30.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 303/1

(1)

Rådet indførte i februar 1998 ved forordning (EF) nr. 368/98 (2) endelige antidumpingforanstaltninger (i det følgende benævnt »de oprindelige foranstaltninger«) i form af en told på 24 % på import af glyphosat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Denne forordning ændredes senere ved Rådets forordning (EF) nr. 1086/2000 (3), hvorved tolden, efter en antiabsorptionsundersøgelse ifølge artikel 12 i grundforordningen, forhøjedes til 48 %. Efter en antiomgåelsesundersøgelse ifølge grundforordningens artikel 13 udvidedes tolden på 48 % på import af glyphosat med oprindelse i Kina ved Rådets forordning (EF) nr. 163/2002 (4) til også at omfatte import af glyphosat afsendt fra Malaysia og Taiwan (uanset om den er angivet med oprindelse i Malaysia eller Taiwan eller ikke), med undtagelse af import produceret af et bestemt navngivet selskab i hvert af de pågældende lande.

(2)

Efter offentliggørelse af en meddelelse om snarligt udløb af gyldigheden af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af glyphosat med oprindelse i Kina (5) modtog Kommissionen den 18. november 2002 en anmodning om fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger ifølge grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(3)

Anmodningen blev indsendt af European Glyphosate Association (EGA) (i det følgende benævnt »ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterede en stor del, i dette tilfælde over 90 %, af den samlede glyphosatproduktion i Fællesskabet.

(4)

Anmodningen begrundedes med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsættelse eller genoptagelse af dumpingpraksisen til skade for fællesskabserhvervet. Desuden vurderede Kommissionen på grundlag af dokumentationen i anmodningen, at foranstaltningens niveau ikke var tilstrækkeligt til at modvirke den skadelige dumping, hvilket begrundede, at den på eget initiativ indledte en fuldstændig fornyet undersøgelse omfattende alle aspekter af proceduren. Kommissionen fandt på grundlag af en høring af det rådgivende udvalg, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse og fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 og 3, og besluttede at offentliggøre en indledningsmeddelelse om disse undersøgelser i Den Europæiske Unions Tidende  (6).

(5)

Kommissionen har givet de kinesiske myndigheder, eksporterende producenter, producenter og importører samt brugere i Fællesskabet, der alle, sammen med deres sammenslutninger, i anmodningen blev udpeget som berørte, officiel meddelelse om indledningen af undersøgelserne. Interesserede parter har fået lejlighed til at give deres mening til kende skriftligt og til at anmode om en høring inden for en frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Som følge af det tilsyneladende store antal producenter i Kina, der eksporterer det pågældende produkt, og som er kendt fra anmodningen og fra den tidligere undersøgelse, blev det i indledningsmeddelelsen anført, at der skulle anvendes stikprøver i forbindelse med dumpingundersøgelsen. Desuden har Kommissionen stikprøvevis sendt spørgeskemaer til de importører, der er kendt af Kommissionens tjenestegrene.

(7)

Kun et begrænset antal producerende eksportvirksomheder fra Kina har imidlertid givet sig til kende og fremsendt de i indledningsmeddelelsen ønskede oplysninger inden for fristen. Det har derfor hidtil ikke været anset for nødvendigt at bruge stikprøver for så vidt angår de producerende eksportvirksomheder i Kina. Desuden har kun en importør givet oplysning om import af glyphosat med oprindelse i Kina. Det blev derfor ikke skønnet nødvendigt at anvende stikprøver for importørerne.

(8)

Kommissionen har sendt spørgeskemaer til de parter, der vides berørt, og har modtaget svar fra fire producenter i Fællesskabet og fra to kinesiske eksporterende producenter. En importør har givet oplysning om import med oprindelse i Kina og har efterfølgende fremsendt et fuldstændigt udfyldt spørgeskema.

(9)

Nogle eksporterende producenter i Kina, 4 producenter og 13 leverandører i Fællesskabet samt en sammenslutning af distributører og brugere har givet deres opfattelse skriftligt til kende. Alle parter, der var blevet opfordret dertil inden for fristen, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de skulle høres, fik således lejlighed dertil.

(10)

Kommissionen undersøgte og kontrollerede alle oplysninger, som den fandt nødvendige til afgørelse af, om det var sandsynligt, at den skadevoldende dumpingpraksis ville fortsætte eller blive genoptaget, og til vurdering af fællesskabsinteresserne. Der blev gennemført kontrolbesøg i følgende virksomheders lokaler:

(11)

Undersøgelsen i de fornyede undersøgelser af sandsynligheden for fortsættelse eller genoptagelse af dumpingpraksissen dækkede perioden fra 1. januar til 31. december 2002 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingen i tilknytning til analysen af sandsynligheden af fortsat eller fornyet skade dækkede perioden fra januar 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »analyseperioden«).

(12)

To kinesiske selskaber, Zhejiang Xinan Industrial Group Ltd (»Xinanchem«) og Zhenjiang Jiagnan Chemical Factory (»Zhenjiang«), anmodede om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Det konstateredes imidlertid, at Zhenjiang ikke havde eksporteret det pågældende produkt til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Derfor blev Zhenjiangs anmodning om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling irrelevant. Xinanchem blev anmodet om at udfylde et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling og nøje anføre alle relevante oplysninger.

(13)

Selv om hovedparten af aktierne i selskabet ejedes af private, konstateredes det, at selskabet kontrolleredes af staten som følge af den store spredning af de ikke-statsejede aktier og det forhold, at staten ejede langt den største aktiepost. Desuden blev bestyrelsen udpeget af de statslige aktionærer, og de fleste bestyrelsesmedlemmer var enten statsansatte eller ansatte i statsejede virksomheder. Det konstateredes følgelig, at selskabet var underlagt betydelig statslig kontrol og indflydelse.

(14)

Desuden konstateredes det, at Kinas regering havde overdraget China Chamber of Commerce Metals, Minerals & Chemicals Importers and Exporters (CCCMC) en ret til at attestere kontrakterne og til at kontrollere eksportpriserne med henblik på toldbehandling. Dette system omfattede fastsættelse af en mindstepris for eksporten af glyphosat, og CCCMC kunne derved nedlægge veto mod eksport, der ikke overholdt disse priser.

(15)

Efter høring af det rådgivende udvalg besluttedes det derfor ikke at bevilge markedsøkonomisk behandling til Xinanchem, fordi selskabet ikke overholdt alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(16)

Efter at Xinanchem ikke var blevet bevilget markedsøkonomistatus, ansøgte det om individuel behandling, dvs. fastsættelse af en individuel dumpingmargin på grundlag af virksomhedens individuelle eksportpriser. Kommissionen kontrollerede, om selskabet både faktisk og retligt var tilstrækkeligt uafhængigt af staten til at kunne fastsætte sin eksportpris.

(17)

Det konstateredes med hensyn hertil, at Xinanchem var underlagt betydelig statskontrol med hensyn til fastsættelsen af sine eksportpriser for det pågældende produkt, jf. betragtning 14. Det konkluderedes derfor, at Xinanchem ikke opfyldte betingelserne for individuel behandling som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(18)

Varen er glyphosat med oprindelse i Kina (i det følgende kaldet »den pågældende vare«). Den klassificeres i øjeblikket under KN-kode ex29310095 (Taric-kode 2931009581 og 2931009582) og ex38083027 (Taric-kode 3808302711 og 3808302719). Den pågældende vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«).

(19)

Glyphosat er et ikke-selektivt herbicid, der findes i forskellige koncentrationsgrader og former, hvoraf de vigtigste er som syre, salt og færdigblandet produkt. Syre er basisformen af produktet, der er resultatet af en fremstillingsproces, og som normalt findes som tørt pulver med 95 % glyphosatindhold eller som vandholdig kage med 84 % glyphosatindhold. Forskellen er kun vandindholdet. Saltet er en opløselig form af glyphosat, der fremstilles af syren. Den er flydende og indeholder normalt 62 % IPA-salt (7) svarende til et glyphosatindhold på 43 %. Færdigblandet glyphosat er normalt flydende og består af en blanding af glyphosatsalt, vand og andre kemikalier, f.eks. overfladeaktive stoffer og tilsætningsstoffer, således at herbicidet kan absorberes i planterne, og virkningen forbedres. Den typiske standardform af færdigblandet glyphosat indeholder 360 g/l glyphosat.

