31.8.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 225/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1428/2005
af 30. august 2005
om fastsættelse af produktionsrestitutionen for de olivenolier, der benyttes til fremstilling af visse former for konserves
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (1), særlig artikel 20a, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 20a i forordning nr. 136/66/EØF ydes der en produktionsrestitution for olivenolie, der anvendes til fremstilling af visse former for konserves. I henhold til nævnte artikels stk. 6 fastsætter Kommissionen hver anden måned restitutionsbeløbet, jf. dog nævnte artikels stk. 3. |
(2) |
Ifølge ovennævnte forordnings artikel 20a, stk. 2, fastsættes produktionsrestitutionens størrelse på grundlag af forskellen mellem priserne på verdensmarkedet og EU-markedet, idet der tages hensyn til importbelastningen for olivenolie henhørende under underposition KN-kode 1509 90 00 i løbet af en referenceperiode samt til de elementer, der anvendes ved fastsættelsen af eksportrestitutionerne for denne olivenolie i løbet af en referenceperiode. Det er hensigtsmæssigt at anse perioden på to måneder forud for begyndelsen af produktionsrestitutionens gyldighedsperiode for referenceperiode. |
(3) |
Anvendelsen af de ovenfor omhandlede kriterier fører til fastsættelse af restitutionen som anført nedenfor — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
For september og oktober 2005 er den i artikel 20a, stk. 2, i forordning nr. 136/66/EØF omhandlede produktionsrestitution lig med 44,00 EUR/100 kg.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. september 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. august 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97).