22.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/1


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 9. juli 2004

om ændring af bilag E til Rådets direktiv 91/68/EØF og bilag I til beslutning 79/542/EØF med henblik på at ajourføre modellerne for sundhedscertifikater for får og geder

(meddelt under nummer K(2004) 1926)

(EØS-relevant tekst)

(2004/554/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (1), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet (2), særlig artikel 14, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Modellen til sundhedscertifikat til brug ved samhandel inden for Fællesskabet med får og geder til avl og opdræt er model III i bilag E til direktiv 91/68/EØF.

(2)

Modellen til veterinærcertifikat til brug ved import af tamfår og -geder fra tredjelande er forlæg »OVI-X« i del 2 i bilag I til Rådets beslutning 79/542/EØF af 21. december 1976 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød (3).

(3)

I overensstemmelse med kapitel A, del I, i bilag VIII og kapitel E i bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (4) er visse krav til handel med og indførsel af avlsfår og geder blevet ændret, så de afspejler den mere intense indsats for scrapieudryddelse.

(4)

Det er nødvendigt at bringe model III til sundhedscertifikat i bilag E til direktiv 91/68/EØF og certifikatforlægget »OVI-X« i bilag I til beslutning 79/542/EØF i overensstemmelse med de ændrede regler.

(5)

Direktiv 91/68/EØF og beslutning 79/542/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Model III i bilag E til direktiv 91/68/EØF affattes som angivet i bilag I til denne beslutning.

Artikel 2

Forlæg »OVI-X« i del 2 i bilag I til beslutning 79/542/EØF affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. juni 2004.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2004.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(2)  EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19. Senest ændret ved direktiv 2003/50/EF (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 51).

(3)  EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/372/EF (EUT L 118 af 23.4.2004, s. 45).

(4)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 876/2004 (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 52).


BILAG I

Image

Image

Image

Image


BILAG II

Image

Image

Image

Image

Image


  翻译: