29.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 116/20 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 659/2006
af 27. april 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 796/2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 145, litra c), da), k), l), m) og p), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter at støtteordningen for sukker er blevet inkluderet i enkeltbetalingsordningen, bør der foretages en række ændringer af Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (2), især for så vidt angår ansøgningsproceduren og de kontrolforanstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med støtteordningerne. Endvidere bør en række af nævnte forordnings bestemmelser affattes klarere. |
(2) |
Hvordan de detaljerede regler i det integrerede system, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 796/2004, skal anvendes på de ordninger, der er oprettet i artikel 143b og 143c i forordning (EF) nr. 1782/2003, er fastsat i henholdsvis artikel 136 og artikel 140, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (3). Forordning (EF) nr. 796/2004 bør tydeliggøres i overensstemmelse hermed. |
(3) |
Flere henvisninger til andre forordninger er forældede og bør ajourføres med den korrekte henvisning. |
(4) |
Eventuelle særlige oplysninger om produktionen af sukker bør gives i forbindelse med enkeltansøgningen. |
(5) |
Ifølge artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 796/2004 kan medlemsstaterne i enkeltbetalingsordningens første år, og når der indføres nye sektorer i enkeltbetalingsordningen, fravige visse bestemmelser vedrørende enkeltansøgningen. Fravigelsen bør også give mulighed for at ændre anvendelsen eller støtteordningen for de enkelte parceller. |
(6) |
Indregning af referencebeløbene for sukker i enkeltbetalingsordningen efter reformen af sukkersektoren ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (4), kræver fleksibilitet med hensyn til tilføjelser i og ændringer af enkeltansøgningen i 2006, hvis en medlemsstat anvender artikel 48c, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (5). Sådanne tilføjelser og ændringer bør derfor tillades indtil den 15. juni 2006. Fristerne for indgivelse af enkeltansøgninger i artikel 11 i forordning (EF) nr. 796/2004 bør dog forblive uændrede, således at medlemsstaterne kan tilrettelægge deres kontrolprogrammer i god tid. |
(7) |
Kapitel 10e i forordning (EF) nr. 1782/2003 indeholder bestemmelser om en overgangsbetaling for sukker i de medlemsstater, der anvender artikel 71 i samme forordning. Artikel 143ba i forordningen indeholder bestemmelser om en særskilt sukkerbetaling i de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat ved forordningens artikel 143b. Eftersom hverken overgangsbetalingen for sukker eller den særskilte sukkerbetaling som følge af deres karakter er knyttet til et landbrugsareal, finder bestemmelserne om enkeltansøgning i forordning (EF) nr. 796/2004 ikke anvendelse på disse betalingsordninger. Der bør derfor fastsættes en hensigtsmæssig ansøgningsprocedure. |
(8) |
Når der inkluderes nye sektorer i enkeltbetalingsordningen, bør reglerne i artikel 21a i forordning (EF) nr. 796/2004 om forsinket indgivelse af ansøgning om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen også gælde for ansøgninger fra landbrugere i de nye sektorer. |
(9) |
Krydskontrol af enkeltansøgningen bør udvides med en særlig kontrol af forskellige vilkår vedrørende oplysninger fra sukkerproducenterne. |
(10) |
På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for støtteordningerne for sukker, jf. afsnit IV, kapitel 10f, i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør der fastsættes særlige kontrolforanstaltninger for ordningerne. |
(11) |
Når den kompetente myndighed øger antallet af kontroller på stedet, bør også procentdelen af landbrugere, der udvælges tilfældigt til kontrol, kunne sættes op. |
(12) |
Hvis en landbruger har anmeldt et areal, der er større end de anmeldte betalingsrettigheder, bestemmer artikel 50, stk. 2, i forordning (EF) nr. 796/2004, at støtten beregnes på grundlag af det antal hektar, der er ledsaget af betalingsrettigheder. Hvis det anmeldte areal opfylder alle de øvrige betingelser for støtteberettigelse, er der ikke behov for at anvende de i forordningens artikel 51 og 53 omhandlede nedsættelser og udelukkelser. Bestemmelserne bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(13) |
Reglerne for modregning af nedsættelser i betalinger for de efterfølgende tre år kan, for så vidt angår betalinger vedrørende husdyr, kun anvendes inden for samme støtteordning, som uregelmæssighederne har fundet sted i. Det står i modsætning til de arealrelaterede støtteordninger, hvor der kan modregnes i alle betalinger, der er omfattet af afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003. Reglerne for de forskellige støtteordninger bør harmoniseres. |
(14) |
Overgangsreglerne for modregning af nedsættelser i betalinger for de efterfølgende tre år gælder kun for beslutninger om ansøgninger, der vedrører 2004. Da betalinger vedrørende husdyr, efter at enkeltbetalingsordningen er indført, er inkluderet heri, bør det være muligt at modregne i denne ordning. |
(15) |
Inkluderingen af ny støtteordninger i enkeltbetalingsordningen kræver, at henvisningerne til budgetlofter i artikel 71a i forordning (EF) nr. 796/2004 ajourføres. |
(16) |
Da enkeltbetalingsordningen og enkeltansøgningen blev indført, blev tidsfristerne for arealbaserede og husdyrbaserede betalinger harmoniseret. Derfor er det hensigtmæssigt også at harmonisere tidsfristerne for medlemsstaternes indsendelse af oplysninger om disse betalinger. |
(17) |
Forordning (EF) nr. 796/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(18) |
Ændringerne i denne forordning angår støtteansøgninger vedrørende produktionsår eller præmieperioder, som begynder fra den 1. januar 2006 eller derefter. Forordningen bør derfor anvendes fra den 1. januar 2006. |
(19) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 796/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 14 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
5) |
Artikel 16, stk. 1, litra f), affattes således:
|
6) |
Følgende kapitel indsættes efter artikel 17: »KAPITEL IIIA SUKKERBETALING OG SÆRSKILT SUKKERBETALING Artikel 17a Krav vedrørende ansøgninger om sukkerbetaling og særskilt sukkerbetaling 1. En landbruger, der ansøger om sukkerbetaling som fastsat i kapitel 10e i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller særskilt sukkerbetaling som fastsat i artikel 143ba i samme forordning, skal indgive en støtteansøgning, som indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå støtteberettigelsen, navnlig:
2. Støtteansøgningen skal for begge ordningers vedkommende senest indgives på en dato, som fastlægges af medlemsstaterne, men ikke må ligge efter den 15. maj, og for Estlands, Letlands og Litauens vedkommende den 15. juni. I 2006 må datoen i første afsnit dog ikke være senere end den 30. juni 2006 for indgivelse af støtteansøgninger vedrørende særskilt sukkerbetaling som omhandlet i artikel 143ba i forordning (EF) nr. 1782/2003.« |
7) |
I artikel 21a indsættes som stk. 3: »3. I det første år, hvor nye sektorer er inkluderet i enkeltbetalingsordningen, finder stk. 1 og 2 også anvendelse på ansøgninger fra landbrugere om deltagelse i disse sektorer.« |
8) |
I artikel 24, stk. 1, indsættes som litra k):
|
9) |
I artikel 26 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I artikel 27, stk. 1, indsættes følgende afsnit: »Hvis antallet af landbrugere, der skal underkastes kontrol på stedet, er større end minimumsantallet af landbrugere, der skal underkastes kontrol på stedet som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, skal procentdelen af tilfældigt udvalgte landbrugere dog ikke være større end 25 %.« |
11) |
Efter artikel 31a indsættes følgende: »Artikel 31b Kontrol på stedet af sukkerproducenter Ved kontrollen på stedet af sukkerproducenter i forbindelse med ansøgninger om støtte til sukkerroe- og sukkerrørproducenter i henhold til afsnit IV, kapitel 10f, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kontrolleres:
|
12) |
I artikel 32 foretages følgende ændringer:
|
13) |
Artikel 36, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Kontrollen på stedet på slagterierne omfatter en efterfølgende dokumentkontrol, en sammenholdelse med registreringerne i den elektroniske database for kvæg og kontrol af de oversigter over slagteattester (eller de oplysninger, der gør det ud for attester), der er sendt til andre medlemsstater i henhold til artikel 121, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1973/2004.« |
14) |
Artikel 45, stk. 3, første afsnit, affattes således: »Uanset stk. 2 kan den kompetente kontrolmyndighed for de krav eller normer, som dens ansvarsområde omfatter, udvælge et kontroludsnit på 1 % af alle landbrugere, der indgiver støtteansøgninger under de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit III, IV og IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som er forpligtede til at overholde mindst et af kravene eller en af normerne.« |
15) |
Artikel 50, stk. 2, affattes således: »2. Hvis der for en støtteansøgning under enkeltbetalingsordningen er forskel mellem de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, beregnes betalingen på grundlag af den mindste af disse størrelser.« |
16) |
I artikel 51 foretages følgende ændringer:
|
17) |
I artikel 53 foretages følgende ændringer:
|
18) |
I artikel 59 foretages følgende ændringer:
|
19) |
I artikel 60 foretages følgende ændringer:
|
20) |
Artikel 62, første punktum, affattes således: »Med hensyn til erklæringer eller attester udstedt af slagterier i forbindelse med slagtepræmien, jf. artikel 121 i forordning (EF) nr. 1973/2004, anvender den berørte medlemsstat passende nationale sanktioner, hvis det konstateres, at et slagteri på grund af grov uagtsomhed eller forsætligt har afgivet en urigtig attest eller erklæring.« |
21) |
Artikel 64, stk. 2, tredje punktum, affattes således: »Et beløb svarende til det beløb, der er omfattet af den afviste ansøgning, modregnes i de støttebetalinger under de i afsnit III, IV og IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede støtteordninger, som den pågældende person har ret til i forbindelse med ansøgninger, vedkommende indgiver i det kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen.« |
22) |
Artikel 71a, stk. 2, litra d), første afsnit, affattes således: »Hvad angår de støtteordninger, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, og for hvilke der er fastsat et budgetloft i henhold til artikel 64, stk. 2, artikel 70, stk. 2, artikel 71, stk. 2, artikel 110p, stk. 1, artikel 143b, stk. 7, og artikel 143ba, stk. 2, i nævnte forordning, lægger medlemsstaten de beløb sammen, der følger af anvendelsen af litra a), b) og c).« |
23) |
Artikel 73, stk. 2, første punktum, affattes således: »Medlemsstaterne kan beslutte, at et uretmæssigt udbetalt beløb tilbagesøges ved modregning af beløbet i forskud eller betalinger til den pågældende landbruger i forbindelse med støtteordninger som omhandlet i afsnit III, IV og IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003 efter datoen for beslutningen om tilbagebetaling.« |
24) |
I artikel 76, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
25) |
I artikel 80, stk. 1, indsættes følgende som sidste afsnit: »Hvis der i en medlemsstat, der har indført enkeltbetalingsordningen efter 2005, skal foretages nedsættelser ved modregning i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 59, stk. 4, andet afsnit, og de ikke helt har kunnet modregnes før datoen for anvendelsen af enkeltbetalingsordningen, modregnes det resterende beløb i betalinger i forbindelse med de støtteordninger, der er omfattet af nærværende forordning, såfremt fristerne for modregning i ovennævnte bestemmelser endnu ikke er udløbet.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes for støtteansøgninger, der vedrører produktionsår eller præmieperioder, som begynder den 1. januar 2006.
Artikel 1, nr. 16), litra b), og nr. 17), litra b), anvendes dog på støtteansøgninger, der vedrører produktionsår eller præmieperioder, som begynder den 1. januar 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 319/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 32).
(2) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 489/2006 (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 7).
(3) EUT L 345 af 20.11.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 263/2006 (EUT L 46 af 16.2.2006, s. 24).
(4) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 32.
(5) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 658/2006 (Se side 14 i denne EUT).