9.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 91/12 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 548/2005
af 8. april 2005
om udstedelse af importlicenser for fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 936/97 af 27. maj 1997 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, og for frosset bøffelkød (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 936/97 fastsætter betingelserne for licensansøgninger og udstedelse af importlicenser for kød som omhandlet i samme forordnings artikel 2, litra f). |
(2) |
I artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 936/97 blev den mængde fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet, der opfylder definitionen i samme bestemmelse, og som kan indføres på særlige betingelser i perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2005, fastsat til 11 500 t. |
(3) |
Det skal bemærkes, at de licenser, der er fastsat ved denne forordning, dog kun kan anvendes i hele deres gyldighedsperiode med forbehold af de bestående ordninger på veterinærområdet — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. De mængder, som der er søgt om gennem importlicensansøgninger indgivet i perioden 1. til 5. april 2005 vedrørende fersk, kølet og frosset oksekød af høj kvalitet som omhandlet i artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 936/97, imødekommes fuldstændigt.
2. Der kan i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 936/97 i løbet af de fem første dage af maj 2005 indgives licensansøgninger for 9 369,992 t.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 11. april 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).
(2) EFT L 137 af 28.5.1997, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1118/2004 (EUT L 217 af 17.6.2004, s. 10).