25.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1244/2007

af 24. oktober 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse animalske produkter bestemt til konsum og om særlige bestemmelser om offentlig kontrol med hensyn til inspektion af kød

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 16 og artikel 18, stk. 3, 7 og 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2), forordning (EF) nr. 854/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), er der fastsat sundhedsmæssige regler og krav vedrørende animalske fødevarer og den offentlige kontrol.

(2)

Der er fastsat gennemførelsesbestemmelser til nævnte forordninger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (4).

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 kan den kompetente myndighed beslutte, at embedsdyrlægen ikke behøver at være permanent til stede ved inspektion efter slagtning på bestemte slagterier eller vildthåndteringsvirksomheder, der er identificeret på grundlag af en risikoanalyse. I så fald skal en officiel medhjælper foretage inspektionen efter slagtning, hvilket kan bidrage til at nedbringe den økonomiske byrde for virksomheder med lille produktion.

(4)

Kriterierne for sådanne dispensationer bør fastlægges på grundlag af en risikoanalyse. Virksomheder, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndtering, spiller en social og økonomisk rolle i landdistrikterne. Det bør derfor være muligt, at sådanne virksomheder kan være omfattet af sådanne dispensationer, forudsat at de opfylder de forskrifts- og hygiejnemæssige krav.

(5)

I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 kan den kompetente myndighed beslutte, at slagtesvin, der efter fravænningen er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer, kun underkastes besigtigelse. Der bør fastsættes mere specifikke krav vedrørende betingelserne for, hvornår sådanne lempede, men risikobaserede procedurer for kødinspektion bør tillades.

(6)

Den 24. februar 2000 vedtog Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden en udtalelse om revision af procedurer for kødinspektion, som omhandler de overordnede principper for kødinspektion. Det konkluderes, at de eksisterende systemer for kødinspektion kan forbedres, når de suppleres med oplysninger fra hele produktionskæden, anvendelse af HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) på slagteriet og mikrobiologisk overvågning af fækale indikatororganismer.

(7)

Den 20.-21. juni 2001 vedtog Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden en udtalelse om identifikation af arter/kategorier af kødproducerende dyr i integrerede produktionssystemer, hvor kødinspektion evt. kan revideres. Det konkluderes, at der allerede findes en række produktionssystemer i medlemsstaterne, hvor kriterierne for et forenklet system for kødinspektion er opfyldt.

(8)

Den 14.-15. april 2003 vedtog Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden en udtalelse om revision af inspektion af kød fra slagtekalve, hvori det fremføres, at besigtigelse af slagtekalve, der er opdrættet i integrerede systemer, er tilstrækkeligt for så vidt angår rutineinspektion, men at overvågning af kvæg vedrørende kvægtuberkulose bør opretholdes både på bedrifterne og på slagterierne, så længe kvægtuberkulose ikke er udryddet.

(9)

Den 26. november 2003 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en udtalelse »Kvægtuberkulose: risici for menneskers sundhed og bekæmpelsesstrategier«, hvori det konkluderes, at effektiv undersøgelse efter slagtning af nærmere angivne lymfeknuder og af lungerne udgør et væsentligt element i de nationale programmer for udryddelse af kvægtuberkulose, samtidig med at det er en integreret del af de veterinærmæssige kødinspektionsprogrammer, der tager sigte på at beskytte menneskers sundhed.

(10)

Den 1. december 2004 vedtog EFSA en udtalelse om revision af inspektion af kød fra kvæg, der er opdrættet i integrerede produktionssystemer, hvori det erklæres, at indsnit i lymfeknuder fortsat bør indgå i et revideret system for kødinspektion efter slagtning, så man fortsat kan være i stand til at påvise tuberkuløse forandringer.

(11)

Den 18. maj 2006 vedtog EFSA en udtalelse om en vurdering af risici for folke- og dyresundheden i forbindelse med vedtagelse af et system med besigtigelse af slagtekalve, der er opdrættet i en medlemsstat (eller en del af en medlemsstat), der betragtes som fri for kvægtuberkulose. Det erklæres heri, at inspektion efter slagtning kan begrænses til at omfatte observation og palpering af lymfeknuder, når det drejer sig om slagtekalve, der er opdrættet i integrerede produktionsenheder og i officielt kvægtuberkulosefrie kvægbesætninger.

(12)

Den 22. april 2004 vedtog EFSA en udtalelse om procedurer for inspektion af lamme- og gedekød. Det erklæres heri, at vigtige patologiske tilstande, der ses ved inspektion af lamme- og gedekød, kan diagnosticeres ved besigtigelse, hvorved man ved mindre håndtering forebygger krydskontaminering.

(13)

Den 27.-28. september 2000 vedtog Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden en udtalelse om bekæmpelse af taeniasis/cysticercose hos mennesker og dyr. Det anføres, hvilke forudsætninger der skal til for at sikre cysticercosefrie forhold.

(14)

EFSA vedtog den 26.-27. januar 2005 en udtalelse om risikovurdering af en revideret inspektion af slagtedyr i områder med lav cysticercus-prævalens. Det understreges heri, at der er behov for at opstille risikoprofiler for de forskellige kalveproduktionssystemer. Forenklet inspektion efter slagtning kan anvendes for kalve, der kommer fra integrerede produktionssystemer, som forinden er vurderet til at have en lavrisikoprofil.

(15)

På grundlag af disse videnskabelige udtalelser bør der fastsættes betingelser for en forenklet, men risikobaseret procedure for inspektion af unge drøvtyggere.

(16)

En forudsætning for en risikobaseret kødinspektion uden procedurer med indsnit bør være, at der foreligger fødevarekædeoplysninger 24 timer inden slagtningen. Når der anvendes en sådan forenklet procedure for kødinspektion, bør fødevarevirksomhedslederen derfor ikke kunne være omfattet af de overgangsordninger, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (5).

(17)

Ved forordning (EF) nr. 2074/2005 er der fastsat analysemetoder for påvisning af indholdet af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) i bløddyrs spiselige dele. 2006.02-ASP-ELISA-metoden, der er offentliggjort i AOAC Journal fra juni 2006, bør betragtes som en screeningmetode, der kan være alternativ til højtryksvæskechromatografi (HPLC) til påvisning af ASP i toskallede bløddyr. ELISA-metoden har den fordel, at man med den kan screene et stort antal prøver på en relativt billig måde.

(18)

I henhold til afsnit IV, kapitel IX, del D, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 skal dyr af hestefamilien undersøges for snive, hvis det er relevant. For dyr af hestefamilien eller kød deraf med oprindelse i lande, der ikke er fri for snive, bør en detaljeret undersøgelse for snive efter slagtning være obligatorisk.

(19)

Forordning (EF) nr. 2074/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2074/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes som artikel 6b:

»Artikel 6b

Krav til offentlig kontrol med hensyn til inspektion af kød, jf. forordning (EF) nr. 854/2004

Krav til offentlig kontrol med hensyn til inspektion af kød er fastsat i bilag VIb.«

2)

Bilag III, kapitel II, ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

3)

Teksten i bilag II til nærværende forordning indsættes som bilag VIb.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(3)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(4)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27. Ændret ved forordning (EF) nr. 1664/2006 (EUT L 320 af 18.11.2006, s. 13).

(5)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 479/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 46).


BILAG I

Kapitel II i bilag III til forordning (EF) nr. 2074/2005 affattes således:

»KAPITEL II

METODE TIL PÅVISNING AF AMNESIFREMKALDENDE SKALDYRSGIFT (ASP)

Det samlede indhold af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) i bløddyrs spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) skal påvises ved anvendelse af højtryksvæskechromatografi (HPLC) eller anden internationalt anerkendt metode.

Til screeningformål kan 2006.02-ASP-ELISA-metoden, der er offentliggjort i AOAC Journal fra juni 2006, dog også anvendes til påvisning af det samlede indhold af ASP i bløddyrs spiselige dele.

Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden HPLC-metoden.«


BILAG II

»

BILAG VIb

KRAV TIL OFFENTLIG KONTROL MED HENSYN TIL INSPEKTION AF KØD

1.   I dette bilag forstås ved:

a)

»kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer«: en type husdyrhold, hvor dyr holdes under forhold, der opfylder kriterierne i tillægget

b)

»ungkvæg«: kvæg, uanset køn, der højst er 8 måneder gamle

c)

»ungfår«: får, uanset køn, der ikke har en frembrudt blivende fortand og højst er 12 måneder gamle

d)

»ungged«: ged, uanset køn, der højst er 6 måneder gammel

e)

»besætning«: et dyr eller en gruppe af dyr, der holdes på en bedrift som en epidemiologisk enhed; findes der mere end én besætning på en bedrift, skal de hver udgøre en særskilt epidemiologisk enhed

f)

»bedrift«: enhver virksomhed, enhver bygning eller, hvis der er tale om en frilandsbedrift, ethvert sted beliggende inden for samme medlemsstats område, hvor dyr holdes, opdrættes eller håndteres

g)

»virksomhed, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter«: et slagteri eller en vildthåndteringsvirksomhed, der er udpeget af den kompetente myndighed på grundlag af en risikoanalyse, og hvor det bl.a. er sådan, at slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter ikke finder sted enten gennem hele arbejdsdagen eller på arbejdsdage i direkte forlængelse af hinanden.

