RÅDETS FÆLLES AKTION

af 17. december 1999

vedrørende oprettelse af et EU-samarbejdsprogram for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation

(1999/878/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til den fælles strategi over for Rusland(1), som Det Europæiske Råd vedtog den 4. juni 1999, og hvori der bl.a. gives udtryk for, at Den Europæiske Union går ind for at fremme nedrustning og begrænse spredning af masseødelæggelsesvåben, støtte våbenkontrol, gennemføre eksisterende aftaler og styrke eksportkontrol,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side(2) skal bl.a. befordre en større overensstemmelse mellem holdningerne til internationale spørgsmål af fælles interesse og således øge sikkerheden og stabiliteten;

(2) Den Europæiske Union er rede til på samarbejdsbasis at fremme risikoreducerende aktiviteter og en sikker afvikling af ressourcer i Rusland, der er relateret til masseødelæggelsesvåben;

(3) sådanne aktiviteter vil finde sted sideløbende med de aktiviteter, der gennemføres af Det Europæiske Fællesskab og af medlemsstaterne på bilateralt plan;

(4) alle sådanne aktiviteter bør koordineres i videst muligt omfang for at undgå unødvendige overlapninger;

(5) Den Europæiske Unions aktiviteter kan også gennemføres i samarbejde med andre lande;

(6) Kommissionen har indvilliget i at påtage sig visse opgaver, som er nødvendige for gennemførelsen af denne fælles aktion -

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

1. Der oprettes et EU-samarbejdsprogram for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation (i det følgende benævnt "programmet").

2. Formålet med programmet er at støtte Den Russiske Føderation i dens bestræbelser med hensyn til våbenkontrol og nedrustning og med henblik herpå:

- at samarbejde med Den Russiske Føderation i dens stræben efter en sikker og miljømæssigt forsvarlig afvikling og/eller omstilling af infrastruktur og udstyr, der er knyttet til masseødelæggelsesvåben

- at skabe en retlig og operationel ramme for styrkelse af Den Europæiske Unions rolle i samarbejdsbaserede risikoreducerende aktiviteter i Den Russiske Føderation gennem projektorienteret samarbejde

- at fremme en hensigtsmæssig koordinering af programmer og projekter på dette område på fællesskabs- og medlemsstatsplan samt på internationalt plan.

Artikel 2

1. Programmet skal i første fase bidrage til:

- et pilotanlæg til destruktion af kemiske våben i Gorny i Saratov-regionen i Rusland

- en række undersøgelser og eksperimentelle undersøgelser af transport, opbevaring og anvendelse af plutonium.

Der findes en udtømmende beskrivelse af ovennævnte aktiviteter i henholdsvis bilag I og bilag II.

2. Andre projekter, som i fremtiden skal finansieres over programmet (på det biologiske, kemiske og nukleare område), skal vedtages af Rådet efter anbefaling af en medlemsstat og/eller Kommissionen.

Artikel 3

1. Rådet overdrager, for programmets varighed, og med forbehold af artikel 5, til Kommissionen at forberede projekterne til godkendelse samt at overvåge den korrekte gennemførelse af dem. Kommissionen aflægger regelmæssigt samt efter behov rapport til Rådet med referat til formandskabet, der bistås af generalsekretæren for Rådet, den højtstående FUSP-repræsentant.

2. Kommissionen bistås af en ekspertenhed. Antallet af enhedens medlemmer og den ekspertise, der kræves af dem, samt deres opgaver fremgår af mandatet i bilag III. Kommissionen opretter om nødvendigt en taskforce i Moskva, som kan:

- sikre en tæt samordning med det personale, der arbejder med fællesskabsfinansierede projekter

- udføre feasibility-undersøgelser, hvor det er relevant

- fungere som kontaktpunkt i forhold til de lokale myndigheder og repræsentanterne for de øvrige bidragydende lande

- forhandle med de lokale myndigheder om de ordninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet

- overvåge afholdelsen af de midler, der er afsat til gennemførelsen af programmet

- bistå medlemsstaterne med at fastlægge og gennemføre bilaterale projekter.

Artikel 4

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af omkostningerne ved oprettelsen af programmet er som følger:

- 8900000 EUR for årene 1999 og 2000.

2. De udgifter, der finansieres af de i stk. 1 anførte beløb, forvaltes i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs budgetprocedurer og -regler.

3. Den Europæiske Union finansierer programmets infrastrukturer og de løbende udgifter dertil.

4. Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at rette sin indsats mod gennemførelsen af denne fælles aktions målsætninger og prioriterede områder, i givet fald ved passende fællesskabsforanstaltninger.

5. Rådet og Kommissionen sikrer passende koordination mellem programmet, fællesskabsbistanden og den bilaterale bistand, der ydes af medlemsstaterne.

6. Denne fælles aktion tages op under bilaterale konsultationer med Rusland og andre partnere inden for rammerne af de eksisterende politiske dialogmøder.

Artikel 5

1. Rådet tager hvert år de foranstaltninger, der er truffet i medfør af dette program, op til fornyet overvejelse og træffer de nødvendige beslutninger til programmets videreførelse ud over 31. december 2001. I den forbindelse skal der også foretages en vurdering af Ruslands evne til at absorbere og udnytte øget bistand.

2. Afhængigt af de fremskridt, der gøres, skal der med jævne mellemrum foretages uafhængig evaluering og revision.

3. Rådet kan suspendere programmet, hvis Den Russiske Føderation ikke

- samarbejder fuldt ud om gennemførelsen af programmet

- tillader EU-overvågning og/eller periodisk ekstern evaluering og revision med henblik herpå.

Artikel 6

Denne fælles aktion træder i kraft på datoen for dens vedtagelse.

Den udløber på datoen for udløbet af EU's fælles strategi over for Rusland, medmindre Rådet træffer anden beslutning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i denne fælles aktion.

Artikel 7

Denne fælles aktion offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1999.

På Rådets vegne

K. HEMILÄ

Formand

(1) EFT L 157 af 24.6.1999, s. 1.

(2) EFT L 327 af 28.11.1997, s. 3.

BILAG I

ET PROJEKT MELLEM EU OG RUSLAND VEDRØRENDE DESTRUKTION AF KEMISKE VÅBEN I GORNY

1. Baggrund

Som led i gennemførelsen af konventionen om kemiske våben (CWC) er Den Russiske Føderation forpligtet til at opføre et industrielt pilotanlæg til destruktion af kemiske våben i Gorny.

Anlægget i Gorny (Saratov-regionen) er et ud af syv steder i Den Russiske Føderation, der er øremærket til destruktion af kemiske våben. Ifølge planen skal Gorny-anlægget behandle (destruere eller genvinde) 225 tons lewisit, 690 tons yperit og 210 tons af en blanding af lewisit og yperit. Dette svarer til ca. 2,9 % af de samlede lagre, der er øremærkede af Rusland til destruktion i henhold til konventionen om kemiske våben.

Det er i konventionen om kemiske våben fastsat, at kemiske våben skal være fuldstændig afskaffet inden 2007. På baggrund af de finansielle og økonomiske problemer, Den Russiske Føderation står over for, er denne opgave imidlertid meget kompliceret og kræver helt bestemt udvidet international støtte med henblik på opfyldelse af de forpligtelser, der er indgået i henhold til konventionen.

Stedet omfatter et destruktions- og detoksifikationsanlæg til detoksifikation og genvinding af specifikke blandinger. Teknologien til destruktion af lewisit på grundlag af hydrolyse og elektrolyse er afprøvet og giver som slutprodukt arsin, der kan videreanvendes til industrielle formål. Visse tekniske problemer vedrørende destruktion af yperit og blandingen af yperit og lewisit kræver yderligere nogen forskning.

