1.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/64 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1177/2009
af 30. november 2009
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF, 2004/18/EF og 2009/81/EF for så vidt angår tærskelværdierne for anvendelse af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 69,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (2), særlig artikel 78,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (3), særlig artikel 68,
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) (4), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, indgik Rådet aftalen om offentlige indkøb (herefter benævnt »aftalen«). Aftalen bør finde anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (herefter benævnt »tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder. |
(2) |
Direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivere og ordregivende myndigheder, der anvender direktiverne, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. Derfor bør de tærskelværdier, der i disse direktiver er fastsat for offentlige kontrakter, og som også berøres af aftalen, justeres for at sikre, at de svarer til modværdien i euro, afrundet nedad til nærmeste tusinde, af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen. |
(3) |
For at sikre konsekvens er det hensigtsmæssigt også at justere de tærskelværdier i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, som ikke berøres af aftalen. Samtidig bør tærskelværdierne i direktiv 2009/81/EF justeres efter de reviderede tærskelværdier i artikel 16 i direktiv 2004/17/EF. |
(4) |
Direktiv 2004/17/EF, 2004/18/EF og 2009/81/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I direktiv 2004/17/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 16 ændres således:
|
2) |
Artikel 61 ændres således:
|
Artikel 2
I direktiv 2004/18/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 7 ændres således:
|
2) |
Artikel 8, stk. 1, affattes således:
|
3) |
I artikel 56 ændres beløbet »5 150 000 EUR« til »4 845 000 EUR«. |
4) |
I artikel 63, stk. 1, første afsnit, ændres beløbet »5 150 000 EUR« til »4 845 000 EUR«. |
5) |
Artikel 67, stk. 1, ændres således:
|
Artikel 3
I artikel 8 i direktiv 2009/81/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I litra a) ændres beløbet »412 000 EUR« til »387 000 EUR«. |
2) |
I litra b) ændres beløbet »5 150 000 EUR« til »4 845 000 EUR«. |
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.
(2) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
(3) EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.
(4) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.