2.   Inspektion efter slagtning på virksomheder, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter

a)   I henhold til afsnit III, kapitel II, punkt 2, litra b), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan den kompetente myndighed beslutte, at embedsdyrlægen ikke behøver at være permanent til stede ved inspektion efter slagtning, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:

i)

Den pågældende virksomhed er en virksomhed, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter, og som har tilstrækkelige faciliteter til at opbevare kød, der udviser abnormiteter, indtil embedsdyrlægen kan foretage en endelig inspektion efter slagtning.

ii)

En officiel medhjælper foretager inspektionen efter slagtning.

iii)

Embedsdyrlægen er til stede på virksomheden mindst en gang om dagen, når der foretages slagtninger, eller når der er foretaget slagtninger.

iv)

Den kompetente myndighed har etableret en procedure for regelmæssig vurdering af de officielle medhjælperes præstationer på de pågældende virksomheder, herunder:

overvågning af individuelle præstationer

verifikation af dokumentation vedrørende resultater af inspektionerne og sammenligning med de tilsvarende slagtekroppe

kontrol af slagtekroppe i lagerrummet.

b)   Ved den risikoanalyse, som den kompetente myndighed gennemfører, jf. punkt 1, litra g), for at identificere, hvilke virksomheder der kan være omfattet af dispensationen omhandlet i punkt 2, litra a), skal der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

i)

antallet af slagtede eller håndterede dyr pr. time eller pr. dag

ii)

de slagtede eller håndterede dyrs art og klasse

iii)

virksomhedens produktion (antal dyr)

iv)

historik med hensyn til slagtninger eller håndteringsaktiviteter

v)

effektiviteten af eventuelle supplerende foranstaltninger i fødevarekæden vedrørende tilvejebringelse af slagtedyr med henblik på at sikre fødevaresikkerheden

vi)

effektiviteten af det eksisterende HACCP-baserede system

vii)

optegnelser vedrørende audit

viii)

den kompetente myndigheds historiske data vedrørende inspektioner før slagtning og inspektioner efter slagtning.

3.   Krav vedrørende en risikobaseret kødinspektion uden indsnit

a)   I henhold til afsnit IV, kapitel IV, del B, punkt 2, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan den kompetente myndighed beslutte, at procedurerne for inspektion efter slagtning af slagtesvin kun omfatter besigtigelse, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:

i)

Fødevarevirksomhedslederen sikrer, at dyrene holdes under kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer som fastsat i tillægget til dette bilag.

ii)

Fødevarevirksomhedslederen er ikke omfattet af de overgangsordninger vedrørende information om fødevarekæden, der er fastsat i artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005.

iii)

Den kompetente myndighed gennemfører eller lader gennemføre regelmæssig serologisk og/eller mikrobiologisk overvågning af et udvalgt antal dyr på grundlag af en risikoanalyse af farer for fødevaresikkerheden, som forekommer hos levende dyr, og som er relevante på bedriftsniveau.

b)   Uanset de særlige krav i afsnit IV, kapitel I og II, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan procedurerne for inspektion efter slagtning af ungkvæg, ungfår og unggeder begrænses til kun at omfatte besigtigelse med begrænset palpering, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:

i)

Fødevarevirksomhedslederen sikrer, at ungkvæget holdes under kontrollerede opstaldningsforhold og i et integreret produktionssystem som fastsat i tillægget til dette bilag.

ii)

Fødevarevirksomhedslederen sikrer, at ungkvæget holdes i en officielt kvægtuberkulosefri besætning.

iii)

Fødevarevirksomhedslederen er ikke omfattet af de overgangsordninger vedrørende information om fødevarekæden, der er fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2076/2005.

iv)

Den kompetente myndighed gennemfører eller lader gennemføre regelmæssig serologisk og/eller mikrobiologisk overvågning af et udvalgt antal dyr på grundlag af en risikoanalyse af farer for fødevaresikkerheden, som forekommer hos levende dyr, og som er relevante på bedriftsniveau.

v)

Inspektionen efter slagtning af ungkvæg omfatter altid palpering af de retropharyngeale, bronchiale og mediastinale lymfeknuder.

c)   Hvis der påvises abnormiteter, skal slagtekroppen og slagteaffaldet underkastes en komplet inspektion efter slagtning, jf. afsnit IV, kapitel I og II, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004. Den kompetente myndighed kan dog på grundlag af en risikoanalyse beslutte, at kød med mindre abnormiteter som nærmere defineret af den kompetente myndighed, som ikke udgør nogen risiko for dyrs eller menneskers sundhed, ikke behøver at blive underkastet en komplet inspektion efter slagtning.

d)   Ungkvæg, ungfår, unggeder og fravænnede svin, der ikke sendes direkte fra den bedrift, hvor de er født, til et slagteri, kan flyttes én gang til en anden bedrift (til opdræt eller opfedning), inden de sendes til et slagteri. I sådanne tilfælde:

i)

kan der anvendes forskriftsmæssige samlesteder til ungkvæg, ungfår eller unggeder mellem oprindelsesbedriften og opdræts-/opfedningsbedriften såvel som mellem sådanne bedrifter og slagteriet

ii)

skal der sikres sporbarhed for det enkelte dyr eller parti af dyr.

4.   Supplerende krav til inspektion efter slagtning af dyr af hestefamilien

a)   Fersk kød af dyr af hestefamilien, som er opdrættet i lande, der ikke er fri for snive, jf. artikel 2.5.8.2. i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed, må ikke markedsføres, medmindre det pågældende kød stammer fra dyr af hestefamilien, der er undersøgt for snive i overensstemmelse med afsnit IV, kapitel IX, punkt D, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

b)   Fersk kød af dyr af hestefamilien med snive erklæres uegnet til konsum som fastsat i afsnit IV, kapitel IX, punkt D, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

Tillæg til bilag VIb

Ved anvendelsen af dette bilag betyder »kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer«, at fødevarevirksomhedslederen skal overholde nedenstående kriterier:

a)

Alt foder kommer fra et anlæg, der fremstiller foder i overensstemmelse med kravene i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 (1). Når dyrene får grovfoder eller afgrøder som foder, skal det behandles på passende vis og om muligt tørres og/eller pelleteres.

b)

Der anvendes så vidt muligt et alt ind-alt ud-system. Når der indsættes dyr i besætningen, skal de holdes i isolation, så længe det kræves af veterinærtjenesterne, for at forhindre indslæbning af sygdomme.

c)

Ingen af dyrene har adgang til udendørsfaciliteter, medmindre fødevarevirksomhedslederen med en risikoanalyse kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at varigheden af udendørsadgangen og faciliteterne og forholdene i den forbindelse ikke indebærer en fare for indslæbning af sygdom til besætningen.

d)

Der skal foreligge detaljerede oplysninger om dyrene fra fødsel til slagtning og deres driftsforhold som fastsat i afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.

e)

Hvis dyrene får strøelse, skal forekomst eller indslæbning af sygdom undgås ved passende behandling af strøelsesmaterialet.

f)

Personalet på bedriften skal overholde de almindelige hygiejnebestemmelser i bilag I til forordning (EF) nr. 852/2004.

g)

Der skal være etableret procedurer for kontrol med adgangen til de steder, hvor der holdes dyr.

h)

Bedriften omfatter ikke turist- eller campingfaciliteter, medmindre fødevarevirksomhedslederen med en risikoanalyse kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at faciliteterne er tilstrækkeligt adskilt fra dyreopdrætsenheden til, at direkte og indirekte kontakt mellem mennesker og dyr ikke er mulig.

i)

Dyrene har ikke adgang til steder med henkastet affald eller husholdningsaffald.

j)

Der skal være etableret en skadedyrsbekæmpelsesplan.

k)

Der fodres ikke med ensilage, medmindre fødevarevirksomhedslederen med en risikoanalyse kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at foderet ikke kan overføre farer til dyrene.

l)

Spildevand og slam fra rensningsanlæg udledes ikke til områder, som dyrene har adgang til, og anvendes ikke til gødskning af græsningsarealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, som anvendes til foder, medmindre det behandles på passende vis og lever op til den kompetente myndigheds krav.

«

(1)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.


  翻译: