1.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/16


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 25. april 2007

om ændring af beslutning 2007/30/EF for så vidt angår overgangsforanstaltninger vedrørende visse mejeriprodukter fremstillet i Bulgarien

(meddelt under nummer K(2007) 1787)

(EØS-relevant tekst)

(2007/264/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2007/30/EF af 22. december 2006 om overgangsforanstaltninger vedrørende markedsføring af visse animalske produkter fremstillet i Bulgarien og Rumænien (1) indeholder bestemmelser om visse overgangsforanstaltninger vedrørende animalske produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2) og er fremstillet på virksomheder i Bulgarien og Rumænien indtil den 31. december 2006.

(2)

Bulgarien har nu anmodet om tilladelse til at eksportere visse mejeriprodukter, der er fremstillet på virksomheder i Bulgarien inden den 31. december 2006 og er omfattet af beslutning 2007/30/EF, til tredjelande.

(3)

Denne anmodning kan imødekommes på de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (3). Bulgarien har i overensstemmelse hermed fremlagt de fornødne oplysninger om bestemmelseslandenes accept.

(4)

Beslutning 2007/30/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 2, stk. 1, i beslutning 2007/30/EF indsættes som nyt afsnit:

»Mejeriprodukter fremstillet på virksomheder i Bulgarien kan desuden eksporteres til tredjelande indtil den 31. december 2007, forudsat at produkterne eksporteres i overensstemmelse med artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4).

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 8 af 13.1.2007, s. 59.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 365 af 20.12.2006, s. 1).

(3)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(4)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1


  翻译: