Rådets forordning (EF) nr. 861/1999 af 22. April 1999 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (boreplatforme)
EF-Tidende nr. L 108 af 27/04/1999 s. 0011 - 0011
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 861/1999 af 22. april 1999 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (boreplatforme) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 28, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: Ifølge Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif(1) suspenderes tolden bl.a. for varer henhørende under pos. ex843049, der er bestemt til inbygning i bore- eller produktionsplatforme, der er stationære og opstillet inden for medlemsstaternes territorialfarvande; det er i Fællesskabets interresse at udstrække suspensionen af told og afgifter til at omfatte varer henhørende under pos. ex843049, der er bestemt til at blive forbundet med bore- og produktionsplatforme, der stationære og opstillet uden for medlemsstaternes territorialfarvande, for at tage hensyn til den teknologiske udvikling, forenkle toldprocedurerne og forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I de særlige bestemmelser i første del, afsnit II, punkt A. 2. a) 1), i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 ændres ordene "der er stationære (pos. ex 8430 49) og opstillet inden for medlemsstaternes territorialfarvande"til "der er stationære (pos. ex 8430 49) og opstillet inden for eller uden for medlemsstaternes territorialfarvande,". Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, 22. april 1999. På Rådets vegne W. MÜLLER Formand (1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2261/98 (EFT L 292 af 30.10.1998, s. 1).