Ifølge russisk lovgivning skal der inden opførelsen af selve destruktionsanlægget opføres en dertil knyttet social infrastruktur. Denne lov er blevet fulgt ved Gorny-projektet. Der er blevet lagt stor vægt på tillidsskabende foranstaltninger, herunder indførelse af en miljøovervågningsmekanisme, og hertil knyttede projekter for at gøre destruktionsanlægget socialt acceptabelt i samfundet. Foranstaltningerne omfatter bl.a. rensning af vand til anlægget og landsbyen, luftrensning, boliger til militærofficerer, soldater og arbejdere, læger og lærere. Delegationer fra Kambarka har besøgt Gorny-anlægget. Specielt blev foranstaltningerne for at gøre anlægget socialt acceptabelt anset for at være normgivende og har bidraget til at ændre den offentlige mening i Kambarka til det bedre.

Det internationale samfund bistår Rusland i dets bestræbelser på at gennemføre CWC. Specielt i Gorny har et fælles russisk-tysk projekt for destruktion af kemiske våben støttet opførelsen af destruktionsanlægget siden 1993. Produktionsprincipperne i Gorny vil blive gentaget på Kambarka-anlægget, hvor de samme typer våben er oplagret og de samme oplagringsmetoder anvendes. Gorny-anlægget spiller således en vigtig rolle som katalysator for destruktion af kemiske våben på andre udvalgte steder. 6400 tons kemiske våben vil blive destrueret i Kambarka. Hidtil er der fra tysk side brugt 48,5 mio. DM til ingeniørarbejde, materialer og specialudstyr. Der ydes støtte på grundlag af årlige bevillinger fra det tyske forbundsbudget.

Den Russiske Føderation overtager finansieringen af infrastruktur, opførelse og leverancer. I 1999 var det russiske bidrag til projektet for første gang betydeligt større end det tyske. Alle budgetmidler i 1999, der var øremærkede til destruktion af kemiske våben, blev tildelt Gorny-projektet.

2. Status over opførelsen og program for færdiggørelsen af Gorny-anlægget

Der blev fra tysk side gjort status i august 1999. Rapporten er meget positiv. Opførelsen skrider hurtigt frem. Det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, er tilsyneladende passeret. Anlægget til destruktion af lewisit forventes at stå færdigt i slutningen af 2000, og anlægget til destruktion af yperit og blandinger af lewisit og yperit forventes færdigt i slutningen af 2001.

På nuværende tidspunkt er 50-60 % af udstyret allerede leveret og oplagret på Gorny-anlægget. Installeringen afhænger af færdiggørelsen af de relevante bygninger. Opførelsen er fuldført for ca. 90 % vedkommende.

I henhold til tyske vurderinger er der behov for yderligere ca. 15 mio. EUR til indkøb af udstyr over de næste to år. Den russiske delegation har præciseret, at Den Russiske Føderation fuldt og helt går ind for destruktion af kemiske våben. Hurtig udenlandsk bistand kan fremskynde processen og frigøre midler til de resterende seks lokaliteter, hvor parallelle aktiviteter er under forberedelse.

Med hensyn til Gorny forekommer det realistisk at forvente, at destruktionen af kemiske våben kan påbegyndes i april 2001 (i stedet for 1999 som oprindelig planlagt). Ifølge russiske oplysninger skyldes dette den forsinkede ratificering af CWC og manglende budgetmidler.

Et europæisk projekt vil i høj grad blive hilst velkommen af de russiske myndigheder med henblik på at tackle specifikke flaskehalse ved færdiggørelsen af anlægget og dets ibrugtagning.

3. Elementer i EU-Rusland-projektet vedrørende destruktion af kemiske våben i Gorny

Kommissionen var vært ved et ad hoc-ekspertmøde den 19. november 1999 i Bruxelles. Russiske og tyske eksperter og projektledere blev enige om tre projektelementer, der skal behandles og finansieres som en prioritetssag, således at projektet kan videreføres uden problemer i henhold til planen. Følgende projektelementer blev identificeret og er angivet i prioritetsorden:

EU-Rusland-projektet vedrørende destruktion af kemiske våben i Gorny i 1999

>TABELPOSITION>

Yderligere enkeltheder:

Element 1: De vigtigste udstyrsdele er til rådighed. Opførelsen af bygningerne ("bygning 1/1") er ret fremskreden. Der kræves særlig ekspertise til den endelige installering og montering af udstyr og hertil knyttede forbindelser. Tilsyn med arbejdet skal overdrages til en europæisk integrator. Underkontrakter skal indgås af den europæiske integrator med russiske virksomheder med henblik på den konkrete gennemførelse.

Element 2: Filterkasserne skal installeres med henblik på at begrænse luftforureningen i form af biprodukter, der frigøres i destruktions- og genvindingsprocessen. Kasserne omfatter kulindlæg og særligt udstyr til påfyldning/tømning af filtrene med/for kul.

Element 3: I betragtning af de store risici, der er forbundet med transport af kemiske masseødelæggelsesvåben, er der behov for specialudstyr til transporten fra midlertidig oplagring på anlægget til destruktionsanlægget.

Offentlige indkøb: Element 2 og 3 skal udbydes i licitation i henhold til EU-lovgivningen. I betragtning af de teknologiske og tekniske specifikationer for det udstyr, der allerede er leveret til destruktionsanlægget, skal element 1 outsources på grundlag af en direkte aftale med den virksomhed, der har fremstillet og leveret det udstyr, der skal installeres. En endelig afgørelse om finansieringen af de tre elementer vil blive truffet på baggrund af, om der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed i henhold til den fælles aktion.

Projektledelse: For at sikre, at EU-Rusland-projektet vedrørende destruktion af kemiske våben i Gorny er foreneligt med og supplerer Rusland-Tyskland-hovedprojektet, skal det overlades den tyske projektleder (Auswärtiges Amt i samarbejde med Bundesamt für Wehrtechnik und Beschaffung) at lede EU-Rusland-projektet i nært samarbejde med Den Russiske Føderations Forsvarsministerium som statskunde for dette anlæg. Der skal sikres nært samråd med og regelmæssig rapportering til lederen af politik- og projektkoordineringssektionen under den fælles aktion (bilag III). Sektionslederen skal inddrages i alle bilaterale møder og konsultationer i forbindelse med EU-Rusland-projektet.

BILAG II

En EU-Rusland-aktion vedrørende kernevåben

1. Baggrund

Det er af hensyn til den tilsigtede ikke-spredning af afgørende betydning, at den plutonium fra våben, der frigøres i nedrustningsprocessen, forvaltes korrekt.

Europa-Kommissionen har siden 1993, og med støtte fra konklusionerne vedrørende forvaltning af plutonium fra mødet i G8-ikke-spredningsekspertgruppen i Paris i oktober 1996, ført drøftelser med det russiske Minatom (som bliver ejer af plutoniumet, når den først er frigivet af Forsvarsministeriet) med henblik på at analysere de forskellige måder, hvorpå plutonium kan benyttes som reaktorbrændstof. Der er finansieret forskellige undersøgelsesprojekter, hovedsagelig gennem Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (ISTC). Der er indført en koordinationsmekanisme gennem en kontaktgruppe af eksperter, som samler de relevante russiske organisationer, vestlige partnere og repræsentanter for andre vigtige internationale programmer, der samarbejder med russerne om dette spørgsmål (programmer mellem henholdsvis Frankrig, Tyskland og Den Russiske Føderation, mellem USA og Den Russiske Føderation og mellem Japan og Den Russiske Føderation).

Som et resultat af denne koordinering kan Fællesskabet tilbyde en specifik række undersøgelser og eksperimentelle undersøgelser, som klart støtter, at russerne fortsætter med at forvalte deres våben-plutonium efter en nærmere fastlagt tidsplan.

2. En række undersøgelser og eksperimentelle undersøgelser

2.1. Udkast til en detaljeret kortfristet handlingsplan for forvaltning af Pu

Ifølge den politiske dagsorden (de igangværende forhandlinger mellem USA og Den Russiske Føderation og drøftelserne i G8-ikke-spredningsekspertgruppen) kan den kommercielle drift af kraftværker med brændstof indeholdende plutonium fra tidligere våben påbegyndes i 2008.

