29.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 132/5 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 26. april 2004
om ændring af artikel 51 og 54 i protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol
(2004/407/EF, Euratom)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 245, stk. 2,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 160, stk. 2,
under henvisning til Domstolens anmodning af 12. februar 2003,
under henvisning til Europa-Parlamentets udtalelse af 10. februar 2004,
under henvisning til Kommissionens udtalelse af 10. november 2003, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 2, nr. 31, i Nice-traktaten erstatter EF-traktatens artikel 225 med en bestemmelse, hvis stk. 1, første afsnit, bestemmer: »Retten i Første Instans har kompetence til som første instans at træffe afgørelser i de sager, der er omhandlet i artikel 230, 232, 235, 236 og 238, bortset fra sager, der henvises til en særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i Første Instans har kompetence i andre arter af sager.« |
(2) |
En tilsvarende ændring er foretaget i Euratom-traktaten ved Nice-traktatens artikel 3, nr. 13). |
(3) |
Der er taget hensyn til denne ændring i en foreløbig affattelse af artikel 51 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen, som har følgende ordlyd: »Som en undtagelse fra bestemmelsen i EF-traktatens artikel 225, stk. 1, og i Euratom-traktatens artikel 140 A, stk. 1, har Domstolen kompetence for så vidt angår søgsmål, der indgives af medlemsstaterne, af Fællesskabets institutioner og af Den Europæiske Centralbank.« |
(4) |
Der skal i overensstemmelse med ordlyden og opbygningen af den nye artikel 225 i EF-traktaten og af den nye artikel 140 A i Euratom-traktaten foretages en ny affattelse af artikel 51 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen med henblik på at præcisere de respektive beføjelser for Domstolen og for Retten i Første Instans, idet overførslen af kompetence til at træffe afgørelse i første instans til Retten bør være af mærkbart omfang og kriterierne for fordeling tilstrækkeligt klare til, at institutionerne og medlemsstaterne kan vurdere dem uden fare for misforståelser. |
(5) |
Søgsmål, der er anlagt af medlemsstaterne, og som er rettet mod en retsakt udstedt af Rådet, hvorved sidstnævnte efter reglerne i artikel 202, tredje led, i EF-traktaten udøver gennemførelsesbeføjelser, bør henhøre under kompetencen for Retten i Første Instans. Det er de tilfælde, hvor Rådet har forbeholdt sig gennemførelsesbeføjelsen eller overtager udøvelsen af denne beføjelse som led i en »komitologi«-procedure. |
(6) |
Bestemmelserne i artikel 54 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen angående de tilfælde, hvor Retten kan erklære sig inkompetent til at påkende en sag til fordel for Domstolen, skal tilpasses Rettens nye beføjelser. Det er således nødvendigt at give adgang til at erklære sig inkompetent, når der ved Domstolen og Retten er blevet anlagt forbundne sager, hvis afgørelse kan være indbyrdes afhængige — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. |
Artikel 51 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen affattes således: »Artikel 51 Som en undtagelse fra bestemmelsen i EF-traktatens artikel 225, stk. 1, og Euratom-traktatens artikel 140 A, stk. 1, har Domstolen enekompetence i de søgsmål, som er omhandlet i EF-traktatens artikel 230 og 232 og Euratom-traktatens artikel 146 og 148, som er anlagt af en medlemsstat, og som er rettet mod:
Ligeledes har Domstolen enekompetence i de søgsmål, som er omhandlet i de nævnte bestemmelser, og som er anlagt af en af fællesskabsinstitutionerne eller af Den Europæiske Centralbank, til prøvelse af en retsakt udstedt af Europa-Parlamentet, Rådet, de to institutioner i fællesskab eller af Kommissionen, eller til prøvelse af den omstændighed, at Europa-Parlamentet, Rådet, de to institutioner i fællesskab eller Kommissionen har undladt at træffe afgørelse, og det samme gælder søgsmål, som er anlagt af en af Fællesskabets institutioner til prøvelse af en retsakt udstedt af Den Europæiske Centralbank eller af, at Den Europæiske Centralbank har undladt at træffe afgørelse.« |
2. |
Stk. 3 i artikel 54 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen affattes således: »Såfremt der indbringes sager for Domstolen og Retten, som har samme genstand, som rejser de samme fortolkningsspørgsmål, eller hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes, kan Retten, efter at have hørt parterne, udsætte sin behandling af den pågældende sag, indtil Domstolen har afsagt dom. Under de samme betingelser kan Domstolen ligeledes beslutte at udsætte sin behandling af sagen; i så fald fortsætter behandlingen ved Retten.« |
3. |
Følgende nye afsnit tilføjes i artikel 54 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen: »Anfægter en medlemsstat og en af Fællesskabets institutioner den samme retsakt, erklærer Retten sig inkompetent, således at Domstolen kan træffe afgørelse.« |
Artikel 2
De sager, som i medfør af denne beslutning henhører under Retten i Første Instans' kompetence, og som er blevet anlagt ved Domstolen på datoen for beslutningens ikrafttræden,
men
a) |
for hvilke Domstolen har besluttet at udsætte sin behandling af sagen i henhold til artikel 54, stk. 3, sidste punktum, i protokollen vedrørende statutten for Domstolen |
eller
b) |
for hvilke sagsbehandlingen endnu ikke er nået til det skriftlige stadium, som omhandlet i artikel 44 i Domstolens procesreglement |
henvises til Retten.
Artikel 3
Denne beslutning træder i kraft to måneder efter, at den er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 26. April 2004.
På Rådets vegne
B. COWEN
Formand