(20)

For at nedbringe transportomkostningerne køber importørerne normalt glyphosat i koncentreret form (sædvanligvis som syre eller vandholdig kage, men også som salt) og videreforarbejder (blander) det ved tilsætning af vand og andre kemikalier for at opnå færdigblandet glyphosat, der er den eneste form, hvori produktet kan anvendes som færdigprodukt, dvs. som ikke-selektivt herbicid. Af denne grund behandles importørerne og forarbejdningsvirksomhederne som en gruppe (importører/forarbejdningsvirksomheder) i undersøgelsen.

(21)

Glyphosat, der produceres og sælges i Fællesskabet af de fællesskabsproducenter, der anmoder om udløbsundersøgelsen, og glyphosat, der produceres i Kina og sælges i Fællesskabet af kinesiske eksporterende producenter, har ens grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske karakteristika og samme anvendelse, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Det konstateredes også, at glyphosat, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i tredjelande med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »det analoge land«), f.eks. Brasilien, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske karakteristika og samme anvendelse som glyphosat produceret i Kina og eksporteret til Fællesskabet. Det er derfor blevet betragtet som samme vare i betydningen i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(22)

To kinesiske selskaber samarbejdede i undersøgelserne. Kun et af dem (Xinanchem) eksporterede imidlertid det pågældende produkt til Fællesskabet i undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den kinesiske eksporterende producent«). Som følge deraf blev samarbejdet fra det andet selskab (Zhenjiang) begrænset til kun udløbsundersøgelsen. Den samlede mængde glyphosat med oprindelse i Kina og importeret i undersøgelsesperioden er under 50 % af den mængde, der blev importeret i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (12 måneder indtil august 1995). Da forbruget steg, faldt markedsandelen for importen af det pågældende produkt med oprindelse i Kina mere i samme periode. Fra 11 % i den oprindelige undersøgelses undersøgelsesperiode faldt den således til under 3 % ved analyseperiodens begyndelse og til under 2 % i 2001, men derefter steg den i undersøgelsesperioden, men holdt sig stadig under 2 %.

(23)

Da Kina betragtes som en overgangsøkonomi, måtte Kommissionen i dette tilfælde fastsætte den normale værdi på grundlag af data fra producenter i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(24)

Med henblik herpå foreslog Kommissionen Brasilien i indledningsmeddelelsen. Dette land var også det analoge land, der blev brugt i den undersøgelse, der førte til iværksættelsen af foranstaltninger.

(25)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om valget af det påtænkte analoge land.

(26)

Den kinesiske eksporterende producent anførte, at der burde anvendes et land med et mere passende økonomisk udviklingsniveau i forhold til Kina, og at et analogt land i Asien ville give bedre mulighed for sammenligning. Det skal anføres, at det for så vidt ikke er relevant for at fastsætte normalværdien, at der bliver tale om samme økonomiske udviklingsniveau. Selv om der ikke blev fremsat nogen begrundede forslag til et analogt land bortset fra Brasilien, forespurgte Kommissionen hos kendte producenter af produktet i Taiwan og Malaysia, om de var villige til at fremsende de nødvendige oplysninger. Producenterne dér anførte imidlertid, at begge disse markeder var under stærk indflydelse fra lavprisimport af glyphosat med oprindelse i Kina, og at priserne i disse lande ikke var repræsentative. En producent i Taiwan fandt, at andre lande som Brasilien var bedre egnet til dette formål. Resultatet heraf var, at der ikke opnåedes yderligere samarbejde fra disse producenters side.

(27)

De kinesiske eksporterende producenter anførte også, at informationerne vedrørende Brasilien ville blive fremskaffet af et selskab, der er beslægtet med et selskab, der indgår i ansøgerselskabet, og at Kommissionen snarere burde bruge uafhængig information, der kan kontrolleres, til fastsættelse af den normale værdi. Det blev dog antaget, at det forhold, at et selskab i det foreslåede analoge land er beslægtet med en virksomhed, der indgår i ansøgerselskabet, ikke udelukkede, at den opnåede information kunne være pålidelig og kontrollerbar. Der blev lagt vægt på, at alle mulige virkninger af forbindelsen måtte fjernes ved fastsættelse af den normale værdi.

(28)

Brasilien blev betragtet som et rimeligt valg og udvalgt som analogt land, fordi producenterne her var villige til at samarbejde, og der blev brugt en sammenlignelig fremstillingsproces. Især blev der lagt vægt på, at Brasilien var analogt land under den undersøgelse, der førte til iværksættelsen af foranstaltningerne. Kommissionen søgte at opnå de nødvendige oplysninger fra to andre kendte producenter i landet, nemlig Monsanto do Brasil (»Mobras«) og Nortox. Det lykkedes dog kun Kommissionen at opnå oplysninger fra Mobras, der er beslægtet med en virksomhed, der indgår i ansøgerselskabet. Det blev besluttet, at dette selskabs indenlandske salg var repræsentativt i forhold til det relevante volumen af det pågældende produkt solgt af den kinesiske eksporterende producent til Fællesskabet.

(29)

Den normale værdi blev beregnet for alle former af glyphosat produceret og solgt i Brasilien, dvs. glyphosatsyre og forskellige blandinger baseret på deres koncentration.

(30)

Det blev konstateret, at de produkttyper, der solgtes på det brasilianske hjemmemarked, ikke var sammenlignelige med de produkttyper, der solgtes af den pågældende eksporterende producent til Fællesskabet. Derfor blev den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsat på grundlag af produktionsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger samt fortjenesten blev bestemt på grundlag af Mobras' salg på hjemmemarkedet af samme vare. Det skal med hensyn hertil noteres, at Mobras fik størstedelen af sine råvarer til glyphosatproduktionen fra et beslægtet selskab i Brasilien. Det beslægtede selskabs fortjeneste blev nedjusteret med henblik på fastsættelsen af omkostningerne til køb af de råvarer, der indgik i beregningen af fremstillingsomkostningerne.

(31)

Salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger samt fortjenesten blev baseret på faktiske relevante data for Mobras' normale handel med glyphosat.

(32)

De kinesiske eksporterende producenters samlede eksportsalg til Fællesskabet var foregået direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de betalte priser eller de priser, der skal betales.

(33)

Sammenligningen med oplysningerne vedrørende eksporten til Fællesskabet fra den kinesiske eksporterende producent og det samlede importvolumen med oprindelse i Kina som fastsat i betragtning 58 i det følgende viste, at samarbejdsniveauet var lavt, idet denne eksport tegnede sig for under 26 % af Fællesskabets samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.

(34)

For at nå frem til en korrekt sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget rimelig højde for de forskelle, der, således som det er blevet anført og dokumenteret, påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev på dette grundlag foretaget justeringer for indirekte skatter, rabatter, transport, forsikring, håndtering, lastning samt andre dermed forbundne omkostninger, emballering, kredit og provision. Justeringerne i eksportprisen for indenlandsk fragt i eksportlandet, emballeringsomkostninger og kreditomkostninger blev baseret på konstaterede omkostninger i det analoge land.

(35)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på ab fabrik-grundlag.

(36)

En sammenligning af den normale værdi og den kinesiske eksporterende producents eksportpris viste en dumpingmargen på 28,7 % i undersøgelsesperioden.

(37)

Da der ikke blev indrømmet individuel behandling til denne eksporterende producent, blev der beregnet en samlet dumpingmargen for hele Kina.

(38)

Da samarbejdsniveauet som beskrevet i betragtning 33 var lavt, blev dumpingniveauet for de ikke samarbejdende kinesiske eksporterende producenters eksportvolumen fastsat på grundlag den højeste margen for en repræsentativ type af det pågældende produkt fra den samarbejdende eksporterende producent. Denne fremgangsmåde blev anset for rimelig, da der ikke var blevet fundet tegn på, at nogen af de ikke-samarbejdende producenter dumpede produktet til en lavere pris end den samarbejdende eksportør. Derfor blev alle ikke-samarbejdende eksporterende producenter og den samarbejdende eksporterende producent, der ikke havde eksporteret til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, tildelt en dumpingmargen på 30,2 %.

(39)

Endelig blev der beregnet en landsdækkende gennemsnitlig dumpingmargen, idet cif-værdien for hver eksportørgruppe, dvs. samarbejdende og ikke-samarbejdende, blev brugt som vægtningsfaktor. Den landsdækkende dumpingmargen blev fastsat til 29,9 %.

(40)

Den landsdækkende dumpingmargen fastsat under den fornyede undersøgelse og udløbsundersøgelsen var lavere end den dumpingmargen, der var blevet fastsat under den oprindelige undersøgelse og desuden lavere end den dumpingmargen, der blev fastsat under antiabsorptionsundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 12. Det skal bemærkes, at der har været et betydeligt fald i det pågældende produkts normale værdi siden undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Det er derfor rimeligt at konkludere, at der sandsynligvis ikke ville opstå en højere dumpingmargen, hvis foranstaltningerne ændredes, så de afspejlede den dumpingmargen, der blev fastsat under den fornyede undersøgelse og udløbsundersøgelsen.

(41)

Det konstateredes, at glyphosat var blevet solgt til tredjelande til priser, der var endnu lavere end de dumpede priser ved salget til Fællesskabets marked, der fremgik af svarene på spørgeskemaerne og af Eurostat-statistikkerne. Desuden viste disse svar, at eksportvolumenet til tredjelande var øget med over 100 % siden indførelsen af de endelige foranstaltninger. Derfor ville de eksporterende producenter i Kina også af deres eksport til andre markeder til dumpede priser kunne omdirigere betydelige mængder til Fællesskabets marked, hvis disse foranstaltninger annulleredes.

(42)

Informationer fra ansøgeren viste, at over 80 % af al glyphosatproduktion i Kina eksporteres. For de to samarbejdende eksporterende producenter gik størstedelen af deres samlede produktion af glyphosat til eksport. Det konstateredes derfor, at størstedelen af Kinas glyphosatproduktion var bestemt til eksportmarkederne.

(43)

De to samarbejdende selskaber meddelte, at deres produktionskapacitet i undersøgelsesperioden var ca. 34 000 t glyphosat udtrykt som 95 % syreækvivalenter. Siden 1999 har disse to selskaber ifølge deres svar på spørgeskemaet øget deres produktionskapacitet med over 92 %. Ifølge oplysninger fra ansøger anslås det, at den samlede glyphosatproduktionskapacitet i Kina androg ca. 79 500 t. Begge samarbejdende selskaber opererede med næsten fuld udnyttelse af produktionskapaciteten. Oplysninger fra ansøger viste imidlertid, at den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse for alle producenter i Kina var ca. 83 % i 2001, hvilket giver en uudnyttet kapacitet på ca. 13 500 t.

(44)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at de eksporterende producenter i Kina har kapacitet til at øge deres eksport til Fællesskabets marked, hvis foranstaltningerne blev annulleret.

(45)

Som nævnt i betragtning 1 blev der efter indførelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger i februar 1998 gennemført to yderligere undersøgelser ifølge grundforordningens artikel 12 og 13. Resultaterne af disse undersøgelser viste, at de kinesiske eksportører ikke kunne konkurrere på fællesskabsmarkedet uden dumping, fordi de for at gøre sig gældende på dette marked måtte gribe til omgåelse ved at afsende det pågældende produkt via andre lande til Fællesskabet til stærkt dumpede priser (antiomgåelsesundersøgelse ifølge artikel 13) og anvende absorption.

(46)

Over 90 % af den seneste import af varer med oprindelse i Kina har været omfattet af ordningen for aktiv forædling. I analyseperioden er denne import til aktiv forædling konstant øget på bekostning af toldbelagt import fra ca. 60 % af den samlede import i 1999 til over 90 % i undersøgelsesperioden. Kinas eksport har i de seneste år været klart orienteret mod aktiv forædling.

(47)

Da Kina har en uudnyttet produktionskapacitet, og de gennemsnitlige eksportpriser til lande uden for EU i undersøgelsesperioden har ligget betydeligt under priserne på fællesskabsmarkedet, må det forventes, at yderligere produktion eller varer, der i øjeblikket eksporteres til lande uden for EU, i betydelige mængder vil blive omdirigeret til Fællesskabets marked, hvis foranstaltningerne ophæves.

(48)

Undersøgelsen viste, at eksporten med oprindelse i Kina stadig foregår til dumpede priser. Det er derfor rimeligt at mene, at dumpingen vil fortsætte i fremtiden, da der ikke er tegn på det modsatte. Desuden menes det, at omfanget af importen til dumpingpriser, der i øjeblikket er lavt, sandsynligvis vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne udløber.

(49)

Den samarbejdende eksporterende producent i Kina, Xinanchem, tilkendegav interesse i at tilbyde et tilsagn. Det skal imidlertid bemærkes, at Xinanchem ikke opfyldte kravene for individuel behandling, fordi der var etableret et priskontrolsystem, som staten havde lagt i hænderne på CCCMC. Som følge af det beskedne samarbejde fra de eksporterende producenter i Kina kunne Kommissionen heller ikke nærmere overveje et tilsagn fra Xinanchem, fordi risikoen for omgåelse af det ville være høj. Den samarbejdende eksporterende producent blev underrettet herom. Kommissionen modtog derefter ikke noget egentligt tilbud om et tilsagn fra Xinanchem.

(50)

De fire fællesskabsproducenter, der samarbejdede i undersøgelsen, repræsenterede 100 % af fællesskabsproduktionen af glyphosat i undersøgelsesperioden. De udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(51)

Med henblik på denne undersøgelse og ligesom i den oprindelige undersøgelse anses erhvervsgrenen i Fællesskabet udelukkende at omfatte faktiske glyphosatproducenter, dvs. som fremstiller glyphosat af de nødvendige råvarer til forskel fra forarbejdningsvirksomheder, der kun omdanner en glyphosatform til en anden. Ifølge en kinesisk eksporterende producent bør forarbejdningsvirksomheder, dvs. virksomheder, der køber glyphosatsyre eller -salt og forarbejder det til færdigblandet glyphosat, også betragtes som fællesskabsproducenter. Det produkt, der undersøges her, er glyphosat i dets forskellige former, og det er klart, at en forarbejdningsvirksomhed — pr. definition — kun forarbejder en bestående form af glyphosat til en anden. Det kan derfor ikke accepteres, at en forarbejdningsvirksomhed reelt er glyphosatproducent. Desuden er denne sondring mellem producenter og importører/forarbejdningsvirksomheder i overensstemmelse med princippet i den oprindelige undersøgelse.

(52)

For en af producenterne var det på grund af virksomhedsstrukturen af den gruppe, som den var en del af, nødvendigt at overveje, om den kunne defineres som fællesskabsproducent. Det konkluderedes, at denne producent fuldt ud indgår i en samlet økonomisk enhed, der består af et stort antal selskaber, der drives på følgende måde: Hovedselskabet med sæde uden for Fællesskabet køber råvarerne. Et datterselskab i Fællesskabet (den pågældende producent) fremstiller glyphosatsyre under en betalingsordning med hovedselskabet, der stadig er ejer af glyphosaten. Derefter sælger hovedselskabet glyphosatsyren til et andet datterselskab i Fællesskabet, hvor den forarbejdes til salt og det færdigblandede produkt. Dette produkt sælges derefter videre til et net af beslægtede distributører i Fællesskabet inden for gruppen, der til slut sælger det til uafhængige forbrugere. Undersøgelsen har vist, at det glyphosat, der fremstilles af dette selskab, er af fællesskabsoprindelse, og at fremstillingsprocessen samt de tekniske investeringer og kapitalinvesteringerne i fremstillingen og salget finder sted i Fællesskabet. Som konklusion af ovenstående må denne producent betragtes som fællesskabsproducent som omhandlet i grundforordningens artikel 5, stk. 4, og artikel 4, stk. 1.

(53)

En fællesskabsproducent og en sammenslutning, der repræsenterer distributører og brugere, har fremført, at et selskab, der var blevet betragtet som fællesskabsproducent, i virkeligheden ikke producerede glyphosatsyre inden for Fællesskabet, men udelukkende importerede syre eller salt fra et tredjeland til forarbejdning i Fællesskabet. Undersøgelsen har vist, at selskabet ganske vist importerer nogle mængder forarbejdet glyphosat fra tredjelande, men at flertallet af de produkter, det sælger i Fællesskabet, er fremstillet af glyphosatsyre produceret af selskabet selv i Fællesskabet. Selskabet er derfor blevet betragtet som fællesskabsproducent, og indvendingen blev afvist.

(54)

Undersøgelsen af virkningen af importen til dumpingpriser på erhvervsgrenen i Fællesskabet omfattede en evaluering af alle økonomiske faktorer og indikatorer, der kunne være relevante for erhvervets situation fra 1999 til undersøgelsesperioden.

(55)

Generelt omfatter tallene vedrørende glyphosatmængderne alle former for glyphosat, medmindre andet er anført. Af hensyn til sammenligningen beregnes mængderne på grundlag af et glyphosatsyreindhold på 95 %. Tallene for fællesskabserhvervsgrenens salg omfatter kun salget af det glyphosat, der er produceret i Fællesskabet, eksklusive salg af glyphosat, der importeres og derefter videresælges af fællesskabsproducenter.

(56)

Glyphosatmarkedet i Fællesskabet, hvortil fællesskabserhvervet sælger, dækker både efterspørgslen efter færdigblandede produkter, der er klar til brug som herbicider, og importørernes/forarbejdningsvirksomhedernes efterspørgsel efter glyphosat enten som salt eller syre til videreforarbejdning til et færdigblandet produkt, der derefter sælges i Fællesskabet eller eksporteres. Begge disse former for efterspørgsel imødekommes enten af fællesskabserhvervet selv eller af import fra tredjelande. Fællesskabets forbrug er derfor blevet vurderet som salg til distributører/brugere og importører/forarbejdningsvirksomheder. Beregningen er foretaget på grundlag af fællesskabserhvervets samlede produktion justeret under hensyn til lagerændringer plus den samlede import som opgjort af Eurostat og suppleret med den information, som fællesskabserhvervet indsender vedrørende visse mængder, der har fået en særlig toldbehandling, minus de eksportmængder, der indberettes af fællesskabserhvervet.

(57)

På dette grundlag er det konstateret, at Fællesskabets forbrug er steget jævnt med 41 % mellem 1999 og 2002. Dette afspejler, at brug af glyphosat som ikke-selektivt herbicid accepteres i stigende grad. Se følgende tabel udtrykt i tons:

Tabel 1

Forbrug

(58)

Importmængden beregnedes for det pågældende produkt på grundlag af statistiske data fra Eurostat og supplerende oplysninger fra fællesskabserhvervet for så vidt angår visse mængder, der omfattedes af en særlig toldbehandling. Af hensyn til beskyttelsen af fortroligheden af disse oplysninger er tallene udtrykt i indekseret form. Den samlede glyphosatmængde med oprindelse i Kina, der er importeret i undersøgelsesperioden, er under 50 % af den mængde, der blev importeret under perioden for den oprindelige undersøgelse (12 måneder indtil udgangen af august 1995). Da forbruget var i stigning, faldt den markedsandel, som importen af de pågældende produkter med oprindelse i Kina tegnede sig for, endnu mere i samme periode. Fra 11 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse faldt den til under 3 % ved analyseperiodens begyndelse og til under 2 % i 2001, men derefter steg den i undersøgelsesperioden, men forblev dog under 2 %. Som forklaret i betragtning 46 er over 90 % af den seneste import med oprindelse i Kina under ordningen for aktiv forædling, hvilket viser, at størstedelen af den glyphosat, der importeres fra Kina, reelt reeksporteres som udtryk for, at de trufne foranstaltninger gør det vanskeligt at sælge i Fællesskabet. I analyseperioden er importen af varer med oprindelse i Kina under ordningen for aktiv forædling steget konstant på bekostning af toldbelagt import, fra ca. 60 % af den samlede mængde i 1999 til over 90 % i undersøgelsesperioden. De kinesiske eksportørers markedsandel er klart faldet som følge af de gældende foranstaltninger, men det er dog tydeligt, at de fortsat er til stede på markedet. Udviklingen af importen af de pågældende varer med oprindelse i Kina og Kinas markedsandel i analyseperioden ses i indekseret form i følgende tabel, idet 1999 er brugt som grundlag.

Tabel 2

Import med oprindelse i Kina

(59)

Da importen til EU af færdigblandet glyphosat med oprindelse i Kina har været ubetydelig, og der ikke har været importeret glyphosatsalt i undersøgelsesperioden, blev prisudviklingen fastslået udelukkende ved hjælp af priserne for glyphosatsyre. Informationen herom er baseret på tal fra Eurostat. Priserne på import af glyphosatsyre 95 % med oprindelse i Kina udtrykt i EUR/kg før anvendelsen af antidumpingtolden er faldet konstant fra 3,50 EUR i 1999 til 2,80 EUR i undersøgelsesperioden, dvs. et samlet fald på 20 %. I det følgende ses nærmere enkeltheder.

Tabel 3

Kina-priser

(60)

Af de grunde der er anført i betragtning 59, vurderedes prisunderbuddet ligeledes udelukkende ved hjælp af priserne på glyphosatsyre. Da importeret syre med oprindelse i Kina er med 95 % syreindhold, og fællesskabsproducenternes salg på fællesskabsmarkedet er kager med 84 % indhold, blev priserne på glyphosat som kager for at gøre en korrekt sammenligning mulig omregnet til et syreindhold på 95 %, hvilket kunne lade sig gøre, fordi den eneste forskel mellem de to produkter i det væsentlige kun er kagens større vandindhold. Desuden blev prisen på kinesisk glyphosat baseret på oplysninger, som den samarbejdende eksporterende producent fremsendte under undersøgelsen. På grundlag af priserne ved Fællesskabets grænse i undersøgelsesperioden, inkl. told, men ekskl. antidumpingafgifter, var der en underbudsmargen på 20-30 %, hvilket betyder, at priserne på fællesskabsmarkedet uden foranstaltninger ville blive presset ned af de lavere priser for kinesisk glyphosat. På grund af de indførte antidumpingafgifters niveau (48 %) overstiger prisen med afgift for glyphosat med oprindelse i Kina fællesskabserhvervets salgspris med 10-20 %. Bemærk, at der konstateredes en underbudsmargen på over 80 % for salg af glyphosat med oprindelse i Kina uden afgifter i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 119 og 120.

(61)

Som anført i betragtning 71 importerede en fællesskabsproducent betydelige mængder forarbejdet glyphosat fra beslægtede selskaber i tredjelande. Denne import omfatter ikke-standardiserede forarbejdede produkter af høj værdi. Både import- og videresalgspriserne for dette produkt ligger væsentligt højere end priserne for de forarbejdede standardprodukter, som fællesskabserhvervet producerer og sælger i Fællesskabet. Denne import bidrog derfor ikke til prisunderbuddet på Fællesskabets marked.

(62)

Importtallene i det følgende omfatter også glyphosat importeret under en ordning for aktiv forædling, men ikke fællesskabsproducenternes import af glyphosat fra beslægtede selskaber i tredjelande.

Tabel 4

Importmængde fra andre tredjelande og markedsandele

(63)

Forudsætningen for en korrekt prissammenligning af glyphosatimporten fra tredjelande er, at den foretages på grundlag af glyphosatsyre, der tegnede sig for over 90 % af glyphosatimporten i undersøgelsesperioden.

(64)

Importen af glyphosat foretaget af selskaber, der ikke er beslægtet med fællesskabsproducenterne, er faldet en smule fra 3 912 t i 1999 til 3 127 i undersøgelsesperioden. Den eneste væsentlige import i undersøgelsesperioden fra andre lande end Kina, bortset fra fællesskabsproducenternes import fra beslægtede selskaber uden for Fællesskabet, kommer fra Taiwan (se ovenstående tabel). Efter en antiomgåelsesundersøgelse blev importtolden ved forordning (EF) nr. 163/2002 udvidet til at omfatte import af det pågældende produkt afsendt fra Malaysia eller Taiwan (uanset om de er angivet med oprindelse i Malaysia eller Taiwan eller ikke), med undtagelse af produkter fremstillet af en bestemt navngivet virksomhed i hvert af disse lande. Importen fra Malaysia er faldet betydeligt efter udvidelsen af foranstaltningerne, og den var ikke væsentlig i undersøgelsesperioden.

(65)

Importen fra Taiwan faldt i 2001 under antiomgåelsesundersøgelsen, men den steg igen i undersøgelsesperioden til et niveau på ca. 4 % af Fællesskabets forbrug. Importen fra Taiwan er fortsat forholdsvis høj, men det må ikke glemmes, at den udvidede told efter antiomgåelsesundersøgelsen ikke omfatter al eksport fra Taiwan. Bemærk også, at importpriserne fra Taiwan i analyseperioden var 10-20 % højere end for importen fra Kina, når der ses bort fra antidumpingafgiften på import med oprindelse i Kina, og at Taiwans priser ikke underbød fællesskabserhvervets priser i undersøgelsesperioden. Import fra alle andre lande sker til priser, der ligger meget tæt på fællesskabserhvervets priser.

(66)

For en korrekt vurdering af visse skadevoldende faktorer var det nødvendigt at se bort fra de data vedrørende producenten, der omhandles i betragtning 52, på de områder, hvor disse data kan være påvirket af selskaber inden for gruppestrukturer, der er beliggende uden for Fællesskabet. Da rentabiliteten af dette selskabs europæiske aktiviteter påvirkes af de opnåede resultater i hele dets forsyningskæde, inklusive moderselskabet uden for Fællesskabet, fandt man det hensigtsmæssigt at se bort fra data fra dette selskab ved analysen af indikatorerne inden for sektionerne f) rentabilitet og h) likviditet og muligheden for at rejse kapital samt fra analysen af »investeringsafkast« i sektion g) investering og investeringsafkast. Da dette selskab yderligere er resultatet af en sammenslutning af to tidligere uafhængige enheder, kunne det ikke skaffe oplysninger for hele analyseperioden om salgspriser og beskæftigelse. Af denne grund blev det ligeledes nødvendigt at se bort fra de foreliggende oplysninger ved analysen af tendenserne i sektion e) salgspriser og produktionsomkostninger og i) beskæftigelse, produktivitet og lønninger. Da dette selskab kun tegnede sig for mellem 15 % og 25 % af Fællesskabets produktion af det pågældende produkt, betragtes nedenstående resultater som repræsentative.

(67)

Fællesskabserhvervets produktion af glyphosat steg fra 48 334 t i 1999 til et højdepunkt på 54 575 t i 2000 og faldt derefter til 50 448 t i undersøgelsesperioden. Dette svarer til en samlet stigning på 4 % i analyseperioden.

(68)

Produktionskapaciteten steg fra ca. 63 000 t i 1999 til næsten 70 000 t i undersøgelsesperioden, dvs. en stigning på 11 %. Stigningen i 2000 og 2001 skyldes yderligere produktionsfaciliteter, der blev taget i brug, kombineret med en stadig udvikling af produktionsprocessen.

(69)

Kapacitetsudnyttelsen steg oprindeligt fra 77 % til 83 % i 2000, men faldt derefter igennem 2001 til 72 % i undersøgelsesperioden, hvilket er et samlet fald på 5 procentpoint sammenholdt med 1999. Den økonomiske virkning af den lavere kapacitetsudnyttelse blev undersøgt, og det konstateredes, at virkningen for rentabiliteten ikke var særlig mærkbar.

(70)

Den faldende kapacitetsudnyttelse påvirkes, trods det stigende salg af det pågældende produkt i Fællesskabet, negativt af udviklingen i fællesskabserhvervets eksportsalg til tredjelande. I analyseperioden faldt fællesskabserhvervets eksport konstant fra 58 % af dets globale salg i 1999 til 38 % af dette salg i undersøgelsesperioden.

(71)

Både tallene for produktionen og kapacitetsudnyttelsen for 2001 og 2002 påvirkedes af faldet i en fællesskabsproducents produktion, der skyldes denne producents beslutning om at importere visse glyphosatprodukter fra beslægtede selskaber i tredjelande og ikke producere dem i Fællesskabet. De pågældende produkter er nyudviklede former, der kræver mere produktionsudstyr, der for øjeblikket ikke er til rådighed i Fællesskabet. Forværringen af skadeindikatorerne i 2001 og 2002 bør betragtes på baggrund af denne udvikling, der har været omtalt i betragtning 61. De nærmere tal er følgende:

Tabel 5

Produktion

(72)

Glyphosatlagrene er steget i løbet af analyseperioden fra 9 149 t i 1999 til 14 554 t i undersøgelsesperioden, dvs. med 59 %. Den største stigning fandt sted i 2001 og 2002. Dette afspejler, at fællesskabsproducenterne bestræber sig på at opretholde en høj kapacitetsudnyttelse for at dække deres produktionsanlægs faste omkostninger, samtidig med at markedet ikke kunne absorbere disse mængder. Nærmere oplysninger fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 6

Lagerbeholdninger

(73)

En kinesisk part anførte, at fællesskabserhvervets lageropbygning ikke kunne tilskrives virkningen af import fra Kina, men bare afspejlede fællesskabserhvervets mindskede salg på eksportmarkederne. I den henseende bør det bemærkes, at konkurrencen fra kinesisk glyphosat, som indførtes under proceduren for aktiv forædling og derefter udførtes, også bidrog til fællesskabserhvervets mindskede salg på eksportmarkedet.

(74)

Salget på fællesskabsmarkedet af glyphosat produceret af fællesskabserhvervet øgedes konstant i analyseperioden fra 19 945 t i 1999 til 29 607 t i undersøgelsesperioden, dvs. en samlet stigning på 48 %. Tilsvarende øgede fællesskabserhvervet sin markedsandel fra 80 % i 1999 til 85 % i undersøgelsesperioden, og nåede op på 89 % i 2001. Faldet i markedsandelen fra 2001 til 2002 skyldtes fællesskabsproducenternes import af glyphosat fra tredjelande, jf. betragtning 71.

Tabel 7

Salg

(75)

Prissammenligningen vedrørte forarbejdet glyphosat, fordi denne form bruges af den endelige forbruger som herbicid. Desuden tegner forarbejdet glyphosat sig for størstedelen af glyphosatsalget både i værdi og mængde. For at sikre en korrekt prissammenligning, og da der findes mange forskellige typer forarbejdet glyphosat på markedet, hvis priser kan variere betydeligt både afhængigt af produktets koncentration og den type overfladeaktive stoffer, der anvendes, udvalgte Kommissionens tjenestegrene den mest almindelige forarbejdningsform, nemlig en standardblanding med 360 g glyphosatindhold pr. liter. Dette såkaldte »standard 360-produkt« tegnede sig for ca. 40 % af fællesskabserhvervets samlede salgsmængde af glyphosat i Fællesskabet i analyseperioden, og da produktets patentperiode nu er udløbet, er det dette typiske produkt, der enten importeres fra Kina eller fremstilles af importeret syre eller salt med oprindelse i Kina.

(76)

Med henblik på sammenligningen behandledes forarbejdet glyphosat, som fællesskabserhvervet havde produceret og som indeholder særlige overfladeaktive stoffer, der gør produktet mindre farligt, særskilt. Salget af dette ufarlige produkt, der også indeholder 360 g glyphosat pr. liter, tegnede sig mængdemæssigt for ca. 20 % af fællesskabserhvervets salg af glyphosat i Fællesskabet i analyseperioden. Glyphosatsyre tegnede sig normalt mængdemæssigt for ca. 18 % af fællesskabserhvervets samlede salg af glyphosat i Fællesskabet i analyseperioden, og den resterende del bestod af glyphosatsalt og andre ikke-standardblandinger med forskelligt glyphosatindhold pr. liter og/eller med særlige overfladeaktive stoffer til forbedring af effektiviteten eller fareklassen.

(77)

Glyphosatsyre er hovedelementet i produktionsomkostningerne for glyphosatprodukter. For »standard 360« tegner den sig for ca. 55 % af de samlede produktionsomkostninger og for ca. 45 % i forbindelse med det uskadelige 360-produkt.

(78)

Salgspriserne for standard 360 glyphosat udtrykt pr. kg med 95 % syreækvivalent (lig med 2,64 l færdigblandet produkt) er konstant faldet fra 9,23 EUR i 1999 til 7,28 EUR i 2002, dvs. i alt 21 %. Produktionsomkostningerne er ligeledes konstant faldet fra 10,37 EUR i 1999 til 8,14 EUR i undersøgelsesperioden, dvs. med 21 %. Dette produkt har været urentabelt i hele analyseperioden, selv om afstanden mellem produktionsomkostningerne og salgspriserne er forblevet forholdsvis stabile i løbet af perioden.

Tabel 8

Standard 360

(79)

Salgspriserne for den uskadelige glyphosatblanding med 360 g glyphosat pr. liter udtrykt pr. kg med 95 % syreækvivalent (lig med 2,64 l færdigblandet produkt) er faldet konstant fra 1999 til 2002 med i alt 12 %. Produktionsomkostningerne er ligeledes faldet fra 1999 til 2001 med 22 %, men de steg igen i undersøgelsesperioden. Stigningen i produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden skyldes den nedsatte kapacitetsudnyttelse. Produktets rentabilitet øgedes i løbet af analyseperioden.

Tabel 9

Det uskadelige 360-produkt

(80)

Nedenstående tabel viser de kombinerede vægtede gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostningerne for alle former af glyphosat, dvs. salt, syre og alle typer af det blandede produkt. Salgspriserne og produktionsomkostningerne synes at være steget i 2001. Grunden hertil er en ændring af den produktblanding, der sælges på fællesskabsmarkedet, dvs. at fællesskabserhvervet har solgt mindre syre- og saltprodukter til lavere værdi på fællesskabsmarkedet.

