25.10.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 280/6 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1744/2005
af 24. oktober 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 1168/2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det østrigske interventionsorgan
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1168/2005 (2) blev der åbnet en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det østrigske interventionsorgan. Licitationen udløber den 26. oktober 2005, og de mængder, der er stillet til rådighed under nævnte forordning, er ikke blevet udnyttet fuldt ud. |
(2) |
For at sikre producenterne og foderindustrien forsyninger til konkurrencedygtige priser i hele produktionsåret 2005/06 bør kornmarkedet fortsat kunne disponere over de majslagre, som det østrigske interventionsorgan ligger inde med. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 1168/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1168/2005 ændres datoen den »26. oktober 2005« til den »28. juni 2006«.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).
(2) EUT L 188 af 20.7.2005, s. 16. Ændret ved forordning (EF) nr. 1496/2005 (EUT L 240 af 16.9.2005, s. 37).