32000D0338

2000/338/EF: Kommissionens beslutning af 13. april 2000 om ændring af beslutning 97/222/EF om listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kødprodukter (meddelt under nummer K(2000) 1016) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 117 af 18/05/2000 s. 0032 - 0037


Kommissionens beslutning

af 13. april 2000

om ændring af beslutning 97/222/EF om listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kødprodukter

(meddelt under nummer K(2000) 1016)

(EØS-relevant tekst)

(2000/338/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved Rådets direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 21a og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 97/222/EF(3), senest ændret ved beslutning 1999/62/EF(4), fastsættes listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kødprodukter.

(2) Listen bør ajourføres for at tage hensyn til sundhedssituationen i eksporttredjelandene, og landekoden for Brasilien bør således ændres. Endvidere er det på grund af klassisk svinepest i dele af Tjekkiet nødvendigt at kræve, at svinekødsprodukter af vildsvin varmebehandles ved 70 °C, og at svinekødsprodukter fra Jugoslavien også varmebehandles ved denne temperatur af hensyn til sammenhængen i EF's dyresundhedsbestemmelser.

(3) Beslutning 97/222/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilaget til beslutning 97/222/EF foretages følgende ændringer:

1) Del I affattes som angivet i del I i bilaget til nærværende beslutning.

2) Del II affattes som angivet i del II i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 89 af 4.4.1997, s. 39.

(4) EFT L 20 af 27.1.1999, s. 27.

BILAG

DEL I

Beskrivelse af regionaliserede områder som fastsat for de i del II og III angivne lande

>TABELPOSITION>

DEL II

Tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra kødprodukter tillades indført til EF

>TABELPOSITION>

  翻译: