11.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 65/33 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 8. marts 2005
om ophævelse af beslutning 2004/440/EF om en overgangsforanstaltning til fordel for visse virksomheder i sektoren for mælk og mejeriprodukter i Slovakiet
(meddelt under nummer K(2005) 519)
(EØS-relevant tekst)
(2005/198/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 42, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens beslutning 2004/440/EF af 29. april 2004 om en overgangsforanstaltning til fordel for visse virksomheder i sektoren for mælk og mejeriprodukter i Slovakiet (1) indrømmes indtil den 30. oktober 2004 en slovakisk virksomhed i mælke- og mejerisektoren en overgangsperiode, så virksomheden kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå fuld overensstemmelse med de strukturelle krav, der er fastsat i EF-lovgivningen. |
(2) |
Det fremgår af en officiel erklæring fra de kompetente slovakiske myndigheder, at den pågældende mejerivirksomhed har afsluttet forbedringen af sit anlæg og nu er i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. |
(3) |
Beslutning 2004/440/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Beslutning 2004/440/EF ophæves.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 154 af 30.4.2004, s. 96. Berigtiget i EUT L 189 af 27.5.2004, s. 79.