18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/80


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. december 2007

om ændring af beslutning 2004/4/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, for så vidt angår Egypten

(meddelt under nummer K(2007) 5898)

(2007/842/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2004/4/EF (2) er indførsel på Fællesskabets område af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten principielt forbudt. Som undtagelse fra denne regel kunne sådanne knolde med oprindelse i »skadegørerfrie områder« føres ind i Fællesskabet i importsæsonen 2006/07, forudsat at bestemte betingelser var opfyldt.

(2)

I importsæsonen 2006/07 blev der foretaget en enkelt tilbageholdelse af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith.

(3)

Egypten har reageret tilfredsstillende på denne tilbageholdelse. Det pågældende område er fjernet fra listen over skadegørerfrie områder for importsæsonen 2007/08.

(4)

På baggrund af oplysningerne fra Egypten har Kommissionen fastslået, at der ikke er risiko for spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith ved indførsel i Fællesskabet af knolde af Solanum tuberosum L. fra skadegørerfrie områder i Egypten, forudsat at bestemte betingelser er opfyldt.

(5)

I importsæsonen 2007/08 bør indførsel i Fællesskabet af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i skadegørerfrie områder i Egypten derfor være tilladt.

(6)

Beslutning 2004/4/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2004/4/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, ændres »2006/07« til »2007/08«.

2)

I artikel 4 ændres »31. august 2007« til »31. august 2008«.

3)

I artikel 7 ændres »30. september 2007« til »30. september 2008«.

4)

I bilaget foretages følgende ændringer:

a)

I punkt 1, litra b), nr. iii), ændres »2006/07« til »2007/08«.

b)

I punkt 1, litra b), nr. iii), andet led, ændres »1. januar 2007« til »1. januar 2008«.

c)

I punkt 1, litra b), nr. xii), ændres »1. januar 2007« til »1. januar 2008«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/41/EF (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 51).

(2)  EUT L 2 af 6.1.2004, s. 50. Senest ændret ved beslutning 2006/749/EF (EUT L 302 af 1.11.2006, s. 47).


  翻译: