Rådets direktiv 2003/110/EF

af 25. november 2003

om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3, litra b),

under henvisning til initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Gensidig bistand ved udsendelse tilgodeser den fælles målsætning om at bringe udrejsepligtige tredjelandsstatsborgeres ulovlige ophold til ophør. En ordning, der er bindende for alle medlemsstater, bidrager desuden til retssikkerheden og til at skabe ensartede procedurer.

(2) Udsendelse med fly får stadig større betydning med henblik på at bringe tredjelandsstatsborgeres ophold til ophør. Medlemsstaterne bestræber sig på først og fremmest at anvende direkte flyforbindelser, men ud fra økonomiske hensyn eller på grund af et utilstrækkeligt udbud af direkte flyforbindelser kan det blive nødvendigt at anvende forbindelser, der går via transitlufthavne i andre medlemsstater.

(3) Rådets henstilling af 22. december 1995 om samråd og samarbejde i forbindelse med gennemførelse af udsendelsesforanstaltninger(1), og Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om samarbejdet mellem de kontraherende parter ved udsendelse af tredjelandsstatsborgere med fly (SCH/Com-ex(98)10)(2) omhandler allerede behovet for samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende udsendelse af tredjelandsstatsborgere med fly.

(4) Medlemsstaternes ret til at fastsætte bestemmelser - navnlig med hensyn til anvendelse af tvangsforanstaltninger over for tredjelandsstatsborgere, der modsætter sig udsendelse - bør ikke berøres af dette direktiv.

(5) Konventionen af 14. september 1963 angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået om bord i luftfartøjer (Tokyo-konventionen) - navnlig med hensyn til, at luftfartøjschefen har højeste myndighed om bord, samt spørgsmål om ansvar - bør ikke berøres af dette direktiv.

(6) Underretning af flyselskaberne om gennemførelse af uledsagede eller ledsagede udsendelser sker under henvisning til bilag 9 i konventionen angående international civil luftfart (ICAO-konventionen) af 7. december 1944.

(7) Ved anvendelsen af dette direktiv overholder medlemsstaterne menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig Genève-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. I henhold til gældende internationale forpligtelser bør der hverken anmodes om eller gives tilladelse til gennemrejse med fly, hvis tredjelandsstatsborgeren i bestemmelsestredjelandet eller i et transittredjeland risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, tortur eller dødsstraf, eller tredjelandsstatsborgerens liv eller frihed vil være truet på grund af den pågældendes race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning.

(8) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(3).

(9) I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, der derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i denne medlemsstat. Da det er hensigten med dette direktiv at udbygge Schengen-reglerne i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab i det omfang, det finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder de betingelser for et kortvarigt ophold, der gælder på en medlemsstats område i henhold til Schengen-reglerne, træffer Danmark i henhold til nævnte protokols artikel 5 inden 6 måneder efter, at Rådet har vedtaget dette direktiv, afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre direktivet i sin nationale lovgivning.

(10) For Republikken Island og Kongeriget Norge udgør dette direktiv en udbygning af Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, Rådet for Den Europæiske Union indgik den 18. maj 1999 med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne(4), i det omfang de finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder de betingelser for et kortvarigt ophold, der gælder på en medlemsstats område i henhold til Schengen-reglerne, og som falder inden for det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen(5).

(11) I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager disse stater ikke i vedtagelsen af direktivet og er derfor ikke bundet af det og skal ikke anvende det, medmindre andet følger af protokollens artikel 4.

(12) Dette direktiv udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at fastlægge foranstaltninger vedrørende bistand mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaternes transitlufthavne ved gennemførelsen af uledsagede eller ledsagede udsendelser.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) "tredjelandsstatsborger": en person, der ikke er statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, Republikken Island eller Kongeriget Norge

b) "anmodende medlemsstat": den medlemsstat, der fuldbyrder en udsendelsesafgørelse over for en tredjelandsstatsborger og anmoder om gennemrejse for den pågældende via en anden medlemsstats transitlufthavn

c) "anmodet medlemsstat" eller "transitmedlemsstat": den medlemsstat, via hvis transitlufthavn gennemrejsen skal ske

d) "ledsagere": alle personer fra den anmodende medlemsstat, der har til opgave at ledsage tredjelandsstatsborgeren, herunder ledsagende medicinalpersonale og tolke

e) "gennemrejse med fly": tredjelandsstatsborgerens og eventuelle ledsageres passage gennem en lufthavn i den anmodede medlemsstat i forbindelse med udsendelse med fly.

Artikel 3

1. En medlemsstat, der ønsker at udsende en tredjelandsstatsborger med fly skal undersøge, om udsendelsen til bestemmelseslandet kan ske med en direkte flyforbindelse.

2. Hvis en medlemsstat, som ønsker at udsende en tredjelandsstatsborger, af rimelige praktiske årsager er forhindret i at benytte en direkte flyforbindelse til bestemmelseslandet, kan den anmode om gennemrejse med fly via en anden medlemsstat. Der anmodes i princippet ikke om gennemrejse med fly, hvis udsendelsesforanstaltningen indebærer et lufthavnsskift på den anmodede medlemsstats område.

3. Med forbehold af forpligtelserne i artikel 8 kan den anmodede medlemsstat nægte gennemrejse med fly, såfremt

a) tredjelandsstatsborgeren i henhold til den anmodede medlemsstats nationale lovgivning er sigtet for overtrædelser af straffeloven eller er eftersøgt med henblik på afsoning af en dom

b) gennemrejsen gennem andre transitlande eller tilbagetagelsen i bestemmelseslandet ikke er mulig

c) udsendelsen nødvendiggør lufthavnsskift på den anmodede medlemsstats område

d) den bistand, der anmodes om, af praktiske grunde ikke kan ydes på et bestemt tidspunkt, eller

e) tredjelandsstatsborgeren vil udgøre en trussel for den anmodede medlemsstats offentlige orden, offentlige sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser.

4. I det i stk. 3, litra d), omhandlede tilfælde meddeler den anmodede medlemsstat hurtigst muligt den anmodende medlemsstat et tidspunkt så nært på det oprindelige som muligt, hvor der kan ydes bistand til gennemrejse med fly, hvis de øvrige betingelser er til stede.

5. Allerede meddelte tilladelser til gennemrejse med fly kan af den anmodede medlemsstat trækkes tilbage, såfremt der efterfølgende oplyses faktiske omstændigheder af den i stk. 3 omhandlede art, som gør det berettiget at nægte gennemrejsen.

6. Den anmodede medlemsstat underretter omgående den anmodende medlemsstat, hvis den nægter gennemrejse eller tilbagekalder en tilladelse til gennemrejse med fly i henhold til stk. 3 eller 5 eller af andre grunde, der gør gennemrejsen umulig, idet afslaget på anmodningen begrundes.

Artikel 4

1. Anmodninger om ledsaget eller uledsaget gennemrejse med fly og dermed forbundne bistandsforanstaltninger som omhandlet i artikel 5, stk. 1, fremsættes skriftligt af den anmodende medlemsstat. De sendes hurtigst muligt, dog mindst to dage før gennemrejsen, til den anmodede medlemsstat. Denne frist kan i særligt begrundede hastetilfælde være kortere.

2. Den anmodede medlemsstat underretter inden to dage den anmodende medlemsstat om sin beslutning. Denne tidsfrist kan forlænges med indtil 48 timer i særligt begrundede tilfælde. Gennemrejse med fly må ikke påbegyndes uden den anmodede medlemsstats samtykke.

Hvis den anmodede medlemsstat ikke svarer inden for fristen i første afsnit, kan gennemrejsen påbegyndes ved en meddelelse fra den anmodende stat.

Medlemsstaterne kan på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger bestemme, at gennemrejsen kan påbegyndes ved en meddelelse fra den anmodende stat.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de aftaler eller ordninger, der er nævnt i tredje afsnit. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Rådet om disse aftaler og ordninger.

3. Med henblik på behandlingen af anmodninger efter stk. 1 sendes oplysningerne til den anmodede medlemsstat under anvendelse af den formular, der skal anvendes ved anmodning om og tilladelse til gennemrejse med fly, jf. bilaget.

De nødvendige foranstaltninger til ajourføring og tilpasning af anmodningen om tilladelse til gennemrejse, jf. bilaget, og fremsendelsesmåderne fastsættes efter proceduren i artikel 9, stk. 2.

4. Med hensyn til anmodninger om tilladelse til gennemrejse meddeler den anmodende medlemsstat den anmodede medlemsstat de oplysninger, der er omhandlet i bilaget.

5. Medlemsstaterne udpeger hver især en central myndighed, der er ansvarlig for behandling af anmodninger efter stk. 1.

De centrale myndigheder udpeger kontaktpunkter for alle de relevante transitlufthavne, der kan kontaktes under hele gennemrejsen.

Artikel 5

1. Den anmodende medlemsstat træffer passende foranstaltninger for at sikre, at gennemrejsen foregår hurtigst muligt.

Gennemrejsen skal finde sted inden for højst 24 timer.

2. Den anmodede medlemsstat skal efter konsultationer med den anmodende medlemsstat med de disponible midler og i overensstemmelse med relevante internationale standarder træffe alle nødvendige bistandsforanstaltninger fra det tidspunkt, hvor flyet lander, og dørene åbnes, indtil det tidspunkt, hvor tredjelandsstatsborgerens udrejse er sikret. Der kræves dog ikke konsultationer med hensyn til litra b).

Der kan navnlig være tale om følgende bistandsforanstaltninger:

a) afhentning ved flyet af tredjelandsstatsborgeren og ledsagelse af denne på transitlufthavnens område, især til den tilsluttende flyforbindelse

b) akut lægehjælp til tredjelandsstatsborgeren eller eventuelle ledsagere

c) forplejning til tredjelandsstatsborgeren og eventuelle ledsagere

d) modtagelse, opbevaring og videregivelse af rejselegitimation, især i forbindelse med uledsagede udsendelser

e) ved uledsaget gennemrejse underretning af den anmodende medlemsstat om tidspunkt og sted for tredjelandsstatsborgerens udrejse fra medlemsstatens område

f) underretning af den anmodende medlemsstat om eventuelle alvorlige hændelser under tredjelandsstatsborgerens gennemrejse.

3. Den anmodede medlemsstat kan i henhold til sin nationale lovgivning

a) anbringe og indlogere tredjelandsstatsborgerne i en sikker facilitet

b) anvende lovlige midler til at forhindre eller standse tredjelandsstatsborgerens forsøg på at modsætte sig gennemrejsen.

4. Med forbehold af artikel 6, stk. 1, kan den anmodede medlemsstat efter anmodning fra og i samråd med den anmodende medlemsstat træffe alle de nødvendige bistandsforanstaltninger med henblik på at fortsætte gennemrejsen, når denne ikke kan gennemføres selv med den bistand, der er nævnt i stk. 1 og 2.

I sådanne tilfælde kan tidsfristen i stk. 1 forlænges op til højst 48 timer.

5. Den anmodede medlemsstats kompetente myndigheder, der har ansvaret for de trufne foranstaltninger, træffer afgørelse om de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede foranstaltningers art og omfang.

6. Den anmodende medlemsstat afholder omkostningerne i forbindelse med ydelser i henhold til stk. 2, litra b) og c).

De øvrige omkostninger afholdes også af den anmodede medlemsstat i det omfang, de er faktiske og kan opgøres.

Medlemsstaterne giver relevante oplysninger om kriterierne for opgørelsen af de omkostninger, der er nævnt i andet afsnit.

Artikel 6

1. Den anmodende medlemsstat forpligter sig til omgående at tage tredjelandsstatsborgeren tilbage,

a) hvis en tilladelse til gennemrejse med fly nægtes eller trækkes tilbage, jf. artikel 3, stk. 3 eller 5

b) hvis tredjelandsstatsborgeren under gennemrejsen uden tilladelse er indrejst på den anmodede medlemsstats område

c) hvis tredjelandsstatsborgerens udsendelse til et andet transitland eller til bestemmelseslandet ikke kan gennemføres, hvis den pågældende ikke har kunnet komme med en tilsluttende flyforbindelse, eller

d) hvis gennemrejse med fly af andre grunde er umulig.

2. Den anmodede medlemsstat bistår de i stk. 1 omhandlede tilfælde den anmodende medlemsstat med tilbagetagelsen af tredjelandsstatsborgeren. Den anmodende medlemsstat afholder omkostningerne ved tredjelandsstatsborgerens tilbagerejse.

Artikel 7

1. Under gennemrejsen er ledsagernes beføjelser begrænset til selvforsvar. Desuden kan ledsagerne i tilfælde af en umiddelbar og alvorlig risiko gribe ind for at forhindre tredjelandsstatsborgeren i at flygte, gøre skade på sig selv eller andre eller beskadige ejendom, hvis der ikke er noget retshåndhævelsespersonale fra transitmedlemsstaten til stede eller for at støtte retshåndhævelsespersonalet. Dette indgreb skal være rimeligt og stå i forhold til risikoen.

Under alle omstændigheder skal ledsagere overholde den anmodede medlemsstats lovgivning.

2. Ledsagere må ikke være bevæbnede under gennemrejsen med fly og skal være civilklædte. De skal fremvise behørig legitimation, bl.a. den tilladelse til gennemrejse, som transitmedlemsstaten har udstedt, eller i givet fald den underretning, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, hvis den anmodede medlemsstat ønsker det.

Artikel 8

Dette direktiv berører ikke de forpligtelser, der følger af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, af internationale konventioner om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og af internationale konventioner om udlevering af personer.

Artikel 9

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 6. december 2005. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Den afgørelse, som Eksekutivkomitéen traf den 21. april 1998 om samarbejdet mellem de kontraherende parter ved udsendelse af tredjelandsstatsborgere med fly (SCH/Com-ex (98)10), ophæves.

Artikel 12

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2003.

På Rådets vegne

G. Tremonti

Formand

(1) EFT C 5 af 10.1.1996, s. 3.

(2) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 193.

(3) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

BILAG

>PIC FILE= "L_2003321DA.003002.TIF">

>PIC FILE= "L_2003321DA.003101.TIF">