En workshop, der blev tilrettelagt i fællesskab af Kommissionen og Minatom i slutningen af oktober 1999, har vist, at forskellige organisationer inden for forskellige programmer har udviklet forskellige delhandlingsplaner, men at der er et klart behov for at samle alle elementerne for at skabe sammenhæng mellem projekterne og udfylde hullerne med henblik på at få en fuldt integreret og udtømmende handlingsplan, som alle de berørte parter kan tilslutte sig. En sådan plan må omfatte driftstilladelsesaspekter og derfor som hovedaktører inddrage kraftværksoperatørerne (som vil have ansvaret for at benytte plutonium i deres reaktorer) og sikkerhedsmyndigheden (som vil have ansvaret for at tillade driften med plutoniumbrændstof).

Undersøgelsen støtter de udpegede russiske organisationer (på linje med delingen af ansvaret for tildeling af driftstilladelser) med henblik på udformning af en sådan integreret handlingsplan. EU-specialister, som har ekspertise i udformning, tildeling af driftstilladelse og brug af reaktorbrændstof med plutonium bliver kontraktligt engageret til at samarbejde med de russiske partnere.

Resultatet kan blive en integreret, detaljeret og godkendt handlingsplan. En sådan plan vil så kunne anerkendes på internationalt plan, herunder også på G8-plan, og resultere i en snarlig gennemførelse af den politiske dagsorden.

Varighed: 9 måneder. Budget: op til 500000 EUR.

2.2. Støtte til udpegede russiske organisationer til opbygning af deres værktøjer og ekspertise, der kræves for at give tilladelse til forvaltning af plutonium på kort sigt i Rusland.

Der er ingen grund til at vente på, at handlingsplanen færdiggøres, inden der iværksættes specifikke undersøgelser og eksperimentelle undersøgelser, der allerede i dag anerkendes af specialister som værende afgørende med henblik på rettidig gennemførelse af den politiske dagsorden. Blandt dem vil to kunne udvælges:

- Støtte til den russiske part (Minatom, IPPE, Kurchatov-instituttet) med henblik på udformning af et kritisk forsøgsanlæg (ikke-eksisterende i dag) til validering af brugen af plutonium som brændstof for VVER-reaktorer og med henblik på certificering af beregningskoderne.

Varighed: 1 1/2 år. Budget: op til 1 mio. EUR.

- Støtte til den russiske part (Minatom, Riar) til strålingsforsøg i eksisterende forskningsreaktorer. Det vil være særlig vigtigt at støtte snarlig brug af blyprøvningssamlinger i Balakovo-reaktorerne.

Varighed: 1 år. Budget: op til 300000 EUR.

2.3. Undersøgelse af muligheder for transport og midlertidig opbevaring af våbenplutonium.

Der skal navnlig foretages en undersøgelse af, om det er teknisk muligt at transportere og opbevare våbenplutonium i eksisterende anlæg og/eller i nye anlæg, der bygges til dette formål. De økonomiske aspekter (omkostninger) og ikke-spredningsaspekter (risici for anden anvendelse og sikkerhedskrav) skal analyseres indgående. Som et resultat vil der blive udarbejdet henstillinger med henblik på den mest effektive og sikre måde til transport og midlertidig opbevaring af plutonium.

Varighed: 1 år. Budget: op til 200000 EUR.

2.4. Udsigten på mellemlang sigt for forvaltning af plutonium.

GT-MHR-reaktoren (Gas Turbine Modular Helium Temperature Reactor) er en avanceret udvikling, der er baseret på afprøvet teknologi. Dens evne til at arbejde uden uran (kun plutonium) gør den i høj grad effektiv som plutoniumbrænder. Endvidere frembyder den iboende sikkerhedskarakteristika og høj effektivitet (50 %) for el- og varmeproduktion.

Det overvejes at bygge en sådan reaktor i Tomsk i stedet for de militære reaktorer, der fortsat producerer våbenplutonium, og som ikke kan standses, da de også producerer varme til det lokale samfund. Et internationalt konsortium, der omfatter industrivirksomheder i EU, Rusland, USA og Japan, er blevet oprettet for at støtte udvikling og demonstration af nøgleteknologier, herunder konstruktion af brændstoffer.

Der skal udføres en specifik analyse for at fastslå, hvilke specifikationer for brændstof og reaktorkonstruktion, der kræves for at maksimere plutoniumbrændingens effektivitet. Som resultat af analysen bør der udarbejdes en handlingsplan, som kan danne grundlag for fastlæggelsen af prioriteringer for fremtidige projekter og for afgørelser om større investeringer for den fremtidige udvikling.

Varighed: 1 år. Budget: op til 300000 EUR.

BILAG III

Mandat for en ekspertenhed under EU-samarbejdsprogrammet for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation

Det pålægges Kommissionen at oprette en ekspertenhed under EU-samarbejdsprogrammet for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation for programmets varighed, omfattende en politik- og projektkoordineringssektion under Kommissionen i Bruxelles og et projektkontor i Moskva, som refererer til politik- og projektkoordineringssektionen i Bruxelles.

Kommissionen udvælger og udnævner eksperter til enheden. Beslutning herom tages i tæt samarbejde med medlemsstaterne og generalsekretæren/den højtstående repræsentant på grundlag af stillingsbeskrivelser og udvælgelseskriterier, som Kommissionen fremkommer med forslag til.

De nødvendige ekspertkvalifikationer omfatter følgende elementer:

Politik- og projektkoordineringssektionen i Bruxelles omfatter 4 EU-eksperter, herunder sektionslederen, med administrativ støtte fra en sekretær. Projektkontoret i Moskva omfatter en EU-ekspert og en lokal, russisk, teknisk ekspert.

Sektionslederen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af den fælles aktion. Han opretholder nære forbindelser med EU-formandskabet, medlemsstaterne og generalsekretæren/den højtstående repræsentant i henhold til retningslinjer, som skal fastlægges.

Opgaver med relation til koordinering og udvikling af politikker og projekter omfatter bl.a. følgende:

- støtte koordinering af bistandsprojekter og tilknyttede politikker på fællesskabs- og medlemsstatsniveau

- fungere som kontaktpunkt for internationale initiativer med støtte fra Kommissionens Fælles Forskningscenter

- oprette en database over projekter, som finansieres af Den Europæiske Union og medlemsstaterne

- oprette og vedligeholde en database over EU-eksperter opdelt efter politikområder

- oprette et netværk mellem medlemsstaternes kontaktpunkter, som kan være et supplement til Rådets kompetente arbejdsgrupper med hensyn til gennemførelsen af den fælles aktion og beslægtede aktiviteter

- udarbejde og afgive kvartalsvise situationsrapporter.

Sektorrelaterede opgaver omfatter bl.a. følgende:

- udarbejde en sammenfattende sektorrapport

- fremkomme med en indgående analyse af sektorens hovedproblemer

- fastlægge projekter til løsning af hovedproblemer

- udarbejde projektforslag til forelæggelse for Rådet med henblik på eventuel finansiering via opfølgningsforanstaltninger til den fælles aktion

- afslutte og gennemføre projekter, som udvælges til finansiering, i givet fald i tæt samarbejde med projektkontoret i Moskva

Specielle opgaver for Moskva-kontoret omfatter:

- samarbejde tæt med det personale, der arbejder med EU-finansierede projekter

- medvirke til at udføre feasibility-undersøgelser, hvor det er relevant

- fungere som kontaktpunkt i forhold til de lokale myndigheder og repræsentanterne for de øvrige bidragydende lande

- forhandle med de lokale myndigheder om de administrative ordninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet

- bistå medlemsstaterne med at fastlægge og gennemføre bilaterale projekter

- lette anvendelsen af specialiseret, teknisk bistand.