25.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1741/2005

af 24. oktober 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1165/2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det ungarske interventionsorgan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1165/2005 (2) blev der indledt en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det ungarske interventionsorgan. Nævnte licitation udløber den 26. oktober 2005, men den mængde, der blev stillet til rådighed ved nævnte forordning, er ikke blevet udnyttet helt.

(2)

For at sikre kvægavlerne og kvægfoderindustrien en forsyning til konkurrencedygtige priser i hele produktionsåret 2005/06 bør det majslager, som det ungarske interventionsorgan ligger inde med, fortsat være disponibelt på kornmarkedet.

(3)

Forordning (EF) nr. 1165/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1165/2005 ændres datoen »26. oktober 2005« til »28. juni 2006«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EUT L 188 af 20.7.2005, s. 7.


  翻译: