslutning. Artikel 7 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen TEGNFORKLARING 1. Medlemsstater B= Kongeriget Belgien DK= Kongeriget Danmark D= Forbundsrepublikken Tyskland EL= Den Hellenske Republik E= Kongeriget Spanien F= Den Franske Republik IRL= Irland I= Den Italienske Republik L= Storhertugdømmet Luxembourg NL= Kongeriget Nederlandene A= Republikken Østrig P= Den Portugisiske Republik UK= Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 2. Oprindelseslande eller -regioner BG= Bulgarien CH= Schweiz CN= Kina CZ= Den Tjekkiske Republik EC= Det Europæiske Fællesskab HR= Kroatien HU= Ungarn LT= Litauen NO= Norge PL= Polen RO= Rumænien SI= Slovenien SK= Den Slovakiske Republik TR= Tyrkiet 3. Andre forkortelser OEP= eller tilsvarende oprindelse (1) EFT 125 af 11. 7. 1966, s. 2366/66. (2) EFT L 87 af 17. 4. 1971, s. 14. ANEXO I - BILAG I - ANHANG I - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ I - ANNEX I - ANNEXE I - ALLEGATO I - BIJLAGE I - ANEXO I - LIITE I - BILAGA I >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> ANEXO II - BILAG II - ANHANG II - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ II - ANNEX II - ANNEXE II - ALLEGATO II - BIJLAGE II - ANEXO II - LIITE II - BILAGA II >TABELPOSITION>