Tabel 10

Alle produkter

(81)

Fællesskabserhvervets samlede rentabilitet i forbindelse med glyphosataktiviteter faldt fra 4,2 % i 1999 til – 2,6 % i undersøgelsesperioden. Denne rentabilitet gælder alle former for glyphosat, som fællesskabserhvervet har produceret og solgt i Fællesskabet. Importeret og videresolgt glyphosat, jf. betragtning 71, er ikke inkluderet i denne beregning.

(82)

En kinesisk part påstod, at det importerede og videresolgte produkt burde have været medtaget i vurderingen af rentabiliteten som helhed. Men det har her været korrekt at udelukke disse produkter, da de ikke bidrager til fællesskabserhvervets rentabilitet for produktion og salg i Fællesskabet. Påstanden afvises derfor.

(83)

Den samlede rentabilitet blev også negativt påvirket af de mange forskellige produkter, som fællesskabserhvervet sælger på Fællesskabets marked. Erhvervet har planlagt at gå væk fra »standard« glyphosatprodukter, der sælges med tab og som er under pres fra lavprisimport, hovedsagelig fra Kina og Taiwan, og koncentrere sig om mere udviklede produkter af højere værdi, f.eks. uskadelige produkter. Salget af disse produkter af højere værdi faldt imidlertid i undersøgelsesperioden i Fællesskabet på grund af svagere efterspørgsel efter disse produkter, hvilket havde en negativ virkning på den samlede rentabilitet. Rentabilitetstallene ses i tabel 11.

(84)

Også importører/forarbejdningsvirksomheder sælger glyphosat på Fællesskabets marked. Dette salg, der næsten udelukkende omfatter standard 360-glyphosat, der er fællesskabserhvervets største salgsprodukt, konkurrerer direkte med fællesskabserhvervets salg af samme produkt. Det pågældende glyphosat købes enten som syre eller salt af fællesskabsproducenter, men importeres også fra tredjelande. Fællesskabserhvervets salg til imødekommelse af denne efterspørgsel har ikke været rentabel, men det må fortsat imødekomme den, fordi dette salg yder et betydeligt bidrag til dækningen af de faste omkostninger, ved at kapacitetsudnyttelsen bevares.

Tabel 11

Rentabilitet

(85)

Investeringerne i glyphosatbranchen er faldet stærkt efter 1999 til mellem 15 % og 18 % af 1999-tallene. Størstedelen af investeringerne i kapacitetsforøgelse i 2001 blev gennemført i årene op til 1999. Der er ikke blevet planlagt eller foretaget væsentlige investeringer for så vidt angår resten af analyseperioden. Nærmere oplysninger i nedenstående tabel:

Tabel 12

Investeringer

(86)

Fællesskabserhvervets likviditet forværredes mellem 1999 og undersøgelsesperioden både i absolut værdi og udtrykt som procent af omsætningen. Dette fald svarer til nedgangen i den samlede rentabilitet i analyseperioden.

Tabel 13

Likviditet

(87)

Kapital rejses enten på børsen eller ved egenfinansiering. Investeringerne og i nogle tilfælde F&U-udgifterne har været begrænsede i de seneste år som tegn på den faldende rentabilitet ved salg af glyphosat. Manglen på betydelige investeringer siden 2000 bekræftes af tallene i betragtning 85.

(88)

Den fællesskabsproducent, der omtales i betragtning 52, kunne ikke af de grunde, der nævnes i betragtning 66, fremlægge sammenlignelige tal for hele analyseperioden, hvilket gjorde det nødvendigt at se bort fra oplysningerne fra denne producent for at undersøge tendensen på et pålideligt grundlag.

(89)

Beskæftigelsen faldt i analyseperioden fra 1 017 medarbejdere i 1999 til 808 i undersøgelsesperioden, dvs. med 20 %. Dette afspejler et produktionsfald i 2001 og 2002, men også det forhold, at den samlede produktivitet målt som produktion pr. medarbejder er steget. Produktiviteten faldt i 2002, hovedsagelig som følge af faldet i kapacitetsudnyttelsen, jf. betragtning 71. Stigningen i lønomkostningerne pr. medarbejder er resultatet af de kollektive forhandlinger inden for den pågældende branche.

(90)

En kinesisk part hævdede, at beskæftigelsesnedgangen skyldtes øget effektivitet snarere end skade. Beskæftigelsesnedgangen er imidlertid overvejende en følge af mindsket produktion i fællesskabserhvervet, selv om det erkendes, at øget effektivitet også har haft en effekt, jf. betragtning 89.

Tabel 14

Beskæftigelse

(91)

Virkningen af dumpingmargenens størrelse på fællesskabserhvervets situation i undersøgelsesperioden (29,9 %) er fortsat på et højt niveau, selv om den er mindre end det konstateredes under den oprindelige undersøgelse (38,2 %). Fællesskabserhvervets situation forbedredes først i et vist omfang efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, men genoprettedes ikke fuldstændig. Det skal bemærkes, at dumpingen øgedes yderligere til 62 %, således som det blev konstateret i antiabsorptionsundersøgelsen omtalt i betragtning 1. Denne øgede dumping og den følgende omgåelse af antidumpingforanstaltningerne ved forsendelse via Malaysia og Taiwan, jf. antiomgåelsesundersøgelsen nævnt i betragtning 1, har klart bidraget til prisfaldet i Fællesskabet og til rentabilitetsfaldet i fællesskabserhvervet. Hvis importen fra Kina genoptages i øget omfang, vil virkningen på fællesskabserhvervet af den dumping, der er konstateret i denne undersøgelse, blive betydelig.

(92)

To kinesiske parter påstod, at foranstaltningerne ikke var effektive og burde ophæves, da den økonomiske situation for fællesskabserhvervet ikke var blevet mærkbart bedre i den periode, de havde været gældende. Det skal i den henseende bemærkes, at foranstaltningernes effektivitet blev formindsket af et konstant pres på priserne i forbindelse med faldende priser på import med oprindelse i Kina. Det bør også erindres, at der efter indførelsen af foranstaltningerne blev anvendt absorptions- og omgåelsespraksis, jf. betragtning 1 og 45, hvilket også begrænsede foranstaltningernes effektivitet. Påstanden om, at foranstaltningerne bør ophæves, kan derfor ikke accepteres.

(93)

Efter iværksættelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina forbedredes fællesskabserhvervets økonomiske situation med hensyn til produktivitet, produktion, produktionskapacitet, salg og markedsandel. Bidraget hertil har, foruden de gældende foranstaltninger, det øgede forbrug af glyphosat i Fællesskabet. Imidlertid er salgspriserne faldet jævnt med fortsat rentabilitetsnedgang til følge, og denne udvikling kulminerede med tab i undersøgelsesperioden. Dette har påvirket likviditeten negativt, ligesom lagerbeholdningerne er gået op og beskæftigelsen faldet. Der har heller ikke været foretaget væsentlige nyinvesteringer siden 2000.

(94)

En kinesisk part påstod, at fællesskabserhvervets svage situation skyldtes dets overskydende produktionskapacitet og mindskede eksportsalg. Denne påstand afvises i lyset af forholdene nævnt i betragtning 69 og 73. Fællesskabserhvervets økonomiske situation må derfor fortsat betragtes som svag.

(95)

Kina har også efter iværksættelsen af foranstaltningerne solgt glyphosat til Fællesskabet til dumpingpriser. Selv om de mængder, der importeres til Fællesskabets marked, er faldet (bl.a. på grund af foranstaltningerne), er de kinesiske eksportører stadig klart til stede på markedet. Desuden udøver de stadig, fordi deres salg for det meste går til aktiv forædling, et vist pres på priserne i Fællesskabet. De har normalt overskydende produktionskapacitet på næsten 40 % af Fællesskabets forbrug, og hvis foranstaltningerne fjernedes, ville de tilmed kunne omdirigere store mængder bestående eksport fra tredjelandsmarkeder med lavere priser til Fællesskabets marked, jf. betragtning 41 og 47. De kunne således levere større mængder til fællesskabsmarkedet til priser, der ville føre til et betydeligt prisunderbud og pristryk i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Importpriserne for det pågældende produkt fra Kina ville også underbyde andre tredjelandes eksportpriser, f.eks. Taiwans med ca. 10-20 %.

(96)

En kinesisk part påstod, at den beskedne import af glyphosat fra Kina ikke kunne påvirke priserne på fællesskabsmarkedet, og at faldet i fællesskabspriserne skyldtes faldende produktionsomkostninger i fællesskabserhvervet. Denne påstand afvises, da det konstateredes, at glyphosat er et råvareprodukt, og at markedspriserne derfor påvirkes af forholdsvis små mængder glyphosat til lave priser på fællesskabsmarkedet. Det gælder særlig for det standardprodukt, der tegner sig for ca. 40 % af fællesskabserhvervets salg på fællesskabsmarkedet, og som importen fra Kina er i direkte konkurrence med. Trods fællesskabserhvervets bestræbelser på at mindske omkostningerne forblev rentabiliteten for standardproduktet negativ i hele analyseperioden som følge af faldende priser.

(97)

En anden kinesisk part mente, at importen under proceduren for aktiv forædling ikke skulle have været taget i betragtning ved vurderingen af skaden, da disse varer ikke sælges på Fællesskabets marked. I den henseende skal det bemærkes, at importen af glyphosatsalt og -syre til aktiv forædling konkurrerer direkte med de samme produkter fra fællesskabserhvervet, når det gælder importørers/forarbejdningsvirksomheders efterspørgsel med henblik på forsyning af deres eksportmarkeder. Det er derfor korrekt at tage hensyn til mængderne af denne import ved vurderingen af skaden. Dertil kommer, at selv om importen til aktiv forædling ikke sælges i Fællesskabet, mærkes virkningerne af priserne på denne import på markedet via importører/forarbejdningsvirksomheder, der søger at opnå produkter til forsyning af såvel fællesskabsmarkedet som eksportmarkederne til de mest konkurrencedygtige priser. Priserne på import til aktiv forædling bidrog derfor til prispresset, som førte til ringere rentabilitet for fællesskabserhvervet på Fællesskabets marked og til dets fortsatte svage position. Argumentet kan derfor ikke accepteres.

(98)

Som omtalt i betragtning 93 er fællesskabserhvervet i øjeblikket i en svag position, især med hensyn til rentabiliteten, der til stadighed, siden indførelsen af de foranstaltninger, der undersøges her, er blevet forværret til en situation, hvor erhvervet har lidt tab i undersøgelsesperioden og endog oplevet en negativ likviditet. Det er derfor sandsynligt, at fællesskabserhvervets allerede svage stilling ville blive yderligere svækket, og det ville miste markedsandele, hvis importmængden med oprindelse i Kina til dumpingpriser øgedes. Det konkluderes på denne baggrund, at fællesskabserhvervet til stadighed vil blive påført skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

(99)

Kommissionen har undersøgt, om opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne for glyphosat vil være i Fællesskabets interesse. Det konkluderedes, at der er sandsynlighed for en fortsættelse af den skadevoldende dumping. Det overvejedes også i undersøgelsen, om opretholdelse af foranstaltningerne er i modstrid med overordnede interesser, ligesom det blev taget i betragtning, hvilke virkninger tolden tidligere har haft på de forskellige involverede interesser.

(100)

I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at det ikke var i strid med Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger. Da denne undersøgelse iværksættes på grund af foranstaltningernes forestående udløb, skal den desuden også vise, hvilke virkninger de eksisterende foranstaltninger har for navnlig brugerne, forbrugerne og importørerne/forarbejdningsvirksomhederne.

(101)

Glyphosat med oprindelse i Kina udbydes stadig til cif-priser, der ligger under fællesskabsproducenternes sædvanlige salgspriser. Derfor vil foranstaltningernes ophævelse enten føre til, at glyphosat med oprindelse i Kina vinder markedsandele på Fællesskabets marked på fællesskabsproducenternes bekostning, eller alternativt til, at fællesskabserhvervet må sænke sine allerede faldende salgspriser endnu mere for at fastholde sin markedsandel og kapacitetsudnyttelse. Ved begge scenarier vil fællesskabserhvervet lide tab som følge af foranstaltningernes udløb.

(102)

Ifølge fællesskabsproducenterne skulle foranstaltningerne enten være blevet absorberet af Kina eller omgået i størstedelen af analyseperioden og derved have haft en begrænset afhjælpende virkning. Absorption og omgåelse via Malaysia og Taiwan er blevet bekræftet og taget op i de fornyede undersøgelser, der omtales i betragtning 1.

(103)

Adskillige leverandører af råvarer og tjenester har påpeget, at de forventer et fald i fællesskabsproduktionen og nedsat efterspørgsel efter deres råvarer og tjenester, hvis foranstaltningerne udløber.

(104)

På denne baggrund konkluderes det, at fællesskabserhvervets situation vil blive forværret på grund af øget import til dumpingpriser fra Kina, der vil føre til stadig større tab, hvis der ikke er iværksat antidumpingforanstaltninger for import af det pågældende produkt fra Kina. Selv om importen fra Kina er faldet i den analyserede periode, må det fremhæves, at glyphosat kan betragtes som en råvare. Derfor kan selv en beskeden import til dumpingpriser have skadelig virkning på fællesskabserhvervet. Fællesskabserhvervet har øget produktionen, salget og markedsandelen i den analyserede periode, men dette er sket på bekostning af indtjeningen. Erhvervets grundlæggende levedygtighed vil blive truet, hvis der ikke findes foranstaltninger til hindring af skadelig dumping.

(105)

Da størstedelen af glyphosatimporten med oprindelse i Kina til Fællesskabet er i form af syre eller salt, der videresælges i forarbejdet form, er forarbejdningsindustrien berørt af denne sag. Visse af disse importører har anført, at de, selv om de i øjeblikket kun importerer minimale mængder glyphosat fra Kina, vil genoptage importen derfra, hvis der ikke findes foranstaltninger.

(106)

Kun en importør/forarbejdningsvirksomhed samarbejdede fuldstændigt med Kommissionen. Denne virksomhed går i sit indlæg imod foranstaltninger, fordi enhver forhøjelse af prisen på dens vigtigste råvare vil mindske dens fortjenstmargen på forarbejdet glyphosat. Et antal forarbejdningsvirksomheder, der i øjeblikket ikke importerer glyphosatsyre med oprindelse i Kina på grund af de gældende foranstaltninger, har anført, at de vil genoptage importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophører. Da undersøgelsen viste, at de fleste importører/forarbejdningsvirksomheder forarbejder et udvalg af andre produkter end glyphosat, konkluderes det, at foranstaltningernes virkning på disse virksomheders samlede aktiviteter ville blive begrænset, men at foranstaltningerne ville føre til en begrænsning af faldet i priserne for glyphosatsyre.

(107)

Importørerne/forarbejdningsvirksomhederne forventer, at en ophævelse af foranstaltningerne vil føre til lavere priser på deres glyphosat på Fællesskabets marked, hvilket vil sætte dem i stand til at øge deres markedsandel på fællesskabsproducenternes bekostning. De økonomiske fordele herved ville imidlertid blive begrænsede, fordi importørerne/forarbejdningsvirksomhederne ville blive tvunget til at lade deres kunder nyde godt af størstedelen af deres faldende omkostninger på grund af konkurrencen fra andre forarbejdningsvirksomheder, der også importerer glyphosat med oprindelse i Kina. Desuden forventes importørerne/forarbejdningsvirksomhederne ikke at få fordel af dumpingpriserne, fordi de skaber skævheder i forhold til andre konkurrenter, nemlig fællesskabserhvervet.

(108)

Af ovennævnte grunde konkluderes det, at fordelene for fællesskabserhvervet som følge af opretholdelsen af foranstaltningerne vil opveje alle eventuelle marginale negative virkninger for de berørte importører/forarbejdningsvirksomheder.

(109)

Kommissionen har modtaget et indlæg fra en sammenslutning, der repræsenterer distributører og brugere af agrokemiske produkter i EU. Denne sammenslutning har fremsat en række bemærkninger vedrørende fællesskabsproducenternes adfærd på Fællesskabets marked, der er til ugunst for de uafhængige distributører af agrokemiske produkter.

(110)

Denne sammenslutning og en importør/forarbejdningsvirksomhed anførte, at fællesskabsmarkedet er stærkt beskyttet mod import ved hjælp af forskellige lovgivningsmæssige hindringer, bl.a. Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (8), hvilket gør det unødvendigt, at foranstaltningerne opretholdes. Sammenslutningen gentog denne påstand efter fremlæggelsen af resultaterne. Det skal bemærkes, at nævnte direktiv ikke vedrører forsvar af handel, men spørgsmål om miljøsikkerhed. Ikke desto mindre argumenteredes det, at det både er kostbart og tidskrævende at fremskaffe den information, der er nødvendig til registrering af glyphosat, og at dette betyder, at importører/forarbejdningsvirksomheder afskrækkes fra at importere glyphosat fra tredjelande. Dette synes imidlertid ikke i praksis at være en alvorlig hindring, da det er lykkedes et antal importører/forarbejdningsvirksomheder at opnå registrering i henhold til direktiv 91/414/EØF. Den samarbejdende importør/forarbejdningsvirksomhed anførte desuden, at den ville importere glyphosat med oprindelse i Kina, hvis foranstaltningerne ophæves. Direktiv 91/414/EØF anses derfor ikke for at lukke Fællesskabets marked for import af glyphosat fra Kina.

(111)

Sammenslutningen fremførte desuden, at de lave priser på »generiske« standardblandinger baseret på syre eller salt og fremstillet af en bestemt fællesskabsproducent opvejes af de høje priser på de tilsvarende mærkevareprodukter, der sælges af samme producent. Det blev anført, at disse generiske produkter til lave priser ville afholde andre producenter fra at søge adgang til Fællesskabets marked, herunder importører af glyphosat med oprindelse i Kina. Det er ganske vist blevet bekræftet, at forarbejdningsvirksomhederne køber syre/salt fra denne fællesskabsproducent til lave priser, men denne kan samtidig ikke siges at kunne opnå høje priser for sine forarbejdede produkter. Som anført i betragtning 75 har fællesskabsproducenterne, herunder den pågældende producent, solgt deres standardprodukter (der er mærkevarer) med tab i analyseperioden, hvilket gør påstanden om, at de skulle kunne opnå høje priser for deres »mærkevarer«, usandsynlig.

(112)

Sammenslutningen fremførte ligeledes, at to fællesskabsproducenter driver et kartel i Fællesskabet, fordi en af dem synes at begrænse sin markedsandel i Fællesskabet, selv om de kunne levere til en større del af fællesskabsmarkedet. Det skal i den henseende bemærkes, at der ikke blev fremlagt afgørende beviser for denne påstand, da andre faktorer end en karteldannelse kan spille en rolle for fællesskabsproducentens påståede begrænsning af sin markedsandel. For det første skal det påpeges, at ikke blot den pågældende producents markedsandel, men også andre producenters markedsandel ikke ændrede sig væsentligt i analyseperioden. For det andet kunne salget på eksportmarkederne foregå til højere priser, og den kendsgerning, at selskabet ikke solgte mere i Fællesskabet, set i forhold til uden for dette, kunne dermed muligvis have andre årsager, f.eks. selskabets egen indsats for at maksimere indtjeningen på eksportmarkederne, der var mere lønsomme end fællesskabsmarkedet. Desuden er fællesskabserhvervets produktion betydeligt større end forbruget i Fællesskabet, og det er derfor økonomisk set vigtigt for alle fællesskabsproducenter at eksportere glyphosat til tredjelande for at opnå en høj kapacitetsudnyttelse, så de faste omkostninger fuldt ud kan absorberes. På den baggrund er der i øjeblikket ikke tilstrækkelige beviser til at konkludere, at der eksisterer et kartel, som resulterer i, at de mængder, der leveres til fællesskabsmarkedet, bevidst begrænses til skade for forbrugerne. Endelig er spørgsmålet om, hvorvidt der eventuelt eksisterer et kartel, et spørgsmål, der snarere bør behandles inden for en antitrustundersøgelse. Kommissionen har imidlertid til dato ikke indledt nogen antitrustprocedure vedrørende dette spørgsmål.

(113)

På den anden side var der intet bevis på, at videreførelsen af antidumpingforanstaltningerne skulle have negative virkninger for glyphosatdistributørerne.

(114)

Forbrugerne af produktet er i det væsentlige landbrugere. Et prisfald på glyphosat ville have minimal virkning på deres rentabilitet, fordi produktet kun er en forholdsvis lille post i de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøder. Det er blevet påvist, at det vil betyde en forbedring af landbrugernes fortjenstmargen på ca. 0,1 %, hvis foranstaltningerne ophævedes.

(115)

Af disse grunde konkluderes det, at fordelene for fællesskabserhvervet af, at foranstaltningerne opretholdes, vil være større end de eventuelle negative virkninger for distributørerne og forbrugerne.

(116)

Udløber de gældende foranstaltninger, forventes fællesskabserhvervet at ville lide betydelige tab på grund af prisfaldet på fællesskabsmarkedet, der enten ville føre til tab af markedsandele for fællesskabsproducenterne som følge af den øgede import med oprindelse i Kina eller til yderligere nedsættelse af deres salgspriser, hvis de forsøger at opretholde deres markedsandel. Importørerne/forarbejdningsvirksomhederne kunne vinde markedsandele på grund af de billigere leverancer af glyphosat med oprindelse i Kina, men i forhold til fællesskabserhvervets tab vil den økonomiske virkning af dette for importørerne/forarbejdningsvirksomhederne være af mindre omfang i betragtning af, at de måtte lade deres kunder få fordel af disse prisfald. Der har ikke været påvist negative virkninger for glyphosatdistributørerne af, at antidumpingforanstaltningerne videreføres. Selv om brugerne eventuelt kan have fordel af de noget lavere priser som følge af, at foranstaltningerne fjernes, vil dette ikke få nogen væsentlig virkning på deres fortjenstmargen eller på deres aktivitet.

(117)

Efter en afvejning af de forskellige involverede parters interesser konkluderer Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde, der vedrører Fællesskabets interesse, til ikke at videreføre foranstaltningerne.

(118)

Glyphosatsyre var den produkttype, der brugtes som reference til at afgøre toldsatsen, fordi den er grundlaget for alle former for glyphosat, der eksporteres fra Kina og produceres i Fællesskabet. Syren tegner sig for 55 % af fremstillingsomkostningerne for den tilsvarende mængde 360-standardprodukt. Desuden repræsenterede syreformen over 90 % af importmængden fra Kina i undersøgelsesperioden. Derfor betragtes en told fastsat på grundlag af data vedrørende glyphosatsyre som repræsentativ for alle former for glyphosat importeret fra Kina.

(119)

Til beregningen af den prisstigning, der er nødvendig for at fjerne de skadelige dumpingvirkninger, blev det anset for hensigtsmæssigt at sammenligne priserne for importen til dumpingpriser med fællesskabserhvervets omkostninger ved produktionen af glyphosatsyre med tillæg af et så stort beløb, at der opnås en rimelig fortjeneste. Kommissionens opfattelse er, som det allerede fremgik af den oprindelige undersøgelse, at en fortjenstmargen på 5 % repræsenterede en rimelig fortjeneste, fordi glyphosatsyre er en vare, der i teorien sælges i løs vægt til mellemhandlere, der afholder de yderligere omkostninger ved forarbejdningen, før den sælges på markedet til de endelige brugere.

(120)

Derefter sammenlignedes det vejede gennemsnit af eksportpriserne cif Fællesskabets grænse for denne produkttype i undersøgelsesperioden med det vejede gennemsnit af fællesskabsproducenternes samlede produktionsomkostninger med tillæg af et beløb, så der opnås en fortjenstmargen på ca. 5 %. Denne sammenligning viste en underbudsmargen på 80 %.

(121)

Da skadesmargenen er højere end den beregnede dumpingmargen, bør antidumpingtolden baseres på dumpingmargenen, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(122)

På baggrund af ovenstående betragtes det som rimeligt at fastsætte den antidumpingtold, der blev indført ved de oprindelige foranstaltninger, til følgende niveau:

(123)

Den gældende antidumpingtold for glyphosat udvidedes ved forordning (EF) nr. 163/2002 til yderligere at omfatte import af glyphosat afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om det blev angivet med oprindelse i Malaysia eller Taiwan eller ikke. Som følge af, at antidumpingtolden, som beregnet i denne undersøgelse, erstatter den gældende told, bør den antidumpingtold, der skal anvendes for import af det pågældende produkt, jf. betragtning 122, udvides til at omfatte import af glyphosat afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om den angives med oprindelse i Malaysia eller Taiwan eller ikke. De to eksporterende producenter, der blev undtaget fra udvidelsen af foranstaltningerne ifølge forordning (EF) nr. 163/2002, bør også undtages fra de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

(124)

I overensstemmelse med artikel 20 i grundforordningen om antidumping er alle berørte parter blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev påtænkt at anbefale at nedsætte niveauet for de gældende foranstaltninger. De indrømmedes også en frist, inden for hvilken de efter denne underretning kunne fremsætte bemærkninger. Der er taget hensyn til de modtagne bemærkninger.

(125)

Af ovenstående følger, at de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 368/98, under hensyn til resultaterne af de fornyede undersøgelser bør nedsættes til 29,9 % udtrykt som procent af nettoprisen frit leveret Fællesskabets grænse uden told —