9.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 180/17


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. juni 2008

om tilladelse til markedsføring af raffineret echium-olie som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2008) 3049)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2008/558/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Croda Chemicals Ltd indgav den 11. august 2006 en anmodning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre raffineret echium-olie som en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

Den kompetente britiske fødevaremyndighed afgav den 12. juli 2007 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at raffineret echium-olie ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker i de foreslåede anvendelsesmængder.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 1. august 2007.

(4)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse.

(5)

Som reaktion på de bemærkninger og indsigelser, der var indkommet, indvilligede ansøgeren den 10. januar 2008 efter anmodning fra visse medlemsstater i at ændre specifikationerne af raffineret echium-olie og begrænse anvendelsesformålene.

(6)

Raffineret echium-olie er i overensstemmelse med kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Raffineret echium-olie som omhandlet i bilag I kan markedsføres i Fællesskabet som en ny levnedsmiddelingrediens til de anvendelsesformål og på de betingelser, der er anført i bilag II.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne beslutning, betegnes »raffineret echium-olie« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Croda Chemicals Europe Ltd, Oak Road, Clough Road, Hull, East Yorkshire, HU6 7PH, Det Forenede Kongerige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).


BILAG I

Specifikationer for raffineret echium-olie

Beskrivelse

Raffineret echium-olie er et lysegult produkt, der fremstilles ved at raffinere olie ekstraheret fra frø af Echium plantagineum (vejbredslangehoved).

Specifikationer

Test

Specifikation

Indhold af stearidonsyre

Mindst 10 vægtprocent af fedtsyrerne i alt

Transfedtsyrer

Højst 2 vægtprocent (af fedtsyrerne i alt)

Syretal

Højst 0,6 mg KOH/g

Peroxidtal

Højst 5 mEq O2/kg

Indhold af uforsæbelige stoffer

Højst 2 %

Protein (kvælstof i alt)

Højst 20 μg/mL

Pyrrolizidinalkaloider

Ikke påviselig ved en påvisningsgrænse på 4 μg/kg


BILAG II

Anvendelsesformål for raffineret echium-olie

Anvendelsesformål

Maksimalgrænseværdi for stearidonsyre (STA)

Mælkebaserede produkter og drikkelige yoghurtprodukter, der leveres i enkeltportioner

250 mg/100 g; 75 mg/100 g for drikkevarer

Tilberedt ost

750 mg/100 g

Smørbare fedtstoffer og dressing

750 mg/100 g

Morgenmadscerealier

625 mg/100 g

Kosttilskud

500 mg pr. daglig dosis som anbefalet af producenten

Diætpræparater til særlige medicinske formål

I overensstemmelse med de særlige ernæringsmæssige krav hos de personer, produkterne er beregnet til

Fødevarer til anvendelse i energifattige diæter med henblik på vægttab

250 mg pr. måltidserstatning


  翻译: